Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Bison på Bornholm

01.08.2014

Staten er landets største skovejer (med 22% af Danmarks skovareal), og det er også tilfældet på Bornholm. Her har man en målsætning med driften, der afviger fra de fleste private.

En ung bisonokse - netop udsat i Almindingen - ser sig omkring i sin nye verden. Foto: Naturstyrelsen

Det er især på området friluftsliv, hvor man er med til at tage trykket af de private skove, samt på natursiden, hvor man har særlige forpligtelser. Og på Bornholm har man en ekstra opgave i at gøre øen til et attraktivt mål for turisterne. Her kommer bisonen ind i billedet. I 2012 blev der i en indhegning på 200 ha i Almindingen på det centrale Bornholm udsat syv såkaldte visenter – det vil sige europæiske bisoner. En tyr og seks køer. Udsætningen er en del af et fem-årigt projekt, hvor man vil undersøge:

  1. Om man kan bidrage til at øge den samlede bestand af denne truede art
  2. Om bisoner kan forenes med traditionelt dansk skovbrug, og om de eventuelt kunne have en gavnlig økologisk funktion
  3. Om der kunne være et turistmæssigt potentiale i udsætningen.

Projektet

Naturstyrelsen anser udsætningen af bæver i Jylland for en succes. Det har inspireret til at forsøge med endnu en oprindelig art fra den danske natur. Valget faldt efter en lang diskussion på bisonen – og på Bornholm. Forsøget er ikke betalt af Styrelsens ordinære budget, men af eksterne sponsorer (Villum-fonden). Dyrene følges nøje, og når den fem års prøvetid nærmer sig slutningen, planlægges en lokal folkelig debat om fordele kontra ulemper ved bison. Herefter indstilles en konklusion via Naturstyrelsen til Folketinget. Det vurderes, at de første to år er gået uden problemer, og interessen har været stor hos både turister og lokalbeboere.

Bisonen

To af klodens største vilde okser kalder man bisoner. Den amerikanske bison er kendt fra prærien og fra nationalparker som Yellowstone. Den er et steppedyr, som færdes i store flokke. I 1890 havde umådeholden jagt bragt de kæmpe store flokke ned til bare 750 individer. Siden er bestanden steget, og i dag betragtes den amerikanske bison heldigvis ikke som truet. Mindre kendt er nok den europæiske bison, visenten. Den er lidt mindre end den amerikanske bison, og i modsætning til denne er visenten et skovdyr. Det lykkedes os mennesker at udrydde den i naturen – den sidste blev skudt i 1919. Heldigvis overlevede 54 dyr i forskellige zoologiske haver, og ud fra disse blev der i 1929 startet et avlsprogram. Dyrene blev holdt under hegn, og 17 overlevede 2. verdenskrig i et skovreservat i Polen. De første visenter blev lukket ud i Bialowieza-skoven i 1952, og i de følgende år blev yderligere 38 dyr sat ud. Siden er bestanden vokset til 4.000 dyr. Der er dog tale om en ganske snæver genpulje, og indavl er derfor en betydelig risiko, hvis man ikke er behændig i avlen.

Den bornholmske

Naturstyrelsen deltager på forsøgs basis i bestræbelserne på at bevare den europæiske bison. Visenterne i Almindingen skal bl.a. ses i det lys. Foreløbig går det pænt med tillægget. Det er blevet til seks kalve de første to år. Om tyrekalvene må `eksporteres´, før de bliver kønsmodne (for at undgå indavl), det besluttes i samråd med IUCN (International Union for Conservation of Nature). En europæisk bison bliver 30-40 år, og tyren er avlsdygtig fra 4-6 års alderen.

Kan man se dem?

Visenten har ingen naturlige fjender, og den er som sådan ikke specielt sky. Der går en asfalteret offentlig vej gennem hegningen med færiste i begge ender. Så man kan køre en tur gennem arealet og håbe på at være heldig. Det er et imponerende syn, når det lykkes – og det gjorde det heldigvis for os. Hvis man vil øge sine chancer, arrangerer Natur Bornholm guidede busture fra Aakirkeby to gange om ugen i sommerperioden.

Udfordringerne

Er de farlige for publikum? Nej, det er de ikke. Det er også tilladt – og muligt – at færdes til fods i området, hvis man opfører sig fornuftigt, og ikke f.eks. kommer imellem en ko og hendes kalv. Laver de skader på skoven? Ja, det gør de. De fejer naturligvis ikke, men de skræller. Dog betydelig mindre end kronvildt. Skrælleskaderne kan i øvrigt modvirkes gennem vinterfodring med hø. Det er ikke besluttet, hvad der skal ske efter forsøgsperioden. Skal hegnet pilles ned? Skal der indbringes flere tyre af hensyn til genetikken? Disse og mange andre spørgsmål er alt sammen noget, som projektets styringsgruppe vil forsøge at tage stilling til, når de fem år er gået. Erfaringerne fra Polen antyder en risiko for nogen markskader, hvis hegnet fjernes. De er heller ikke sjove at køre ind i på landevejen. Man kan med rimelighed spørge, om det overhovedet giver mening at have bison rendende rundt i den danske natur? Indtil videre kan vi sige, at det kan give et bidrag til bestandens bevaring. Distriktet mener også at kunne konstatere, at den spiller en positiv rolle i Naturstyrelsens nye driftssystem ved at skabe lyshuller, holde problemarter i ave og ved at bidrage til naturlig foryngelse med deres mekaniske påvirken af førnen og frøpuljen i deres pels. Og den er i hvert fald med til at sætte Bornholm på landkortet.