Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Flere danskere vil begraves i skoven

01.09.2019

Stensballegaard Gods har i halvandet år tilbudt danskere at blive begravet i skoven. Godset har udelukkende positive erfaringer med skovbegravelserne. Cirka 35 urner er sat ned i skoven, 60 familier har reserveret, og interessen er stigende.

Skovbegravelsespladsen er placeret i en bøgebevoksning tæt ved Horsens Fjord. Godsejer Henrik Ahlefeldt-Laurvig har tilbudt

Tekst og fotos: Jens Mathiasen På en let skrånende hektar med kig til Horsens fjord knejser 100 år gamle bøge. Ved første øjekast ligner skoven enhver anden bøgebevoksning. Men i skovbunden ligger små diskrete stenplader, som omfavnes af græs, blade og små nye bøgespring. Der er navn og dato på stenene. - Hver sten markerer en urne her på skovbegravelsespladsen. De fylder kun et halvt A4-papir. Det er meget diskret. Vi lysnede skoven, før vi tog gravpladsen i brug, men ellers lader vi naturen passe arealet, siger Henrik Ahlefeldt-Laurvig og kigger ud over det 1,25 hektar store areal. Sammen med sin søn Jannik Ahlefeldt-Laurvig ejer og driver han Danmarks eneste private skovbegravelsesplads i skovene, der tilhører Stensballegaard Gods ved Horsens. - Vi oplever stigende interesse. Det kan vi blandt andet se på det stigende antal danskere, som vælger at reservere en plads hos os. Det har omkring 60 familier benyttet sig af indtil videre, siger godsejeren og tilføjer, at der siden opstarten har været omkring 35 urnenedsættelser i skoven. I skovbunden ligger små diskrete stenplader, som markerer urnerne

Begyndte i 2018

Skovbegravelsespladsen blev taget i brug i begyndelsen af 2018. Forud er gået et stort arbejde med at få de rigtige tilladelser hos Horsens kommune og andre myndigheder. - Det hele blev muligt tilbage i 2008. Dengang vedtog den daværende regering en ændring, som gjorde det muligt for kommunerne at etablere skovbegravelsespladser i ikke-indviet jord – og altså også i privatejede skove, fortæller Henrik Ahlefeldt-Laurvig. Hans egen interesse blev vakt på grund af en artikel i et skovbrugsmagasin. - Jeg læste en artikel om, at skovbegravelser var muligt, og jeg syntes, at det lød spændende. Jeg tænkte, at det kunne være en god anvendelse af vores skov, hvor vi samtidig kunne hjælpe danskere, som gerne vil begraves i skoven, siger han. Det tog flere år inden tankerne blev til virkelighed, og der har været mange bump på vejen. Men Stensballegaard nåede i land og skrev kontrakt med Horsens Kommune. Det er nu Horsens Kommune, som lejer jorden af Stensballegaard Gods. Godset står for den daglige drift, imens kommunen er ansvarlig for det overordnede tilsyn. Parterne har skrevet kontrakt med en fredningstid på 10 år fra seneste urnenedsættelse. - Fredningstiden på 10 år er dog mest formelt. Jeg kan ikke forestille mig, at skovgravpladsen på noget tidspunkt bliver slettet. Det er helt utænkeligt, siget Henrik Ahlefeldt-Laurvig. Skovbegravelsespladsen ● Alle danskere kan blive begravet på gravpladsen. ● Kun urner kan blive nedsat. De nedsættes på pladser i cirkler rundt om de markante bøgetræer. ● Fredningstiden for et gravsted er 10 år, men nogle vælger at forlænge til 20 år elle

