Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Eksperter: Skovejere skal føre tilsyn med risikotræer

30.11.2021

Når skovgæster besøger skove, sker det på eget ansvar. Alligevel har skovejere pligt til at forebygge ulykker med risikotræer langs veje med offentlig adgang. Eksperter råder til at føre dokumenteret tilsyn.

Tegn på nedsat vitalitet hos bøg er blandt andet små og få blade, som ikke dækker lysnedfaldet. Træet fremstår tyndløvet og toptørt. 

Tegn på nedsat vitalitet hos bøg er blandt andet små og få blade, som ikke dækker lysnedfaldet. Træet fremstår tyndløvet og toptørt. 

Tekst og foto: Jens Mathiasen

Skovejere har ansvar for at finde risikotræer og eventuelt fælde dem. Det gælder langs veje og langs stier, der fører til shelterpladser med mere.

Det fortæller Simon Skov, der er seniorrådgiver, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

- Overordnet er det skovgæstens eget ansvar at bevæge sig ind i skoven. Men alligevel har ejeren et ansvar for at gennemgå skovstrækninger langs veje og cykelstier. Ejeren har et særligt ansvar, hvor publikum opholder sig længst tid. Det kan være på P-pladsen, ved shelterpladser eller bare, hvor der står en bænk., siger Simon Skov.

Iben Margrete Thomsen bakker den vurdering op.

Hun gør det samtidig klart, at skovejere ikke har ansvar langs almindelige skovstier.

- Der er efter min klare vurdering ikke skovejer-ansvar for risikotræer langs almindelige stier i skoven. Anderledes er det, hvis skovstien er forbindelsesvej til eksempelvis shelterplads, bænke, legeplads eller andet, så kan der komme et ansvar. Det skyldes, at stien så får karakter af at være forbindelsesvej, som gæster færdes på for at nå frem til en attraktion, siger Iben Margrete Thomsen.

Hun er ligesom Simon Skov seniorrådgiver ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, og begge har lang erfaring med risikotræer.

Seniorrådgiver Simon Skov råder skovejere til at registrere og dokumentere risikotræer.

Seniorrådgiver Simon Skov råder skovejere til at registrere og dokumentere risikotræer.

Hold øje med træets vitalitet

Simon Skov forklarer, at definitionen på et risikotræ er, hvor der er forudsigelig risiko for, at der knækker store grene eller vælter hele træer ned over nogen eller noget.

- Det er altså træer, som står langs stier og veje, hvor der er mange besøgende. Altså steder, hvor der er øget risiko for en ulykke, lyder det.

Sker der en ulykke, så er det ifølge Simon Skov vigtigt, at skovejeren kan dokumentere, at han løbende har gennemgået sine træer og fundet de forudsigelige risikotræer.

I det forudgående registreringsarbejde er der en række ting at holde øje med.

- Først og fremmest kigger vi på træets vitalitet og stabilitet. Er der vednedbrydende svampe, hvordan er træet bygget, er der skader på det - og hvad med jorden, det står i? Det er ting, man skal have øje på sammen med selvfølgelig træets alder, siger Simon skov.

Han fremhæver, at vitaliteten er en vigtig faktor.

- Jo bedre vitalitet, og jo bedre ’bladmotoren’ kører, desto bedre kan træet forsvare sig imod angreb fra svampe. Høj vitalitet er afgørende for træets evne til at danne forsvarsstoffer, lyder det fra eksperten

Kroner sladrer om sundhed

Vitalitet kan blandt andet aflæses i kronerne.

- For bøg vil nedsat vitalitet ses som små og få gule blade, som ikke dækker lysnedfaldet. Træet vil fremstå tyndløvet og toptørt. Det sunde bøgetræ har derimod store mørkegrønne blade, som danner en stor flade til opsamling af lys, siger Simon Skov.

Skudstrukturen i grenene sladrer også om træets vitale tilstand.

- Sammenknebne spydlignende skud med tidlige høstfarver er indikation på nedsat vitalitet. Har man sådan et træ stående, bør man undersøge, om der er svampe hele vejen rundt, siger rådgiveren.

Han forklarer, at vitaliteten også smitter af på den måde, som træet danner sårved, hvis det bliver skadet.

- Sunde vitale træer danner sårved, som hurtigt overvokser skaden. Et andet kendetegn på ringe vitalitet er lavbegroning på stammen. Lav sætter sig og udvikler store plamager på træer med lav tilvækst, siger Simon Skov.

Træets opbygning

Han gør det også klart, at træets opbygning har betydning for vurderingen som risikotræ.

Her er grenvinkler og tveger et fokusområde. Der er forskel på tvegernes facon. Dem, som er hægtet sammen i V-form, er de farligste.

