Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Bønderne fik skoven af dronningen

16.03.2021

Frejlev Skov har en bemærkelsesværdig historie. Dokumenter viser, at Dronning Margrethe 1. har skænket ejendomsret over skoven til Frejlevs bønder

Knække-ryg-stenen står på strandengen ud mod Guldborgsund

Frejlev Skov ligger i det sydøstlige hjørne af Lolland og har haft en bemærkelsesværdig historie. Tilbage i historien havde Frejlevs bønder helt usædvanligt fået ejendomsret til en række skove i byens udkant. Det var på trods af, at de ellers var fæstebønder ligesom næsten alle andre på øerne. Gamle dokumenter viser, at det var Dronning Margrete 1., som havde skænket bønderne skovene som løn for tapper færd. Det har muligvis været i forbindelse med erobringen af en befæstet gård.

Gennemhullet ridefoged

Retsudskrifter og dokumenter viser også, at skiftende lensmænd og ejere konstant udfordrede bøndernes ret. Men hver gang gik bønderne til modangreb. Mindst én gang gik det så vidt, at bønderne greb til vold for at få deres ret. Det var i 1533. Efter en del års våbenstilstand gik lensmanden på Ålholm angiveligt i aktion. Med udkommanderet hjælp fra nabobyen Kettinge gik slottets ridefoged i gang med at fælde træer i Frejlevs skove. Bønderne fra Frejlev mødte imidlertid op med høtyve og leer. De endte med at stikke en høtyv i ridefogeden. Ifølge sagnet smed smeden den mishandlede ridefoged op og brækkede hans ryg på en spids sten. Den dag i dag kan man besigtige Knække-ryg-stenen, som står på strandengen ud mod Guldborgsund. Det er dog næppe den rigtige sten - for efter alt at dømme foregik drabet en del længere mod vest.

Skalkekorset

Senere benådede kongen bønderne. Men kravet var, at de inden en vis frist skulle levere 12 par kridhvide okser med røde ører til kongen. Det lykkedes kun at skaffe 11 par, og derfor snød de ifølge sagnet ved at farve ørerne på to helt hvide okser røde. Desværre var farven ikke vejrbestandig, så bedraget blev opdaget. Det må have moret kongen, for han benådede igen Frejlevs bønder og beordrede dem til at rejse et vejkors til evig markering af deres skam. Korset, Frejlev Skalkekors, står der endnu som et af ganske få vejkors i Danmark. I 1800-tallet blev landsbyfællesskabet efterhånden afløst af selveje, og i den forbindelse blev skovene i 1874 opdelt i 41 lodder, som knyttedes til hver sin gård.