Tekst og foto: Jens Mathiasen

Der sprænges!

Råbet runger ud i Kollund Skov i Sønderjylland.

Få sekunder efter lyder et enormt brag. Det ledsages af en trykbølge, som rammer hårdt i mellemgulvet.Det er frygtindgydende.

En hundredårig bøgetop styrter ned.

Grenene splintres i et gigantisk brag, da toppen rammer skovbunden.

Ekkoet ruller ud i bøgene. – Ja, tak, sådan skal det gøres, råber en lettet stemme fra et skjul bag et bøgetræ.

Sprængningsekspert Lars Jakobsen råber ikke, men er allerede kommet frem fra sin dækning. Han sender et tilfreds blik op imod krateret i toppen af bøgen, hvor han for sekunder siden detonerede dynamit.

– Helt perfekt sprængning, konstaterer han.

Lidt efter vover flere sig frem fra deres skjul bag solide bøgestammer. Imellem dem er en skovfoged fra Skovdyrkerne og et TV-hold fra TV2.

Skovdyrkeren 75 — 2021    17Der bores huller i de store bærende kronegrene. I hullerne placeres dynamitstænger.

Bragene sikrer biodiversitet

Bragene i Kollund Skov gjalder for biodiversitetens skyld. Den Danske Naturfond har opkøbt skoven og vil forbedre biodiversiteten.

– Vi sprænger træer for at skabe mere dødt ved. Formålet er at skabe gode levesteder for biller, insekter, svampe og anden biodiversitet. Brudfladerne giver optimale betingelser for, at biodiversiteten kan udfolde sig, siger Mads Jakobsen, som også er i skoven. Han er chefkonsulent ved Den Danske Naturfond.

Den Danske Naturfond overtog Kollund Skov i 2017. Fonden har siden overtagelsen arbejdet med tiltag, der skal øge biodiversiteten og gøre skoven klar til at blive lagt urørt.

Chefkonsulenten fortæller, at skoven er levested for mange spændende arter.

– Som eksempel er der bjergsalamander her i skoven. Den art er sjælden, og den skal vi værne godt om. Der er også sortspætte her i skoven, lyder det.

– Derudover er Kollund Skov interessant på et andet plan. Allerede på meget gamle danske kort kan vi se, at løvskoven var på skrænterne ned til Flensborg Fjord. Vi står altså i oprindelig dansk løvskov med helt særlige værdier, siger Mads Jakobsen.

Sprængningsekspert Lars Jakobsen med en stang dynamit.

Stærk strøm og dynamit

Sprængningsekspert Lars Jakobsen og hans makker Morten Krøyer stiger igen til vejrs i deres medbragte lift. Denne gang skal der monteres dynamit i en nabo-bøgetop.

I syv-otte meters højde borer de to makkere hul i store bærende topgrene. Lars Jakobsen skubber en stang dynamit i hver. Dynamitstængerne forbindes til en detonator, som igen forbindes til en ledning ned til jorden.

– Det er naturligvis ikke legetøj det her. Man skal vide, hvad man har med at gøre, men ved man det, så er det ikke raketvidenskab, siger Lars Jakobsen, da montagen er udført, og han er nede på jorden igen.

Han forbinder ledningen til et tændapparat.

– Apparatet sender stærk strøm ind i dynamitten, som får den til at detonere. Det er kun ved at sende stærk strøm ind i dynamit, at den sprænger, forklarer han.

Fra sikker afstand monterer Lars Jakobsen den sidste ledning og melder klar til sprængning.

– Træk i dækning omme bag træerne, kommanderer Lars Jakobsen og vinker igen TV-folk og skovfoged i dækning.

– Der sprænges, råber han, da alle er kommet i dækning.

Endnu engang brager en 100-årig bøgetop til jorden. Sprængningen efterlader en ramponeret bøgestamme, som nu skal blive til træ-ruin til gavn for biodiversiteten.

Kollund Skov har store arealer med gammel bøgeskov, som står på de høje skrænter.

Vådere skov

Det er Skovdyrkerne Syds skovfoged, Kenni Lunding Mikkelsen, som har bestilt sprængningsfolkene til opgaven i Kollund Skov.

Skovdyrkerne varetager en række opgaver for Den Danske Naturfond.

Det er blandt andet at skove og fjerne uønskede ikke-hjemmehørende træarter. Sprængning af bøgetræer er altså kun en af de aktiviteter, som naturfonden får udført i skoven.

– Siden, vi overtog skoven i 2017, har
vi løbende arbejdet med at passe godt på den gamle løvskov. Derudover arbejder vi med få genskabt de oprindelige moseområder i skoven. Vi vil genskabe den naturlige hydrologi i skoven, og skoven vil blive vådere på sigt. Mere vand i skoven vil blandt andet gavne bjergsalamanderen, som vi ved lever her, siger Mads Jakobsen fra naturfonden.

Kollund Skov
  • Er en cirka 130 hektar stor skov, som ligger i bunden af Flensborg Fjord mellem landsbyerne Kruså og Kollund.
  • Skoven blev opkøbt af Den Danske Naturfond i 2017
  • Skoven har blandt andet tidligere været ejet af Flensborg by.
  • Kollund Skov er meget bakkerig med dybe slugter, og ved kysten er der stejle skrænter.
  • Skoven er oprindeligt blandet løvskov, men der er i nyere tid plantet en del nåletræer.
  • Nåletræerne bliver nu skovet og fjernet som en forberedelse til, at skoven lægges urørt. Fondens ønske er, at kun oprindelige danske træarter skal have plads i skoven. Derfor skoves sitka, lærk, douglas med flere væk.

Flere sprængninger for biodiversiteten

Ud på eftermiddagen er endnu en tonstung bøgetop styrtet til jorden.

Forårssolen står lavere og skyggerne er blevet længere. Sprængningsteamet Lars Jakobsen og Morten Krøyer rydder op på ledninger og værktøj. En kasse dynamit bliver sat på plads i bilen, og snart går turen hjemad.

Stemningen er afslappet. Lars Jakobsen fortæller, at sprængninger for biodiversitet fylder mere og mere blandt firmaets opgaver.

– Dagens sprængningsopgave ikke er så usædvanlig endda. Vi får oftere og oftere opgaver som denne, hvor træer skal sprænges som et led i at skabe bedre biodiversitet, siger han.

– Men derudover kan vi sprænge alt fra fundamenter til store industribygninger. Vi har også opgaver med at rengøre store industriskorstene på varmeværker med kontrollerede sprængninger, fortæller Lars Jakobsen, som er indehaver af virksomheden sprængnings-tjeneste.dk.

Som det sidste triller den medbragte minilæsser op ad rampen og ind på traileren.

Tilbage i Kollund Skov står tre ny-flossede træruiner. Det, der tidligere var bøgetoppe, ligger nu knust i skovbunden.Nu er det billernes tur.

Sådan ser bøgen ud sekunder efter, at toppen er sprunget af. Nu skal stammen udvikle sig til en træruin til gavn for biodiversiteten.


Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #75

Læs andre artikler inden for Biodiversitet