Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Forsker: Skovrejsning er det optimale klimaredskab

04.05.2021

Klimarådet leder efter egnede teknologier til CO2-binding. En velkendt og velafprøvet teknologi er skovrejsning.

Skovforsker Palle Madsen slår derfor til lyd for, at Klimarådet får øjnene op for skovrejsning som klimaredskab. Det gør han i en kronik, som er offentliggjort på Altinget.dk.

Skovrejsning kan nemlig levere CO2- opsamling i store mængder og til en pris, som andre teknologier har svært ved at hamle op med, oplyser forskeren som nu er selvstændig med firmaet InNovaSilva og tidligere professor ved Skovskolen, Københavns Universitet.

Stort potentiale

I kronikken gør han klart, at der er politisk enighed om at øge Danmarks skovareal til 25 procent. Det tjener det oplagte formål, at en almindelig dansk skov binder cirka ti ton CO2 pr. hektar årligt. Hvis vi øger skovarealet til 25 procent, skal vi plante skov på 500.000 hektar af de 2.660.000 hektar, vi i dag bruger til landbrugsjord. Da vi taler om god landbrugsjord og det forhold, at vi selv kan vælge træarter, er det realistisk at forvente en samlet binding af CO2 på ti millioner tons pr. år, da den gode landbrugsjord giver høj tilvækst og binding. 

Billigt virkemiddel

Skovrejsning koster cirka 30.000 kroner pr. hektar, som så over en 25-årig periode vil kunne binde 250 millioner ton CO2 for en pris på 15 milliarder kroner eller i prislejet 60 kroner pr. bundet ton CO2. - Til sammenligning forventer landbruget ved pyrolyse og omdannelse til ’biokul’ at opsamle cirka 50 procent af deres CO2- udledning til en pris på cirka 870 kroner pr. ton CO2. Det regnes tilmed for at være et godt tilbud, oplyser han.

Landbrugsstøtte til skovrejsning

Udfordringen i det hele er, at ingen fornuftig landmand eller dennes bank vil plante skov uden et tilskud, der kan konkurrere med landbrugstilskuddet på cirka 1.900 kroner pr. hektar årligt. Det tilskud forsvinder, hvis landmanden planter træer. Derfor bør landbrugstilskuddet ifølge forskeren også kunne gives til nye skove, hvor skovrejsning er tilladt. - Hvis også staten lagde et tilskud, som tak for at bidrage effektivt til CO2- målsætningen - eksempelvis proportional med de påtænkte CO2-afgifter, så vil nye skove nemt kunne konkurrere med landbrugsdrift for lodsejeren her og nu, oplyser han. Skovrejsning og en effektiv klimaindsats ville dermed gå hånd i hånd, billigt og effektivt. Hertil kommer en positiv effekt ved opbremsning af CO2-belastende landbrugsdrift - og at vi får skove, der kan levere træ, der er verdens mest bæredygtige byggemateriale. 

Få øjnene op for skovrejsning

Han opfordrer derfor Klimarådet til at åbne øjnene for skovrejsning og skovdrift, som fint kan kombineres med energi- og ressourcesystemer som sol og vind. - Skoven er en metode, der virker. Vi undgår at stå alene med meget dyre løsninger, som måske kan levere effekt, men til en meget højere pris og måske også risiko, fastslår Palle Madsen.