Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Bævere hærger store arealer i vestjysk skov

01.02.2019

I Vestjylland har skovejer Jørgen Jensen store problemer med bævere. Han anslår, at dyrene har raseret i alt fire hektar skov. Bævere burde fjernes fra naturen og indhegnes i et stort nationalt reservat, mener han.

Mange træer er fældet 30 centimeter over jorden. Tilbage står en blyant-spidset stub. Her viser skovejer Jørgen Jensen stubben

Tekst og foto: Jens Mathiasen Det ligner mest af alt et gigantisk spil mikado. Stammer på op til 30 centimeter ligger hultur til bulter, som var de blevet smidt i et bælte langs kanalen i Damgaards Plantage ved Vemb i Vestjylland. Årsagen til kaosset lever i drængrøften, der går igennem plantagen. Her vurderer Naturstyrelsen, at 15-20 bævere har slået sig ned. - Se nu stammen der. Det er en 20-årig eg, som vi skulle bruge til gavntræ. Den er gnavet over af bævere, siger skovens ejer Jørgen Jensen og peger på en nedlagt egestamme. Han anslår, at bæverne har hærget cirka fire hektar i et bredt bælte langs vandløbet. - Det koster os mange penge. Bæverne fælder vores træer og ødelægger skoven. Værdierne er tabt på hele arealet. Jeg er 20 år bagud med tilvækst på dette areal. Det er ganske frustrerende at se på dyrenes hærgen, siger skovejeren.

Raserer stort skovareal

Selvom biologer oplyser, at bævere højest bevæger sig fem til ti meter fra vandløbet, så oplever Jørgen Jensen noget helt andet. - På vores areal kan vi se tydelige bæverskader op til 75 meter på hver side af vandløbet. Træerne er raseret i et bredt bælte, og skaderne fortsætter langs hele vandløbet, siger Jørgen Jensen. Træarterne er blandet løv og nål. Noget af træet skulle være brugt til gavntræ. - Men det er jo næsten umuligt at håndtere nu. Det ligger hultur til bulter, og vi kan jo ikke engang køre i det med en traktor. Kører du på sådan en blyant-spidset stub med et traktordæk, så skal du hjem og lappe, siger han. Der er bæverskader på træerne op til 75 meter fra drængrøften.

Bævere i naturen

Debatten om bævere i Danmark begyndte tilbage i slutningen af 1990’erne. I 1999 satte staten de første bævere ud i den danske natur. Dengang blev seks bæverfamilier sat ud i Klosterheden Plantage imellem Struer og Lemvig. Kort tid efter udsættelsen begyndte der at komme klager fra berørte lodsejere. I løbet af årene har bæverne flere gange været genstand for voldsom debat. Naturstyrelsen vurderer nu, at dyrene har formeret sig, så der eksisterer omkring 200 bævere i og omkring Klosterhedens søer og vandløb. Om bævere ● I 1999 satte staten seks bæverfamilier ud i Klosterheden Plantage. ● De 18 dyr har formeret sig, så der nu lever omkring 200 individer i og omkring Klosterhedens søer og vandløb. ● Bævere lever i små familiegrupper, der som regel består af foræ

Svært at holde vandløb åbne

Damgaards Plantage ligger omkring 20 kilometer fra Klosterheden Plantage. Skovejeren Jørgen Jensen forklarer, at det er flere år siden, at bæverne slog sig ned i afvandingsgrøften i skoven. Han viser en stor bunke grene længere fremme ved grøften. - Lige her er dyrene meget aktive. Det kan vi se på den store mængde materiale, som dyrene samler sammen. De bygger konstant dæmninger i vandløbet. Jeg overdriver ikke, når jeg siger, at vi renser det op den ene dag - og allerede dagen efter bygger dyrene dæmninger igen, siger Jørgen Jensen. Grøften afvander fra 50 hektar landbrugsjord. - Grøften skal jo fungere, så vandet kommer væk fra markerne. Men det er en konstant kamp at holde den åben og fri for dæmninger, siger Jørgen Jensen. Det er Naturstyrelsens medarbejdere, som oprenser vandløbet. Det er en del af den aftale, der blev lavet, da bæverne blev sat ud i naturen i 1999. - Styrelsens medarbejdere kommer to gange om ugen og oprenser vandløbet. Men det skal nok øges til tre gange ugentligt. Med den frekvens bliver der jo brugt store summer på at rense op alene i min grøft, siger han. Skovejeren tilføjer, at der ikke er lovhjemmel til nogen former for regulering eller jagt på dyrene. - Man kan sætte strøm til vandet. Men det virker ikke særligt godt. Det eneste effektive er at få dem helt væk, siger han. Bæverne er meget aktive med at bygge dæmninger. Jørgen Jensen er nødt til at få grøften oprenset flere gange om ugen for at sikre vandføringen.

Må have dem ind i reservat

Jørgen Jensen kan ikke få øje på de positive effekter ved bævere i naturen. Han ønsker dyrene fjernet fra den vilde danske natur. - Det er vi simpelthen nødt til. Problemerne er for store. De ødelægger skov og vandløb for enorme værdier. Efter min mening er det eneste rigtige at få dem indfanget og fjernet fra naturen. Staten satte dem ud i 1999. Derfor må staten fjerne dyrene igen, siger han. Jørgen Jensen foreslår, at myndighederne i stedet indhegner et stort reservat til bæverne i Klosterheden Plantage. - Indfang dyrene og slip dem ud i et indhegnet reservat, hvor de kan trives. På den måde undgår vi problemerne med dyrene i den danske natur. I reservatet kan interesserede se dyrene udfolde sig, uden at det skaber problemer for private lodsejere, siger Jørgen Jensen. Bevoksningen er raseret i et bælte langs drængrøften.

Efterlyser politisk handling

Jørgen Jensen oplever, at mange vestjyske landmænd og skovejere har problemer med bæverne. Derfor håber han på, at politikerne tager affære. - Det er fuldstændig uholdbart på den lange bane, at vi skal generes så voldsomt af dyr, som staten selv har sat ud i naturen. Ved at fortælle vores historie, håber jeg på, at politikerne får øjnene op for problemerne og ændrer lovgivningen, siger Jørgen Jensen. Han frygter at problemet kun bliver værre, hvis der ikke snart sker noget. - Bæverne yngler, og der kommer hele tiden flere individer. Politikerne må vågne op og løse problemet inden det er for sent, lyder opfordringen fra Jørgen Jensen.