Forsøg skal finde rødel til tør jordbund
Rødel har potentiale til langt mere end 30 år som ammetræ. Faktisk kan arten benyttes i omdrifter på 80 til 100 år på våde lokaliteter og producere godt betalt råtræ, oplyser forsker. Forsøg skal finde provenienser, som trives bedre på høj jordbund.
Tekst og foto: Jens Mathiasen
Rødel er en populær træart i skovrejsninger, men arten dør ofte for tidligt. I værste fald har træarten ikke opfyldt sin rolle som ammetræ, når træet dør – ofteefter 20-30 år.Derfor vil et nyt projekt undersøge indsamlede danske provenienser, som antageligt er bedre tilpasset høj jordbund – ogsom har potentiale til at producere råtræ i omdrifter på 80 til 100 år.Lang vækstperiode og lang levetid er absolut ikke umulig, mener seniorrådgiver Bruno Bilde Jørgensen.
– Rødel kan fint blive 80 til 100 år gamle på våd bund, som er artens foretrukne levested. Men arten dør typisk langt tidligere i skovrejsninger, som ofte anlægges på høj jordbund.
– Vores mål er at finde provenienser,som trives godt i de danske skovrejsninger, som ofte ligger på høj jordbund. Længere levetid vil give bedre nyttevirkning af arten, siger Bruno Bilde Jørgensen, seniorrådgiver ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.
Han er leder af projektet, som består af anlæg af tre frøplantager og et proveniensforsøg.Bruno Bilde Jørgensen tilføjer, at tyske forsøg indikerer, at der kan være stor forskel på rødelproveniensernes sundhed og vækst, alt efter om de står på høj eller lav jordbund.
Lokaliteter i hele landet
Projektet startede op tilbage i 2016. Udover Bruno Bilde Jørgensen består pro- jektteamet af seniorforsker Jon Kehlet Hansen og forsker Lars Nørgaard Hansen.
I 2016 blev der udvalgt plustræer i danske bevoksninger. Plustræer er en betegnelse for træ-familier.
– Vi har taget udgangspunkt i tolv bevoksninger herhjemme med retvoksede,sunde træer, hvor der er udvalgt op til 10plustræer pr. bevoksning. Vi har udvalgt materiale, som vi vurderer, vil klare sig bedre på høj jordbund, siger Bruno Bilde Jørgensen.
Der indgår i alt 101 plustræer fra disse bevoksninger. Desuden er der suppleretmed kommercielle frøpartier fra fem frøplantager og to kårede frøavlsbevoksninger, som indgår som standarder i rødel-anlæggene.
Seniorrådgiveren oplyser, at der også blandt standarderne afprøves materiale fra tre frøplantager fra Sverige. I alt bliversytten provenienser afprøvet på fire forskellige lokaliteter fordelt udover landet.
Et plustræ fra Lounkær Skov. Træet er udvalgt på grund af dets sundhed vækstkraft og stammeform.
Alternativer til kendt proveniens
Han forklarer, at en ofte valgt proveniensi skovrejsninger er Gråsten F.2. I dag har niud af femten frøkilder til skovproduktion oprindelse i den proveniens.
– Afkom efter Gråsten er flittigt brugt,fordi proveniensen i et gammelt proveniensforsøg har vist bedre vækst og form end andre provenienser. Det vil vi gerne udfordre.
– Problemet er nemlig, at det gamle forsøg er etableret på fugtig bund på Lounkær. Der er andre forsøg, som indikerer, at andre provenienser klarer sig bedre. Helt generelt mangler vi simpelthen forsøg på høj og tør jordbund. Det er et problem, når vi i vid udstrækning bruger rødel som ammetræ i skovrejsninger,der ofte placeres på helt almindelig veldrænet landbrugsjord, siger Bruno Bilde Jørgensen.
Ventede på frøsætning
Projektet er blevet udskudt nogle år, fordi der ikke var frøsætning i rødel i årene 2016 til 2018.
– Først i 2019 var der god frøsætning,og projektet kunne så rigtigt begynde, siger Bruno Bilde Jørgensen.
