Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Forkultur kan sikre godt miljø for blivende træarter

01.05.2019

I fynsk projekt har man plantet poppel som forkultur forud for blivende træarter. Kulturmetoden har været glemt, men den har flere fordele, vurderer professor.

Ifølge Palle Madsen er det mest hensigtsmæssigt at lysne poppelkulturen gradvist.

Tekst og foto: Jens Mathiasen

På Fyn har man valgt at gå utraditionelt til værks i et skovrejsningsprojekt i Elmelund Skov ved Odense.

Fjernvarme Fyn har etableret cirka 31 hektar poppel til energiformål. De er etableret i en forkultur forud for blivende træarter.

- Forkultur er ikke ret meget anvendt i dag. Man brugte det i gamle dage før pesticiderne. Efter pesticiderne stoppede vi med at bruge forkultur, fordi vi nu kunne sprøjte os ud af problemerne. Men det er vi som samfund på vej væk fra igen, siger Palle Madsen, der er professor ved Skovskolen i Nødebo, som hører under Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.

Flere fordele

Han peger på en række skovdyrkningsmæssige fordele ved at anvende poppel i forkultur.

- En af fordelene er, at poppel skyder lynhurtigt til vejrs og kvæler græs og andet ukrudt. De karakteristiske store blade går hurtigt i omsætning. Dermed får vi en ”lækker” jord uden ukrudtstryk. Det skaber perfekte forhold til de blivende træarter, siger Palle Madsen.

Derudover giver metoden fleksibilitet til skovejeren.

- Skovejeren får en masse fleksibilitet til at etablere hovedtræarter. Den gode jordbund og de generelt beskyttede forhold gør det muligt at vælge små og billigere plantetyper. Det er også muligt at så visse hovedtræarter, hvis man ønsker det. Ejeren kan fint vente til et godt frøår i eksempelvis bøg, siger han.

Han fremhæver også, at man hurtigt får fornemmelsen af skov med stammer, som hurtigt bliver tykke og med skorpebark.

- Samtidig får du bedre tid til at afgøre med dig selv, hvad det er for en skov, du vil etablere. Om du bringer dine hovedtræarter ind i år fem, syv eller år ti - det er faktisk ligegyldigt for dem, hvis græsset er kvalt, siger Palle Madsen.

Gradvis afvikling

Poplerne i det fynske projekt er etableret i 2014. Det er poppelklonen OP42. Arealet blev pløjet forud for plantningen, og der har været udført mekanisk renholdelse de første to sæsoner.

Palle Madsen råder til gradvis lysning af kulturen.

- Mit råd vil være, at man afvikler det gradvist. Det vil være fornuftigt at vente med første tynding, indtil du får et nul eller et lille plus på operationen. Man kan for eksempel tage hver anden række ud, når træerne har tilstrækkelig brysthøjdediameter. Det vil være om cirka fire år, vurderer Palle Madsen.

Han forklarer, at der endnu ikke helt er klarhed over hvilke blivende træarter, man ønsker i det fynske projekt. Men bøg vil givetvis blive en dominerende art.

Poplerne i forkultur blev etableret i 2014. Popler som forkultur sikrer ifølge Palle Madsen en særdeles god jordbund og gode forhold til blivende træarter. Skovejeren kan efterfølgende plante små og billige plantetyper eller eventuelt vælge at så nogle af

Økonomi

Palle Madsen forklarer, at der generelt er mange ubekendte, når det gælder beregning af økonomi i forskellige kulturer og metoder.

- Med forkultur kan du nøjes med færre træer. Ved at bruge mindre plantetyper kan du sikkert opnå en besparelse på dine etableringsomkostninger. Forkulturen skulle også gerne give tidlige indtægter og forrente sig selv. Men du får nok en længere omdrift afhængig af, hvor godt og hvor hurtigt din hovedtræart slår an, lyder det.

- Men får du det lavet rigtigt, så vil dine popler hjælpe med at gøre etableringen af din hovedtræart lige så god eller bedre sammenlignet med en ny kultur på et åbent areal, fastslår han.

Ulempen er, at metoden ikke passer til tilskudsordningerne.

- Tilskudsordningerne er ikke tilpasset til, at man arbejder med etablering henover mange år. Men jeg synes, at vi som fag bør løfte blikket og undersøge, om der er potentiale i det her – ikke mindst i forhold til klimaudfordringen. Tilskudsordninger kan trods alt ændres, hvis metoden viser sig at rumme gode muligheder, siger han.

- Derfor kunne jeg også ønske, at der bliver lavet flere afprøvninger med forskellige kulturmetoder. Vi famler os lidt frem, når det gælder økonomien i de forskellige strategier, fortsætter han.

Flere egnede arter

Poppel er oplagt som forkultur. Sammen med pil bliver den typisk kaldt en hurtigvoksende træart. Men ifølge professoren er betegnelsen lidt uretfærdig i forhold til velkendte nåletræarter.

- Mange af vores nåletræarter kan godt være med. Lærk, grandis, douglas og sitka kan nemt følge med poppel og pil i en omdrift – især på vestjysk skovjord, som ofte er for ringe til poppel. Derudover kan fuglekirsebær og rødel også bruges som hjælpetræarter. De er dog nok mere kræsne med hensyn til voksestedet, siger han.

- Der er bare ikke nogen, der er så hurtige som pil og poppel i starten. Poppel er oppe i fuld produktion efter 3-4-5 år, hvis man planter dem nogenlunde tæt. Det vil være 1000-2000 styk pr. hektar. Derudover leverer poppel enorm højdevækst. Det betyder, at kronetaget forsvinder op i højden, og så er der masser af plads imellem stammerne til de blivende træarter, fortsætter Palle Madsen.

Han forklarer, at optimalt bør popler have en omdriftsalder på 20-30 år for at udnytte produktionspotentialet fuldt ud.

- Det der med at skære dem ned efter 10 år fordi enkeltbetalingsordningen kræver det – det går fuldstændigt imod produktionspotentialet, siger professoren.

Palle Madsen forklarer videre, at træarternes CO2-optag og dermed klimaeffekten er linket til deres vækst.

- Det handler udelukkende om, hvor hurtigt træet gror – altså målt på tørstof, siger han.

Skab variation

Palle Madsen ser gode muligheder i at bruge poppel. Han vurderer, at dyrkning af træarten kan være en måde at holde flere døre åbne, fordi forkulturen giver god mulighed for at etablere en bred vifte af hovedtræarter.

- Når man dyrker skov, er det altid godt at skabe variation. Med den mangel på træ, der forventes fremover, så er det klogt at holde så mange døre åbne i fremtiden som muligt, siger han.

Han forklarer, at der tilmed er eksempler på skovejere, der har sendt poppel afsted i containere.

- Det er vanskeligt at forudsige hvilken efterspørgsel der kommer i fremtidens marked. Derfor er det generelle råd at have øje for variation i sit træartsvalg, siger han.

Fakta om Elmelund Skov  • Elmelund Skov bliver Odense Kommunes største skov på 320 hektar.  • Elmelund Skov skal være med til at beskytte grundvandet, da en tredjedel af Odenses drikkevand hentes fra området. • Fjernvarme Fyn har plantet 50.000 popler på e