Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Beskyttede sten- og jorddiger i skoven

01.03.2018

De beskyttede sten- og jorddiger markerer eller har markeret skel og fungerer eller har fungeret som hegning i landskabet. Mange af dem ligger i og omkring skovene. Størstedelen er beskyttede mod tilstandsændring.

Markant stendige i skov på Sydfyn (Svanninge Bjerge). Diget har markeret sogneskelgrænsen og har været af stor ejendomsretlig betydning. Beliggenheden i skoven har haft en beskyttende virkning.

I skovene har stengærder og jorddiger typisk nydt en høj grad af beskyttelse – navnlig fordi der ikke har været samme behov for at rationalisere arealdriften i skoven som det er sket ude i agerlandet, hvor mange små marker er blevet lagt sammen, og digerne dermed i forskelligt omfang er søgt fjernet. Digerne omkring skovene har haft en særlig funktion som skel mellem to fundamentalt forskellige arealinteresser, og derfor ses de også tit bibeholdt.

En meget stor del af sten- og jorddigerne i det danske landskab – også dem i skovene – er beskyttet efter museumslovens § 29a. Det betyder, at digernes tilstand ikke må ændres. 

Sten- og jorddiger er beskyttede, fordi de fortæller om historien i landskabet gennem 2000 år: Om Danmarks inddeling i sogne, landsby- og herregårdsejerlav, om driften i mark og skov, samt om beskatnings- og ejerfor hold. De er også beskyttede, fordi de er vigtige levesteder og spredningsveje for planter og dyr, og fordi de har en visuel betydning for oplevelsen af landskabet.

Jorddiger kan være langt vanskeligere at erkende, men her et ret tydeligt jorddige i Svanninge Bjerge. På arealet stod gl. gran, som væltede i 1999-stormen. Arealet blev ryddet og gentilplantet uden skader på diget

Hvilke diger er beskyttede?

De beskyttede diger er nærmere beskrevet i digebekendtgørelsen og omfatter bl.a.:

Stendiger. Vær opmærksom på, at stendiget ikke nødvendigvis skal være massivt (et stengærde), men godt kan have en kerne eller bagvold af jord. Bemærk også, at selv små, uanseelige digeforløb, der kun består af et eller to skifter sten, sagtens kan være omfattede af beskyttelsen.

Offentligt ejede diger. Her forstås diger på arealer, der ejes af staten, kommunen eller folkekirken.

Diger, der ligger på eller afgrænser beskyttede naturtyper. Beskyttede naturtyper er de enge, overdrev, heder og lignende, som er omfattede af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens § 3. Sten- og jorddiger kan også ligge i internationalt beskyttede områder, der beskytter særlige naturtyper eller levesteder for dyr eller planter, f.eks. Natura 2000-områder.

Diger, der er markeret på Geodatastyrelsens kortværk Danmark 1:25.000 (4 cm kort). Kortet skal være den senest reviderede udgave før den 1. juli 1992. Digerne er markeret med en fed sort linje.

Ældre diger langs landsbygader, som samtidig afgrænser haven mod gaden, samt diger omkring ældre præstegårdshaver og herregårdsparker.

Beskyttelsen efter § 29a gælder kun diger i landzonen, samt diger, der ligger i grænsen mellem landzone og byzone eller sommerhusområder.

På den anden side kan diger, der ikke er omfattet af museumsloven, godt være beskyttet af anden lovgivning, f.eks. af naturbeskyttelsesloven (f.eks. ved fredningskendelse), af en lokalplan eller af lovgivningen om Folkekirkens kirkegårde og kirkebygninger.

I praksis er det især den nævnte beskyttelse som følge af markering på 4 cm-kortet, der overses, og som kan volde lodsejere problemer – simpelthen fordi man ofte ikke er klar over denne form for ”skrivebordsbeskyttelse”.

Af samme grund indeholder lovgivningen en mulighed for, at en kommune kan gennemføre en lokal kortlægning af diger og i forlængelse heraf foretage en konkret udpegning af de beskyttede diger i et eller flere sogne inden for kommunen, som så bliver administrationsgrundlag i stedet for 4 cm-kortet. Det er desværre en ekstremt ressourcekrævende opgave, som staten ikke finansierer, og derfor udfører kommunerne ikke gerne denne udpegning.

