Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Far og søn køber 240 hektar skov

15.06.2021

Ib og Peter Laursen er passionerede jægere. Med købet af 240 hektar sønderjysk skov udlever de nu interessen til fulde.

Ib og Peter Laursen har købt 250 hektar skov ved Gram. De samarbejder med Skovdyrkerne Syd om pasning af skoven.

Tekst og foto: Jens Mathiasen Det handler først og fremmest om jagt. Sådan lyder det fra Ib og Peter Laursen, når de taler om baggrunden for deres investering i 240 hektar skov ved Gram i Sønderjylland. Ib er Peters far. Begge er passionerede jægere. Da muligheden for at blive skovejere opstod, var de enige om at slå til. - Vi har tidligere lejet jagt hos andre skovejere. Men det er bare noget helt andet at eje sin egen skov. Nu kan vi selv bestemme, hvordan skoven skal drives. Vi kan selv sætte kursen for den langsigtede udvikling af skoven. Det værdsætter jeg utroligt meget, siger Peter Laursen på vej ind i den skov, han og hans far købte for et års tid siden. Der er i alt 250 hektar i Brogaard- og Nybøl plantage. - Størrelse og beliggenhed passer os perfekt. Da skoven kom til salg, var vi ikke i tvivl. Vi har kun et kvarters kørsel herned fra vores bopæl, siger Peter Laursen. 95 hektar af skoven er klippegrøntsarealer.

Forskellige aktiviteter i skoven

Turen ind i skoven går forbi lysninger, som er omkranset af 30- til 40-årige nålebevoksninger. Det er netop nåleskov, der dominerer. Godt 100 hektar er bevoksninger med primært sitka, rødgran og grandis. Derudover er der arealer med pyntegrønt på 95 hektar, primært nobilis, men også nordmannsgran og silkefyr. - Den tidligere ejer har bortforpagtet klippebevoksningerne frem til 2022. Den aftale har vi overtaget. Men derefter planlægger vi selv at overtage. På den måde kan vi bedre styre, hvad der foregår i skoven. Vi vil gerne tilpasse arbejdet, så vi generer vildtet mindst muligt, siger Ib Laursen. ger Ib Laursen. Selvom de to ejere primært interesserer sig for jagt, er de enige om at fortsætte med klipning af nobilis-bevoksningerne. - Investeringen i skov genererer lavt økonomisk afkast. Men netop klippebevoksningerne giver et rimeligt afkast. Det vil vi gerne opretholde, siger Ib Laursen. I foråret tilplantede Skovdyrkerne Syd områder med vildtpil og bjergfyr. Bjergfyren skal give dækning på sigt. Pilen giver også dækning og kan fungere som føde til vildtet.

Nye skovejere med fokus på jagt

Det med at blive skovejer sådan i større skala er nyt for Peter og Ib Laursen. - Vi har ikke forstand på at passe skov i den her skala. Derfor samarbejder vi med Skovdyrkerne, som passer skoven for os. Det samarbejde fungerer fint. Vi brugte også Skovdyrkernes rådgivning, inden vi købte. Dengang fik vi udarbejdet en vurdering af, om prisen var markedssvarende, siger Peter Laursen. Jagtinteressen er altdominerende for de nye skovejere. De første aktiviteter efter overtagelsen har derfor handlet om at forbedre vildtets vilkår i skoven. De har blandt andet genetableret vildtagre. - Vildtagrene var allerede etableret af den tidligere ejer, men de var groet efter. De havde ikke været vedligeholdt i en del år. Vi har nu sået Skovdyrkernes Topmixblanding i dem. Det er en vildtager-blanding, der er målrettet hjortevildt, siger Peter Laursen. Han tilføjer, at det netop er hjortevildtet, de har fokus på. - Vi ser krondyr, dåvildt og råvildt. Biotopen er faktisk ikke til fuglevildt, oplyser han. I foråret tilplantede Skovdyrkerne Syd områder med vildtpil og bjergfyr. Bjergfyren skal give dækning på sigt. Pilen giver også dækning og kan fungere som føde til vildtet.

