I koncentreret form stiller Brancheaftalen især krav om, at:

Brancheaftalen indfases gradvist fra sommeren 2016 til fuld implementering i 2019. Brancheaftalen gælder for alle varmeværker, men i første omgang er det kun de større varmeværker, der skal dokumentere, at man overholder kravene. Vi har en klar formodning om, at denne grænse sænkes, og at vi i næste udgave af Brancheaftalen vil se krav til dokumentation, der omfatter stort set alle varmeværker.

De store energiselskaber har medvirket til, at der er etableret en selvstændig organisation `Sustainable Biomass Partnership´ (SBP), der har udviklet en særlig certificeringsordning til netop dette formål. Med DONG Energy som deltager i Brancheaftalen og som Skovdyrkernes største fliskunde var certificering efter SBP derfor en bunden opgave.

Et større udviklingsarbejde

Vi må indrømme, at det har været en stenet vej. SBP standarden er udviklet til træpillefabrikker – og tilpasningen til et stort antal små produktionssteder i skoven er ikke enkel. Skovdyrkerne har været den første flisproducent i verden til at gå efter en `fuld SBP´, der ikke – som for eksempel Naturstyrelsen – tager udgangspunkt i, at skoven i forvejen er certificeret efter FSC® / PEFC.

Det indebærer helt grundlæggende, at det ikke er skovene, der certificeres – men derimod de arbejdsprocesser, der er forbundet med oparbejdningen. Denne forskel giver en helt afgørende lettelse for vores medlemmer.

Vi skal spare jer for beskrivelsen af de mange mellemregninger – og alt det bøvl og de væsentlige udviklingsomkostninger vi har afholdt – og i stedet nøjes med at konstatere, at den model, vi har opbygget, indeholder:

Modellen er auditeret og godkendt af vores certificeringsbureau, NEPCon, og ligger i øjeblikket til endelig godkendelse hos SBP i England.

Vi har haft et meget stort fokus på at gøre det nye system så operativt, effektivt og ubureaukratisk som muligt. Men med de meget detaljerede krav der stilles til sikring, dokumentation og kontrol, er vi nødt til at anerkende, at det bliver mere bøvlet at arbejde med flis end `i gamle dage´. Sådan er det.

Fordele for alle parter

Til gengæld er der store fordele for både kunder og medlemmer forbundet med denne øvelse, der placerer Skovdyrkerne solidt i flisleverandørernes superliga. Modellen er udarbejdet, testet og implementeret i vores vestjyske forening, men flere af de øvrige foreninger er på vej.

I forhold til de flisforbrugende værker kan vi nu, som en af de få aktører på det danske marked, levere betryggende dokumentation for bæredygtig biomasse.

I forhold til medlemmerne er der flere fordele:

Det kalder vi for ansvarlig skovdrift. Så selv om kravene til certificering og det medfølgende bureaukrati bestemt heller ikke er et træ, der har vokset i vores skov, har vi hos Skovdyrkerne i kraft af et stort udviklingsarbejde bragt os i en situation, hvor vi har vendt et trusselsbillede til i stedet at være en mulighed, der giver medlemmerne det bedst mulige udgangspunkt i markedet og den mest lempelige administration af de nye lovkrav hjemme i egen skov.

Vi synes, at arbejdet med på denne måde at udnytte SBP til at skabe fordele frem for blot bøvl, er et godt eksempel på, at som medlem hos Skovdyrkerne har du fagfolkene på din side!

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #44

Læs andre artikler inden for flis