Eksempel på nænsom reparation af stendige i Svanninge Bjerge (midtersektionen). En reparation af et ældre stendige er svær at sløre. Diget blev på dette sted ødelagt, da en stor, gammel bøg væltede i 1999-stormen, og rodkagen kastede rundt med stenene. Kom

Må man overhovedet gøre noget ved et  beskyttet dige – eller er det 100% nix pille?

De nævnte diger nyder en generel beskyttelse i museumsloven, hvor bestemmelsen i § 29a altså betyder, at de ikke må ændres. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra dette forbud i særlige tilfælde, men loven skal efter lovgivers bestemmelse administreres meget restriktivt – og det gør man!

Det kan være meget vanskeligt at vurdere, om et lille indgreb i et dige kræver dispensation, men heldigvis har Slots- og Kulturstyrelsen lavet en eksempelsamling, hvoraf fremgår de mest almindelige indgreb, der enten kræver eller ikke kræver dispensation:

Jordkabler, rørledninger m.v. Det kræver ikke tilladelse at grave mindre jordkabler eller mindre rørledninger ned, hvis diget retableres fuldstændig bagefter. Drænrør eller ledninger kan også frit føres under et dige ved underboring.

Almindelig vedligeholdelse kræver ikke dispensation. Du må gerne reparere en kort strækning af et stendige, hvor sten er skredet ned, og du må også udbedre et sammensunkent parti af et jorddige med jord eller græstørv. Du skal derimod søge dispensation, hvis du planlægger at ”omsætte” (pille ned og genopbygge) et længere parti af et stendige eller udføre en mere omfattende opretning af et jord- eller græstørvsdige. Du må ikke fjerne sten fra et stendige.

Beskæring af træer. Digets bevoksning med træer og buske er ikke beskyttet. Traditionel beskæring som styning eller stævning kan derfor ske uden tilladelse. Fældning af træer eller buske ved roden kan også ske uden tilladelse. 

Du må ikke trække stød og rødder op af et beskyttet dige, hvis du fx har fældet bevoksningen. Det kræver dispensation. Det skyldes, at optrækning af stød og rødder kan ødelægge diget, så det falder sammen.

Det er tilladt at plante levende hegn op til et beskyttet sten- og jorddige. Det anbefales dog, at udbedre eksisterende levende hegn på diget ved skånsom nyplantning eller udbedring ved indplantning af enkelte træer eller buske. Ved at plante ved siden af diget vil man på længere sigt ændre diget som levested for dyr og planter. Det mindst ødelæggende for diget som levested for flora og fauna er derfor, hvis det nye hegn bliver plantet på skyggesiden (nordsiden) af diget.

Pløjning og dyrkning. Det er tilladt at dyrke op til et beskyttet dige, men der må ikke pløjes, graves eller køres så tæt ind til et dige, at det kan skride ud eller falder sammen.

Du må ikke gødske eller sprøjte et beskyttet dige, da det kan beskadige eller nedbryde diget og dets plante- og dyreliv. Også højtryksspuling og afrensning af stendiger er en ændring af tilstanden, som kræver tilladelse, fordi det ændrer stenenes overflade og digets funktion som vigtigt levested for planter og dyr.

Digegennembrud til gennemkørsel. Hvis du ønsker at lave en gennemkørsel i et dige skal der søges dispensation hos kommunen. Kommunen giver som hovedregel tilladelse til at lave korte åbninger (digegennembrud) i beskyttede diger, hvis f.eks. drift af et tilkøbt areal indebærer kørsel på landevej eller en betydelig omvej. Kommune vil vurdere, om bredden af åbningen står i rimeligt forhold til de køretøjer og maskiner, der skal benytte den.

Åbner eksternt link i et nyt vindueLæs mere. Søg rådgivning Som sagt administreres loven restriktivt – og det gælder også, hvis man har fjernet eller ødelagt et beskyttet dige. Det er derfor altid en god idé at tage sig i agt. Kontakt derfor din skovfoged, hvis du er i tvivl om, hvordan du