Tiltag til gavn for vildtet

Skovrider i Skovdyrkerne Syd, Henrik Fredslund-Petursson er også med i skoven. Han supplerer de to skovejere og nævner, at en række tiltag effektivt kan for bedre jagten – også uden at det kolliderer med forstlig skovdrift. Det handler primært om at fokusere på tre ting. Det er ro, føde og dækning. - Ro kan man skabe på flere måder. Hos Ib og Peter arbejder vi med at skabe et stort område i kernen af skoven med ro. Det vil sige, at vi på sigt konverterer pyntegrøntsarelerne, hvor der sker en del forstyrrelser i jagtsæsonen, til anden anvendelse. Publikum skal så vidt muligt ikke ind i kerneområdet. Ligeledes handler det om at balancere jagttrykket. Der skal ikke inviteres til fællesjagt hver eneste weekend i sæsonen, siger han. - Udfordringen er de betydelige arealer med klippekulturer. Klippearbejdet vil uundgåeligt falde sammen med jagtsæsonen. Men vi arbejder henimod en løsning, hvor vi på sigt får etableret klippebevoksninger i skovens yderkanter. På den måde opretholder vi roen i kerneområderne, siger Henrik FredslundPetursson. Når det gælder bedre fødemuligheder, kan det skabes med gode vildtagre og lysåbne områder i skoven, hvor vildtet kan søge føde - eventuelt suppleret med fodring. - I kulturfasen bidrager især løvtræarterne og flere nåletræarter som fødekilder. Desuden vil der de første fem til syv år af kulturstadiet være en del urter og græs i bunden. Eksempelvis kan vildtpil også bidrage som god fødekilde, siger Henrik Fredslund-Petursson. Skovrideren peger sidst men ikke mindst på, at man kan holde skovveje, rabatter og lysåbne områder kortslåede. Vildtet foretrækker nemlig ungt græs i stedet for langt græs, da det har højere næringsindhold og er nemmere at omsætte for vildtet.

Artsfordeling

Klippegrøntsarealer95 hektar
Nåletræ, sitka, rødgran, grandis103 hektar
Løvtræ 25 hektar
Lysåbne arealer, veje mm.17 hektar
I alt240 hektar

Jævn aldersklassefordeling

God dækning er det tredje fokusområde i god vildtpleje. Her anbefaler Henrik FredslundPetursson, at man arbejder hen imod en jævn aldersklassefordeling og mindre bevoksninger, der er jævnt fordelt over hele skoven. Altså en form for mosaikskov med stor variation. - God dækning kan man også få i områder med krat og urørt skov og fler-etagerede bevoksninger. Har man ekstensive arealer, der er svære at få noget fornuftigt ud af, er det oplagt at tænke det ind skovstrukturen, siger Henrik Fredslund Petursson. Han nævner, at Skovdyrkerne har plantet arealer med bjergfyr og vildtpil hos Ib og Peter Laursen. - Bjergfyr skal give dækning på sigt. Men pilen fungerer også godt som føde - herunder vinterføde, hvis den bliver skåret ned hvert år, siger Henrik FredslundPetursson. Til skoven hører også et hus, som tidligere har været landevejskro. Huset var i miserabel forfatning, da Peter og Ib Laursen købte skoven. Nu er der gang i en hovedrenovering, sådan at det kan bruges i forbindelse med jagter.

Skov skal indgå i klimaregnskab

For Peter og Ib Laursen er skovkøbet kulminationen på deres mangeårige jagtinteresse. - Vi har begge haft jagttegn, siden vi var helt unge. Nu nyder vi at gå på jagt i vores egen skov. Peter og jeg er sammen med to af vores venner om jagten, som vi forvalter meget ekstensivt. Vi er enige om, at vi hver især må skyde en forårsbuk og et dyr om efteråret, siger Ib Laursen. Udover de gode jagtmuligheder, så har skovens CO2-potentiale også ligget i baghovedet af Ib og Peter Laursen, da de investerede. Far og søn arbejder sammen i virksomheden Ib Laursen ApS. Den blev stiftet af Ib i 1971, men ejes i dag af Peter. Forretningsområdet er engroshandel indenfor boligindretning og brugskunst. - Planen er, at vores skov skal indgå i virksomhedens klimaregnskab. Det kunne være skønt, hvis vi via vores skov kunne blive CO2-positive, siger Peter Laursen. De er begge enige om, at skoven skal blive på familiens hænder. Et videresalg om nogle år er slet ikke på tale. - Nej, bestemt ikke. Vi beholder den helt sikkert. Ser vi længere frem i tiden, så tænker jeg, at en af mine tre døtre måske kunne have lyst til at overtage skoven. Men det vil først blive aktuelt om mange år, siger Peter Laursen. Ib og Peter Laursen er begge passionerede jægere. De nyder at gå på jagt i deres egen skov