Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Digitale matrikelkort risikerer at vildlede om skellets placering

01.03.2019

Digitale matrikelkort er ikke præcise nok til at finde skel. Kortene er baseret på gamle håndtegnede kort, og oplysningerne risikerer at være upræcise, oplyser landinspektør.

Billedet viser en grøft og en vold inden for. Grøften og volden omkranser en skov tilhørende en præstegård, oplyser Skovdyrkernes

Tekst og foto: Jens Mathiasen

Hvis man som skovejer leder efter et forsvundet skel, så skal man ikke stole på linjerne på de offentligt tilgængelige digitale matrikelkort.

Skellinjerne på kortene risikerer nemlig at være misvisende.

Det oplyser landinspektør Poul Moesgaard fra firmaet LE34 i Køge. Han har over 20 års erfaring som landinspektør og har arbejdet med en bred vifte af landinspektøropgaver.

- De digitale matrikelkort er et juridisk kortværk, som ikke kan bruges til at sætte skel efter. De er ikke præcise nok. Det går galt, hvis man tager det digitale matrikelkorts koordinater og hælder dem ind i en gps for så at finde skel efter de oplysninger, siger han.

Landinspektøren forklarer, at digitale matrikelkort mange steder er lagt ind ovenpå meget gammelt kortmateriale. Hvis der ikke har været målt skel op på ejendommen i mange år, risikerer kortene at give et skævt billede af skellenes placering.

Ifølge Landinspektøren er det vigtigt at inddrage de faktiske forhold.

- Når vi som landinspektører afsætter skel, bruger vi ikke alene de digitale matrikelkort. Vi skal altid have fat i matrikelarkivet, hvor vi finder de gamle kort, vi kalder måleblade. Vores opgave består i at måle op og tolke de gamle matrikelkort i forhold til de faktiske forhold. Når vi gør det, får vi et helt anderledes retvisende billede, forklarer Poul Moesgaard.

Hvis to ligeværdige bønder har anlagt skel, er det typisk blevet markeret med en jordvold. I sådan et tilfælde vil der typisk være skel midt i volden.

Støder jævnligt på problemer

Uklarheder om skelplaceringer er jævnligt på dagsordenen, når Skovdyrkerne udfører opgaver for medlemmer. Det forklarer Kai Boisen, der er skovfoged hos Skovdyrkerne midt.

- Jeg oplever indimellem, at der opstår udfordringer. Nogle gange kan der være uklarheder imellem skovejere. Andre gange er det mig som skovfoged, der har behov for at finde den korrekte skelplacering, inden vi går i gang med en skovningsopgave, siger han.

Kai Boisen har selv oplevet, at de digitale matrikelkort har vist opsigtsvækkende skelplaceringer, når han har trukket oplysninger derfra.

- Indimellem har matrikelkortene vist, at skellet skulle ligge inde på en mark eller inde i en skovbevoksning, hvor det slet ikke giver mening. Men som oftest finder vi ud af, hvordan det hænger sammen i samarbejde med ejeren og eventuelle naboer. Det er vigtigt, at vi har helt styr på skellet, inden vi sætter en opgave i gang i skoven, siger han.

Tre kilder til skeloplysninger

Ifølge landinspektør Poul Moesgaard består matriklen, som er en fortegnelse over landets jordstykker, af tre dele.

Den ene del er matrikelkortet. Det kan findes på arealinfo.dk, hvor alle kan søge.

- Derudover findes matrikelarkivet. Her ligger alle de matrikulære sager, hvor der er fastlagt eller slettet skel i matriklens levetid. Her kan man altså også finde oplysninger om gamle skel, som er slettet eller ændret på en given matrikel, siger landinspektøren.

- Endelig er der matrikelregistret, som er den database, hvor alle nuværende ejendomme findes i. Der kan man se, hvad ejendommen hedder med matrikelnummer og ejerlav – og man kan se noteringer som eksempelvis landbrugspligt, fredskov eller andet, forklarer landinspektøren. Registret et tilgængeligt på www.ois.dk.

Udfordringen som skovejer er, at der ikke er fri adgang til at søge i matrikelarkivet, da det kræver et kendskab til arkivets opbygning.

- Oplysningerne fra arkivet skal hentes igennem en landinspektør. Det foregår ved, at man tager kontakt til en praktiserende landinspektør, som så fremsøger de ønskede oplysninger, siger Poul Moesgaard.

Landinspektøren nævner også, at alle kan søge i de historiske matrikelkort på Geodatastyrelsens hjemmeside. De kan findes på Hkpn.gst.dk.

- Her er de analoge kort scannet ind. Kortene stammer helt tilbage til 1790’erne i forbindelse med den oprindelige udskiftning af jordene i landsbyerne – altså det vi kalder de oprindelige udskiftningsskel. De helt gamle skel kan godt være interessante i forbindelse med skovejendomme, siger han.

Skovfoged Kai Boisen har indimellem oplevet, at de digitale matrikelkort har vist nogle opsigtsvækkende skellinjer. - Det er vigtigt, at der er fuldstændig styr på skelplaceringen, inden vi sætter en opgave i gang i skoven, fastslår han.

Noteret på skyggen af en hat

Mange gamle skel i det åbne land er ifølge landinspektøren aldrig målt op med GPS.

