En væsentlig faktor er andelen af hugstaffald fra den gamle kultur. Er der mange grene og stød? Hvordan får jeg et jævnt og bekvemt plantebed? Skal en stor og dyr grenknuser tærske i hugstaffaldet i timevis?

Ikke nødvendigvis. I takt med at flis er blevet et nøgleprodukt i dansk skovbrug, er det oplagt at kombinere de traditionelle effekter med en aflægning til flis. Herved bliver topender og kvas til salgbare produkter, som du ikke skal slås med, når du skal tilplante den nye kultur.

Hvilken skovningsmetode skal jeg vælge?

En kombineret aflægning er relevant ved afdrift af hugstmodne nåletræsbevoksninger med skovningsmaskine. Her aflægger maskinføreren henholdsvis gavntræaf bunden af stammerne og flis af toppen. Typisk apteres gavntræet ved en topdiameter på 12-15 cm og effekter som cellulose- og energitræ erstattes af flistoppe.

Teknikken bag den kombinerede aflægning indeholder en række overvejelser, der i sidste ende munder ud i fordele og ulemper. Hvorvidt du skal vælge en kombineret løsning eller en traditionel afdrift, afhænger af dine planer for kulturarealet, arealstørrelsen og priserne på de enkelte sortimenter og ikke mindst – din tidshorisont.

Hvis du har tålmodighed til at lade flisrankerne ligge og tørre sommeren over, vil du høste en klar fordel, når du skal til at plante igen. Når nålene er faldet af og flishuggeren har indsamlet grene og toppe, er det let og billigt at knuse efterfølgende. Hvis arealet i øvrigt er jævnt, vil det ofte være tilstrækkeligt at knuse, hvor rankerne har ligget. Hvis du gerne vil i gang med at plante umiddelbart efter skovningsmaskinen har forladt skoven, skal du i stedet skove ’traditionelt’ – eller måske køre grene og topender ud til bilfast vej – en såkaldt GROT-løsning. Den samlede omkostning er dog højere end ved bevoksningsgående flis – og kvaliteten af flisen ringere, da den høje andel af nåle giver et højt vandindhold.

Inden skovmaskinen sætter saven i tømmeret bør du kaste et blik på skovbunden. Har sollyset fundet vej gennem trækronerne i den gamle bevoksning, så der er dannet et tæppe af græs og ukrudt? Det kan blive et problem i den efterfølgende kultur, hvis det for lov til at udvikle sig, mens træet ligger og tørrer på arealet. Du kan i det tilfælde overveje at tågesprøjte skovbunden med Roundup, så skovbunden er så ren som mulig inden skovning. Det sparer meget krudt og kemi i den efterfølgende kulturfase.

Hvad med bundlinjen?

Metodevalg er i høj grad en afvejning af økonomien – hvad betyder den valgte metode for den samlede bundlinje? Det afhænger af landsdel, projektstørrelse, vedkvalitet, og hvad du ønsker at gøre ved arealet efterfølgende.

Det er dog værd at se på de forhold, der er fælles og landsdækkende, nemlig forholdet mellem flis og energitræ samt omkostningerne til grenknusning.

Den andel af korttræet, der veksles til flis, vil typisk være energitræ og cellulose. Da energitræ og flis ender det samme sted, nemlig på varmeværket, vil afregning være afhængig af flisens energiindhold. Som tommelfingerregel er afregningen dermed sammenlignelig og det er alene udbyttet og omkostningerne til flytning af flishuggeren, der påvirker bundlinjen.

Når du veksler energitræet til flis, får du et større udbytte, da du kan medtage resten af toppen samt grenmassen. Herved sparer du en del på grenknusningen forud for plantning. En let og hurtig overkørsel tager ca. 2-4 timer pr. ha. Er der derimod meget hugstaffald, skal maskinføreren køre over arealet to gange, første gang ofte med en lavere hastighed. Det vil sige 6-7 timer pr. ha. Med en timepris på måske 1.300 kr. er gevinsten til at få øje på.

Har du et lille skovningsprojekt, kan det være en dyr løsning at kombinere aflægningen, da startomkostninger ved flishugning vil belaste projektet. Hvis du ikke har andreområder af skoven, der trænger til flistynding, bør du her oparbejde toppene til cellulosetræ og/eller energitræ.

Fordele ved kombineret aflægning

• Du bevarer næringsstofferne fra nålene på arealet, hvis træerne tørrer på arealet

• Du kan udnytte mere af træet og hermed øge den endelige volumen

• Du får betaling for grene og toppe, som i mange tilfælde ellers blot vil være hugstaffald

• Du mindsker udgifter til grenknusning og klargøring af kulturarealet

• Du får færre problemer med snudebiller i ny kultur

By: Af forstfuldmægtig Katrine Bang Hauberg (kbh@skovdyrkerne.dk)

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #25

Læs andre artikler inden for Skovrejsning