Dansetræer var datidens Tinder-app
I gamle dage fungerede dansetræer som mødesteder, hvor man kunne møde venner og bekendte og måske finde sin udkårne.
Af Hans Erik Lund, forstkandidat
I fordums tider var der hverken diskoteker, cafeer eller Tinder.
I stedet mødtes man ved såkaldte dansetræer. Det var datidens mødesteder, hvor man kunne hygge sig med venner og bekendte og lade sladderen løbe. Måske kunne man også finde sin udkårne.
Dansetræerne er blevet brugt i hundredvis af år. De var vigtige for de mange mennesker, som boede og arbejdede på landets mange gårde. Det var vigtigt med nogle samlingssteder, der var kendte af alle på egnen.
Som regel mødtes man Valborgsaften, der er sidste dag i april, eller i pinsen – altså i foråret, der indleder den frugtbare sommertid. Skikken har med sikkerhed fundet sted i hundredvis af år. Den har haft udspring i hedenske ritualer.
Kun få er registreret
Det Danske Træregister har kun registreret få dansetræer.
Det ene er en pænt stor eg, som står ved en korsvej i øst-kanten af Saltø Skov et par kilometer vest for Næstved.
Det andet var en stor bøg på Borup Riis, der hører under Gunderslevholm. Træet var gammelt og opgav ævred i 1967. Siden er der dog plantet en efterfølger samme sted, og som er godt på vej. Træet står i hjørnet af et stort åbent område, der grænser op til et lidt bakket terræn med en bæk, så stedet har scoret højt på idyl-kontoen. I dag er der ikke adgang til stedet, der nu er en indhegnet dyrehave.
Flere festlige træer
Men der var og er andre festlige træer. Det er eksempelvis Festpladsbøgen i den østlige ende af Slagslunde Skov ved Farum. En vrang bøg, der desværre heller ikke findes længere. Den vrange bøgs kuppelformede krone og særlige udseende har givetvis været kendt af mange, og træet har derfor været et kendt og naturligt samlingspunkt.
Den daværende skovfoged fik plantet en avnbøg hæk omkring træet. Det lyder umiddelbart meget godt, men de besøgende samles herved endnu mere tæt om træet og træder jorden sammen omkring rødderne. Det har træer ikke godt af.
Egen der væltede
Karpeegen ved Gråsten væltede i 2019 eller 2020 og stod på den lokale Festplads.
Det er ikke sikkert, at der har været danset omkring den, men det har der formodentligt – også selv om navnet ikke tilsiger det. Den stod nær karpedammene, deraf navnet.
Der har utvivlsomt være mange andre træer med samme funktion i hele landet. Nogle steder sammen med en kilde eller et på anden måde helligt sted.
| Vil du vide mere: |
|---|
|
|
|
|
|
|