Stenene er diskrete

Gåturen op igennem begravelsespladsen foregår i roligt tempo. Der er kig til Horsens Fjord, og de store bøge skaber en naturlig ro. Solsorte fløjter om kap, og et svagt pust fra juli-vinden vrikker de gamle bøgetoppe. I ny og næ fanger øjnene de små stenplader i skovbunden. Alle er ens. Enkelte sten ligger halvgemte under visne blade og minder om naturens cyklus og livets forgængelighed. - Det tiltaler mange, at de kan blive ét med naturen. Det forstår jeg godt. Den fornemmelse står stærkt, når man er her i skoven, siger Henrik Ahlefeldt-Laurvig. Han står ved en af de markante bøge og kigger ud over fjorden. - Her er det naturen, der går sin gang. Skovloven gælder, og det betyder, at vi ikke hegner eller pynter. Familierne pynter heller ikke op som på et traditionelt gravsted. Det skal ikke ligne en kirkegård, men forblive i skovens og naturens ånd. Det har jeg det godt med, forklarer godsejeren. En sten i hjørnet er eneste markering af begravelsespladsen.

Familierne sætter urnen ned

Stensballegaard Gods tager sig af det praktiske i forbindelse med en urnenedsættelse. Alt det administrative foregår i firmaet Skovbegravelse ApS. - Det er typisk sådan, at vi får en henvendelse fra familien i dagene efter et dødsfald. Som oftest tager jeg med familien ud på gravpladsen, hvor familiemedlemmerne beslutter sig for, hvor urnen skal nedsættes, siger han. Derefter aftales dag og tidspunkt for urnenedsættelsen. - Selve nedsættelsen af urnen kan familien selv stå for, og det har alle familier valgt indtil videre. Vi har på forhånd gravet hullet og stillet jord klar til tildækning. Det er ikke alle, der ønsker en stenplade. I de tilfælde fungerer det som en anonym begravelse, forklarer han og tilføjer, at Stensballegaard også kan tage sig af urnenedsættelsen, hvis familien ønsker det. Det koster 5.900 kroner at blive stedt til hvile på skovbegravelsespladsen plus en eventuel stenplade til 1500 kroner. - Prisen dækker en fredningsperiode på 10 år, siger godsejeren. På skovbegravelsespladsen er bøgene markeret med numre. Små træstokke i skovbunden er målt ind af en landinspektør. - Stokkene bruger vi til at fastslå den nøjagtige position for urnerne. Det er frivilligt om de pårørende vil markere stedet, eller om det skal være anonymt. Men det er lovpligtigt, at vi altid skal kunne finde stedet, forklarer han. Urnerne placeres på pladser i cirkler rundt om de store bøge. Bøgene er mærket op med et bogstav og nummer.

Folkekirkemedlemmer begraves i skoven

Henrik Ahlefeldt Laurvig gør det klart, at det er alle typer af danskere, som ønsker at blive begravet i skoven. - Man kunne tro, at det alene var ateister, som ønsker det her. Men det er langt fra tilfældet. En tredjedel er ikke medlemmer af folkekirken, siger han. - De øvrige to tredjedele er Hr. og Fru Danmark, der er medlemmer af folkekirken. De sympatiserer med tanken om at blive et med naturen, som det sker her på skovbegravelsespladsen, fortsætter godsejeren.

Udelukkende en god oplevelse

Henrik Ahlefeldt-Laurvig har halvandet års erfaringer med skovbegravelser. Han nævner uden tøven den mest positive erfaring. - Det er at opleve familiernes taknemmelighed. Familierne udtrykker stor glæde over, at det nu er blevet muligt at blive begravet i skoven. Det værdsætter jeg meget, siger Henrik Ahlefeldt-Laurvig. Han har omvendt svært ved at pege på negative erfaringer. - Jeg kan faktisk ikke komme på noget. Jeg glæder mig over, at det lykkedes os at få det realiseret. Det er en god måde at bruge vores skov - og samtidig gør vi mange danskere glade, siger Henrik Ahlefeldt-Laurvig. Grundet de gode erfaringer arbejder Skovbegravelse ApS og godset nu videre med at udbrede skovbegravelser til flere andre danske skovejere og godser. - Min vurdering er, at der om fem år findes 20-25 skovbegravelsespladser fordelt ud over hele landet, siger Henrik Ahlefeldt-Laurvig.