Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Fagfolk: Klog skovdrift kan sikre store CO2-gevinster

31.08.2021

Hvis tilvæksten i de danske skove fordobles med vægt på brugbart træ og på, at træet bruges klogt, kan skovdrift være en væsentlig faktor til reduktion af CO2-udledningen. Det skriver erfarne forstfolk i en fælles kronik.

Hvis tilvæksten i de danske skove fordobles med vægt på brugbart træ og på, at træet bruges klogt, kan skovdrift være en væsentlig faktor til reduktion af CO2- udledningen. Det skriver erfarne forstfolk i en fælles kronik.

KRONIK AF:
Esben Møller Madsen, skovrider
Palle Madsen, direktør og seniorforsker, ph.d., InNovaSilva ApS
er Hilbert, pensioneret skovrider, Skovdyrkerne

Mens vi venter på holdbare teknologiske løsninger, som kan hjælpe med at bremse udledningen af fossilt CO2, skal situationen undervejs håndteres.

Parallelt med, at udledningen af fossilt CO2 til atmosfæren reduceres, skal vi selvfølgelig også tænke på den fossile CO2, som allerede er i atmosfæren. Kan den fjernes og bindes effektivt, så vi kan reparere skaden på atmosfæren?

Det kan den, og det mest kraftfulde hjælpemiddel, vi har til rådighed, er skovdrift.

Ligesom sol og vind kan erstatte fossil energi, så kan træprodukter, der binder store mængder CO2 i sig, erstatte (substituere) stål, beton, plastic, tegl med mere, som i dag kræver store mængder fossilt brændsel at fremstille.

Effektiv reduktion

Med mere træ i byggeriet slipper vi for den store CO2-udledning, som byggeriets fremstilling og forarbejdning medfører. Når CO2-fangsten bliver en realitet, kan bioenergi og CO2-lagring i undergrunden bane vejen for, at det i forlængelse af skovdriften effektivt kan bringe os tilbage til et lavere CO2-indhold i atmosfæren.

Substitution skal medregnes

I klimasammenhæng er substitutionseffekten ved at anvende mere træ i byggeriet den vigtigste egenskab ved skovdrift og står for to tredjedele af skovdriftens samlede CO2-effekt.

Det kræver imidlertid, at substitutionseffekten medregnes. Så vil vi kunne se, at der skal satses på at drive skov med henblik på produktion af brugbart træ og dermed positiv CO2-effekt.

I dag medregnes kun den tredjedel CO2, som træerne i deres vækst via fotosyntesen suger ud af atmosfæren og lagrer i træernes ved. Bundlinjen er, at skovdrift i dag kun godskrives for en tredjedel af skovens mulige bidrag til CO2- reduktion.

Sol, vind og skov vurderes med forskellig målestok. Skoven vurderes uden substitutionseffekt – sol og vind med substitutionseffekt, da det er her, hele deres effekt skal findes.

Det forhold må der rettes op på, så vi i klimapolitikken anerkender skovenes samlede klimaeffekt.

Reduktion på 30 procent

Vi har i bogen ”Klimaskoven – et effektivt redskab til håndtering af CO2-problemet” dokumenteret en reduktion på 30 procent af den danske CO2-udledning inden år 2050, hvis tilvæksten i de danske skove fordobles med vægt på brugbart træ og på, at træet bruges klogt.

En sådan fordobling er mulig, hvis der rejses skov på de jorder, som tages ud af landbrugsproduktionen. Den vigtigste forudsætning er, at man løfter blikket og tør at se situationen i et 30-årigt perspektiv.

Biodiversitet og skovdrift

Desværre viger vi tilbage for at anvende bæredygtig skovdrift som klimavirkemiddel, fordi skovdrift i de sidste årtier er blevet italesat som en trussel mod biodiversiteten. Det er et udsagn, der er svært at finde dokumentation for.

Den danske rødliste er traditionelt udgangspunktet, men sandheden er, at mange af de arter, som er rødlistede, ikke er truede, selv om de kommer til at fremstå sådan i den danske debat. Er det for eksempel sagligt at erklære ræven og agerhønen for henholdsvis ”næsten truet” og ”sårbar”, når bestandene vurderes stærke nok til at kunne bære en jagttid? Er det sagligt, at en art på vej til at bosætte sig i Danmark straks registreres som rødlistet, når de første individer dukker op og ses?

Politik vinder over videnskab

Sagligheden er heller ikke i top i de afrapporteringer fra Natura 2000-områderne, som sendes til EU om naturens tilstand. Her fornemmer man, at det videnskabelige er trængt i baggrunden af den politiske agenda.

Lad os som eksempel fremhæve, at der generelt ikke findes dokumentation for, at nogen af de truede arter kræver urørt skov, som jo er vældigt oppe i tiden i naturforvaltningen.

Bag anbefalingerne om urørte skove er der mere ideologi end forskningsbaserede referencer. Det har blandt andre to erfarne professorer, emeritus Bent Odgaard og Bent Aaby, tidligere gjort klart i JyllandsPosten.

Det er kritisk, at vi i Danmark vil omlægge 75.000 hektar skov til rewilding og urørt skov. Vi risikerer dermed at øge klimabelastningen modsvarende den årlige CO2-udledning fra en stor dansk provinsby – måske uden at opnå øget biodiversitet.

Forkortet af redaktionen