Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Brændevinsege var datidens rastepladser

02.02.2021

De såkaldte brændevinsege er specielt kendt fra Bornholm. De fungerede som rastepladser for datidens kuske og heste.

Brændevinseg ved Skovhøj på Bornholm. Foto: Hans Erik Lund

Af Hans Erik Lund, forstkandidat

Brændevinsege. Ordet leder tankerne i retning af sukkerahorn i Canada eller tapning af birkesaft i birkenes hjemlande.

Men brændevinsege er noget helt andet. Brændevinsegene havde deres storhedstid indtil for hundrede år siden. Træerne er kendt fra Bornholm - men mon ikke man har haft tilsvarende træer andre steder i Danmark.

Træerne markerede rastepladser for en kusk og hans heste. Træerne stod typisk tæt på en bæk, en å eller et vådt område, for her kunne hestene få lidt at æde og drikke og måske lidt skygge.

Det kunne kuskene så også.

Kuskene slukkede dog ikke altid tørsten med vand, men med brændevin.

Brændevin flød i rigelige mængder. Den blev betragtet som en basal livsnødvendighed for det arbejdende folk. En murer, der ikke drak øl og brændevin, kunne ikke høre til i sjakket og blev mobbet.

Forholdene ændrede sig dog i 1917, hvor alkohol blev belagt med en afgift og blev ti gange dyrere. Første verdenskrig var i gang, og korn skulle ikke anvendes til spiritus, men til mad eller foder.

Snegle kunne smøre hjulnav

Nogle træer var også bedetræer. Afstandene var store i forhold til datidens langsomme transportmidler, så man kunne godt føle sig lille og usikker og bange for røvere og andet skidtfolk.

Et andet karakteristika var, at brændevinsegen gerne skulle være omgivet af træbevoksning. Her kunne man nemlig finde skovsnegle, som blev brugt til at smøre vognaksel og nav med. De var ofte lavet af hårdt træ, så der skulle godt med smørelse til.

Få træer tilbage

Brændevinsegene på Bornholm er blandt andet beskrevet af cand.mag. Ellen Hansen i skriftet ”Jul på Bornholm” fra 1947. De brændevinsege, som Ellen Hansen beskrev, er senere fotograferet af biologen Finn Hansen.

Han oprettede hjemmesiden www.367ture.dk, hvor brændevinsegen og andre markante bornholmske ege og steder er omtalt.

I starten af september 2014 havde Dendrologisk Forening en ekskursion til Bornholm. I den forbindelse søgte jeg efter nogle af øens bemærkelsesværdige træer - og altså også efter brændevinsegene.

Jeg fandt kun to. Den ene ved Nørregaard ved RønneÅrsballevejen var desværre gået ud. Træet stod i en lavning, og tidligere gik vejen nord om træet. Men grundet stigende trafik skulle vejens linjeføring ændres. Den lavning, som brændevinsegen stod i, blev fyldt op. Det har træer ikke godt af, de dør simpelthen på grund af mangel på ilt. Her hjalp fredningen i 1953 desværre ikke. De sidste rester blev fjernet i 2018.

Jeg kom også forbi den anden brændevinseg ved Skovhøj. Ejeren kendte til træets historie, og den lokale avis havde kort forinden bragt en artikel om brændevinsegene. Artiklen var skrevet af journalisten Peter Tiemroth. Han skrev senere om brændevinsege i Dendrologisk Forenings årsskrift.

Kilder:

Åbner eksternt link i et nyt vindueDenron.dk

Åbner eksternt link i et nyt vindueDenron.dk

Åbner eksternt link i et nyt vindue367ture.dk 

Åbner eksternt link i et nyt vindueFredninger.dk

Åbner eksternt link i et nyt vindue2.blst.dk

Åbner eksternt link i et nyt vindueDendron.dk

Åbner eksternt link i et nyt vindueVidenskab.dk