- Alt hvad der er spidst, det flækker. Det skal man have øje for. Det udgør en særlig risiko med flækkede tveger. U-tvegerne har derimod vækst i samlingspunktet og er stærke, hvorimod de spidse V-tveger har indeklemt bark i samlingspunktet – og derfor udvikler styrken sig ikke, siger han.

- Vær specielt opmærksom på tveger i træer, der står ud imod stierne, hvor der er høj trafik. Det generelle råd er at få dem fjernet, siger Simon Skov.

Opfyld og komprimeret jord omkring træer nedsætter røddernes mulighed for at få ilt, og det forringer træers vitalitet. Billedeksemplet er et bytræ i Østjylland, som desuden har fået en køreskade i barken

Opfyld og komprimeret jord omkring træer nedsætter røddernes mulighed for at få ilt, og det forringer træers vitalitet. Billedeksemplet er et bytræ i Østjylland, som desuden har fået en køreskade i barken

Lovgivning og ansvar

Iben Margrete Thomsen har fulgt de retssager, der har været i Danmark – og har også udført ekspertundersøgelser ved nogle af sagerne.

Hun gør det klart, at der har været få sager – og derfor opfordrer hun skovejerne til at bruge kræfterne rigtigt.

- Som hovedregel er det jo sådan, at gæster har adgang til at gå i skoven – men på eget ansvar. Dertil kommer, at hvis gæsterne går uden for skovstierne, så er man helt på egen hånd, hvis der sker en ulykke, siger Iben Margrethe Thomsen.

Hun gør det klart, at man som skovejer skal bruge sin energi på de områder, hvor der er et åbenlyst ansvar.

- Det vil sige i skov som grænser op til veje og cykelstier – og hvor der er øget ophold i skoven, siger hun.

Manglende retspraksis

Hun oplyser, at de få sager betyder, at der kun er en spinkel retspraksis for ulykker med risikotræer.

- Vi har kun ganske få sager i Danmark, og risikoen for ulykker er lav, lyder det.

Alligevel opfordrer Iben M. Thomsen til, at man som skovejer kommer i gang med at registrere sine risikotræer.

- Det er den bedste forsikring man kan lave. Registreringsarbejdet behøver ikke være særligt omfattende, og man er langt bedre stillet i forhold til ansvar, hvis uheldet skulle ramme, siger hun.

Sådan er lovgivningen
Naturbeskyttelsesloven fastslår, at færdsel i skove sker på eget ansvar. Men ejeren har altid en generel pligt til at afværge ulykker. Der er ingen særlig lov om træer og ansvar. Lov om erstatningsansvar omfatter også risikotræer. Praksis fra retssager viser typisk ansvar ved:

  • Tydelige symptomer på ustabilitet FØR ulykken
  • Manglende reaktion ved nedbrud af første træ/gren
  • Manglende reaktion ved advarsel fra andre, uanset om der er ført tilsyn med træerne eller ej Men typisk intet ansvar ved:
  • Dokumenteret tilsyn og ingen symptomer på fare
  • Man kan blive idømt ansvar ved manglende eller ikke-dokumenteret tilsyn, selvom der ikke var symptomer
  • Generelt viser praksis, at der kun er få domme vedrørende ulykker med risikotræer. Ofte bliver der indgået forlig.

Sådan fører du tilsyn med risikotræer

  • Inddel arealet efter risiko baseret på trafik.
  • Læg særlige arealer oveni for eksempel børnehaver, bænke, busstop, særlige attraktioner med mere.
  • Begynd registreringen med de ældste træer på de mest trafikerede steder.
  • Led efter tydelige tegn på dårlig stabilitet.
  • Beslut din handling - og tag hensyn til værdier som æstetiske, landskabelige, historiske, biologiske med flere.
  • Registreringen behøver ikke være omfattende. Billeddokumentation, dato og planlagt handling vil ofte være tilstrækkeligt.
  • Antallet af gæster/trafik skal smitte af på tilsynet. Jo flere gæster, jo mere tilsyn og jo mindre risiko kan der accepteres.
  • Tommelfingerregel er et årligt tilsyn ved træer over 100 år og meget trafik.
  • De fleste træer kan nøjes med et tilsyn hvert femte år. Men intervallerne skal tilpasses træernes tilstand og trafikken.
  • Husk at dokumentere, at tilsynet er udført.

Vand og ilt er livsvigtigt for rødder

Sunde rødder er livsvigtige for træers stabilitet. Men rødderne skal kunne ånde, og træer er derfor afhængige af ilt til rødderne. Der skal optimalt være 20 procent ilt i jorden. Under 10 procent stopper rodvæksten.

Nedsat iltindhold kan skyldes:

  • Højt vandindhold i jorden
  • Graveprojekter og deraf komprimeret jord
  • Ekstra opfyld af jord omkring træer
  • Ændret grundvandsstand og dårlig dræning