Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Danske egetræer skulle blive til krigsskibe

15.03.2022

I begyndelsen af 1800-tallet blev der tilsået store arealer med eg. Træet skulle bruges til at bygge krigsskibe af. Men tiden løb fra træskibene – og mange af egene står den dag i dag. Lord Nelsons Eg er nok den mest kendte flådeeg.

Den nok mest kendte flådeeg er Lord Nelsons Eg. Den står i Gribskov.

Den nok mest kendte flådeeg er Lord Nelsons Eg. Den står i Gribskov.

Af Hans Erik Lund, forstkandidat

Der skal bruges masser af egetræ til krigsskibe. Sådan har det været i århundreder – og i begyndelsen af 1800-tallet fik Danmark for alvor behov for mere byggemateriale.

I 1801 skete der nemlig det, at store dele af den danske flåde blev bombet i stykker ved Slaget på Reden.

Den engelske flåde var under ledelse af blandt andre admiral Nelson. I over fire timer kæmpede danske søfolk mod briterne. Briterne havde flere kanoner, men en overbevisende sejr var ikke mulig. Derfor blev der indgået en våbenhvile, imod at en del af flådens skibe blev ødelagt.

Få år senere, nemlig i 1807, var der igen problemer med englænderne. Denne gang blev det værre.

Englænderne frygtede nemlig, at danskerne med flåden ville støtte franskmændenes fastlandsspærring af England. For at ”overtale” kongen blev København terrorbombet.

Resultatet blev, at englænderne stjal vores flåde i 1807. Det var et forsmædeligt nederlag.

Vil du vide mere:

  • Træregisteret generelt: www.dendron.dk/dtr
  • Qvistorff, Helge Berømte Danske Træer, 1995.

Såede store arealer med eg

Derfor var der akut brug for eg til nye krigsskibe i begyndelsen af 1800-talet. Så for at efterkomme det store behov blev der efter 1807 tilsået store arealer med eg.

Forud blev skovloven og indfredningen vedtaget i 1805, hvor diger klart viste, hvad der var skov, og hvad der var mark.

En del af de ubevoksede områder i skovområderne var tidligere agerjord og blev i første halvdel af 1800-tallet i stort omfang benyttet til såning af ege - eksempelvis i den nordlige del af Gribskov ud mod Esrum Sø.

På Vemmetofte står et stort flot egetræ, der har fået navnet Linjeskibs-egen. Det er en anelse tykkere end Lord Nelson-egen.
På Vemmetofte står et stort flot egetræ, der har fået navnet Linjeskibs-egen. Det er en anelse tykkere end Lord Nelson-egen.

Kendte flådeege

Flådens forsyninger med egetræ blev en sag for statsskovene. Men det siges, at flere godser donerede egetræer til flåden. Det var eksempelvis Krenkerups Flådeeg i den sydlige ende af Frostrup Skov. Det er en af Danmarks største med en omkreds på hele 8,70 meter.

En af de mest kendte flådeege er dog nok Lord Nelsons Eg.

Den står i afdeling 225 i Gribskov, cirka 400 meter vest for Esrum Kloster og 100 m syd for Krogdalshus. Træet er 31 meter højt. Stammen er usædvanlig ret og bulhøjden er stor.

Det er en værdig repræsentant for flådeegene. Den blev plantet i 1822, og er nu altså 200 år gammel.

Egen havde i 2016 en omkreds på 4,45 meter og en diameter på 1,41 meter. Ikke nogen lille sag med årringe på 3,5 millimeter i gennemsnit.

Da træet skulle have et navn, foreslog daværende skovrider Lars Toksvig at det skulle hedde Lord Nelsons Eg. Netop på grund af hans ødelæggelse af dele af den danske flåde, var han årsagen til de mange arealer med flådeege.

På Vemmetofte står et stort flot egetræ, der har fået navnet Linjeskibs-egen. Det er en anelse tykkere end Lord Nelson-egen.

Fra tømmer til urørt skov

Som årene går bliver flere og flere af marinens skibe bygget af stål. Egetræerne blev så stående, hvor de stod.

Hvis man tænker over, at det vel tager 200 år for et egetræ at opnå de ønskede dimensioner, var det marked borte. Ren ”distortion” med et moderne udtryk.

En del af nutidens egeskove ender sikkert med at blive urørt skov. Godt for biodiversiteten, men skidt for udnyttelsen af den fantastiske ressource, som fint egetræer jo er - også set i lyset af, at den danske gavntræ-produktion kun svarer til 20 procent af vores træforbrug.


Dansk Håndværks direktør Morten Frihagen ærgrer sig over, at regeringen har stoppet hugsten af træ i de danske statsskove. Det er en beslutning, som ikke gavner miljøet, og som betyder stigende import af udenlandsk træ, påpeger han.
Dansk Håndværks direktør Morten Frihagen ærgrer sig over, at regeringen har stoppet hugsten af træ i de danske statsskove. Det er en beslutning, som ikke gavner miljøet, og som betyder stigende import af udenlandsk træ, påpeger han.

Håndværksdirektør savner mere dansk råtræ

Savværker og håndværkere mangler råmaterialer til byggeri. Direktør ærgrer sig over, at regeringen har stoppet for hugsten i statsskovene.

Byggeriet i Danmark ruller afsted i høj fart, og branchen oplever mangel på materialer. Byggematerialerne er steget i pris i løbet af corona-pandemien.

De danske skove leverer nu også mindre råmateriale til de danske savværker og dermed danske materialer til brug i håndværks- og bygge-virksomhederne, viser tal fra Danmarks Statistik.

Hugsten af træ i de danske skove faldt i 2020 med seks procent sammenlignet med 2019. Det svarer til en nedgang på 235.000 kubikmeter. Faldet skyldes udelukkende mindre hugst af gavntræ, hvorimod hugsten af træ til energi og brænde er omtrent uændret, skriver Danmarks Statistik i en analyse af træmarkedet.

Stigende udenlandsk import

Statistikken ærgrer Dansk Håndværks direktør Morten Frihagen.

- Tallene fra Danmarks Statistik viser tydeligt, hvilke konsekvenser det får, at regeringen har stoppet hugsten i de danske statsskove. Det er en beslutning, der både skader miljøet og betyder stigende import af udenlandsk træ, siger direktøren i en pressemeddelelse.

- Både vores medlemmer i savværksindustrien og håndværksvirksomhederne, har nu problemerne helt inde på livet, lyder det fra Morten Frihagen.

Træet frigiver CO2

Gavntræ er træ, som bruges i industrien til produktion i byggeriet, til møbler og papir, mens energitræ bruges af kraftvarmeværkerne – altså træ, der brændes, og derfor igen frigiver den CO2, der ellers var oplagret i det.

- På samme måde frigiver træ, der ikke fældes og anvendes til tømmer, sin CO2, når det er udvokset og rådner, sådan som det vil ske i urørte skove.

- Omvendt fastholder det træ, der bruges i byggeri og industri, sin CO2 i en meget lang årrække og kan endda i en vis udstrækning genanvendes, hvis bygningen rives ned, fastslår Morten Frihagen.

Dansk Håndværk

Dansk Håndværk er arbejdsgiverforening for små og mellemstore virksomheder (SMV) inden for håndværk, byggeri, og industri.