- Skellet kan være målt op helt tilbage i slutningen af 1790’erne ved målebordsmåling, og det er upræcist efter dagens standarder. Lidt populært sagt blev afstande målt med lange kæder og vinkler afsat på en bredskygget hat, siger han.

- Derfor kigger vi selvfølgelig efter de faktiske forhold og tolker de gamle håndtegnede kort. Vi kigger efter kendetegn som rester af et dige eller måske et læhegn. Hvis der er kendetegn i landskabet, som stemmer overens med de gamle kort, vil det typisk være den korrekte placering, forklarer Poul Moesgaard.

Formodningsregler om gamle skel ● Skel anlagt imellem to selvejerbønder: Typisk en jordvold med skel i midten. ● Skel imellem bønder og herremænd eller kirke: Typisk et dige, hvor skellet går på ydersiden af diget, da herremænd og kirken hegner på egen jor

Skel blev fastlagt efter stand

Poul Moesgaard forklarer, at der er flere tommelfingerregler, skovejere kan bruge, når det handler om at finde indikationer på, hvor skellet er placeret.

Historisk set har ejernes stand i samfundet haft betydning for, hvordan skellet blev fastlagt.

- To ligeværdige selvejer-bønder ville typisk mærke et skel af med en jordvold. Typisk er skellet midt i volden, oplyser han.

Anderledes er det, hvis der er fastlagt skel imellem en bonde og en herremand.

- Historisk set var det sådan, at herremanden hegnede på egen jord. Er der et stendige, vil diget sandsynligvis ligge inde på herremandens jord, og skellet går derfor lige udenfor diget. Det samme gælder for præstegårde. Kirken hegnede også på egen jord, siger han.

Før 2. verdenskrig blev skel blandt andet markeret med gamle vandrør, egepæle, vinkeljern eller hvad man nu havde på lager. De moderne autoriserede skelrør med skelmærke udført i messing er først sat fra slutningen af 1930’erne, og de blev først et lovkrav

Ingen grise i fredskoven

Landinspektøren forklarer, at der har været brugt en helt særlig praksis ved skel rundt om fredskov og gamle skovejendomme.

- Fredskov blev i sin tid etableret for at sikre træ til flåden. Fredskov var typisk ejet af adelen, og det var vigtigt at holde bøndernes grise og husdyr væk fra skovene, så de ikke ødelagde træerne. Det gjorde man ved at grave en tre alen dyb grøft rundt om skoven. Jorden blev så kastet op på indersiden ind imod skoven.

- Ved gamle fredskove kan man altså typisk se en grøft og en jordvold ved siden af. Volden er dannet af jorden fra grøften. I sådan et tilfælde vil skellet typisk gå langs ydersiden af grøften, da adelen hegnede på egen jord, forklarer Poul Moesgaard.

Han nævner også, at naturlige vandløb som bække har dannet skel. Her vil skellet gå midt i vandløbet.

- Hvis vandløbet flytter sig i løbet af mange år, følger skellet med. Man kommer ikke til at eje jord på den anden side af vandløbet, fordi det har flyttet sig, siger han.

- Som skovfoged har jeg set mange forskellige skelafmærkninger i skove, fortæller Kai Boisen, der er skovfoged i Skovdyrkerne Midt.

Skel markeret med en flaske snaps

Poul Moesgaard oplyser, at de nuværende autoriserede skelrør først er sat fra slutningen af 1930’erne, og de blev først et lovkrav efter 2. verdenskrig.

- Før 2. verdenskrig blev der brugt alverdens ting som egepæle, vinkeljern, vandrør - eller hvad man nu havde på lager. Hvis man har et skel, der ikke er målt op siden 1940’erne, skal man altså ikke forvente at der står autoriserede skelrør. Der kan i stedet stå et stykke vandrør eller en anden markering, lyder det.

Han fortæller, at man igennem historien har brugt mange lokale metoder, når nye skel skulle markeres.

- Her ved Køge fortælles det, at man har taget den yngste søn med ud til det nye skel til møde med naboen. Så delte man en flaske snaps, begravede flasken med bunden opad - og stak sønnen en lussing. Så glemte sønnen aldrig, hvor skellet var – for det var jo lige der, hvor han for første gang blev straffet uretfærdigt, fortæller Poul Moesgaard og tilføjer med et smil, at det var yngste søn, fordi han jo levede længst.

- Man har altså fundet på alt muligt igennem tiden, hvor noget er mere seriøst end andet. Der har været store forskelle fra egn til egn, siger han.

Formodningsregler om gamle skel ● Skel anlagt imellem to selvejerbønder: Typisk en jordvold med skel i midten. ● Skel imellem bønder og herremænd eller kirke: Typisk et dige, hvor skellet går på ydersiden af diget, da herremænd og kirken hegner på egen jor

Skelforretning ved uenighed

Hvis der opstår uenighed imellem to lodsejere, og sagen er gået i hårdknude, er næste skridt en skelforretning.

Det er en lovfastsat procedure, som ifølge landinspektøren går forud for en retssag. En skelforretning kan rekvireres af en lodsejer ved at rette henvendelse til en praktiserende landinspektør.

En skelforretning er typisk omkostningstung. Ifølge landinspektøren er der sjældent skelforretninger under 40.000 kroner.