Frøene blev høstet i efteråret 2019 i de 12 bevoksninger og i syv kommerciellefrøplantager og frøavlsbevoksninger.
– I april 2022 udplantede vi 2/0-planter på de fire arealer med rigtig god assistance fra værterne. Planterne er nu registreret, siger seniorrådgiveren.
Indtil nu har projektet forløbet tilfredsstillende. Det har dog været nødvendigt at rette lidt til.
– Vi udfører projektet med tre frøplantager og et proveniensforsøg. Da der er naturligt forekommende rødel overalt i Lounkær Skov, er det ikke muligt at anlægge en frøplantage her på grund af potentiel høj risiko for fremmedbestøvning. Men proveniensforsøget supplerer de øvrige anlæg fint med hensyn til vidensopbygning og som et demoanlæg, siger Bruno Bilde Jørgensen.
– Nu krydser vi fingre for at få godtmed regn ovenpå tørken, så planterne kan komme i god vækst, tilføjer han.
Partner i forsøget
Skovdyrkerne er partner i projektet og har hjulpet med kulturforberedelsen på Lounkær, oplyser Peder Gregersen, der er skovrider hos Skovdyrkerne Nord-Øst.
– Lounkær-fonden lægger arealer tilprojektet, og fonden har finansieret kul- turforberedelsen. Skovdyrkerne har udført grenknusning, oprilning med mere, så arealet stod klar til forsøgsplanterne, siger Peder Gregersen.
Han glæder sig til resultaterne.
– Det er et spændende forsøg. Ikke mindst på Lounkær vil vi følge resultaterne nøje, da store områder af Lounkær har høj grundvandsstand og er typiske rødel-arealer, siger han.
Skovdyrkerne Nord-Øst har en forvaltningsaftale med Lounkær. I øjeblikket er Peder Gregersen ansvarlig for pasningen af Lounkær-Skovene. Det ansvar overgår om kort tid til skovfoged Mads Rosenkvist, Skovdyrkerne Nord-Øst.
| Om projektet |
|---|
| ● Forsøget hedder: ’Frøkilder af rødel til skovrejsning’. Formålet er at finde frøkilder af rødel, som ervelegnede til skovrejsning på høj og tør jord. |
| ● Der er etableret frøplante-frøplantager i Hanehøj Plantage i Østjylland, i C.E. Flensborg Plantage i Midtjyllandog Vendelholm i Nordsjælland samt et proveniensforsøg på våd bund i Lounkær Skov, Østjylland. |
| ● Der afprøves i alt tolv provenienser med 101 familier, 5 frøplantager og 2 frøavlsbevokninger på firelokaliteter. |
| ● Heri indgår afprøvning af materiale fra tre frøplantager fra Sverige. Det er FP. 850 Kollaberga, F.851Ignaberga og FP.852 Trolleholm. |
| ● Hver frøplante-frøplantage er anlagt som randomiserede blokforsøg med otte til ti gentagelser og medenkeltplotparceller. Hvert forsøgsareal er minimum en hektar. |
| ● Proveniensforsøget er anlagt med 12 provenienser, hvor hver familie udgør en række. De syvkommercielle frøplantager/frøavlsbevoksninger udgør en parcel for sig. Der indgår to blokke i forsøget. |
| ● Resultater fra forsøget og frøplantagerne vil blive brugt til at forbedre frøkildeanbefalingerne af rødeltil skovrejsning. |
| ● Lounkærfonden og Naturstyrelsen er samarbejdspartnere og støtter projektet økonomisk.Skovdyrkerne ogHedeDanmark er ligeledes partnere i projektet. |
Rødel kan mere
Bruno Bilde Jørgensen håber, at forsøget kan åbne op for, at danske skovejere kan få en bredere anvendelse af rødel.
– I dag bruges rødel oftest som ammetræ i skovrejsninger. Træet skoves og fli-ses typisk efter 20-30 år, når væksten ogvitaliteten klinger af. Men arten har antageligt større potentiale i skovbruget – også som råtræ, lyder seniorrådgiverens vurdering.
Han nævner, at der for eksempel i Tyskland er god efterspørgsel efter råtræ af rødel i store dimensioner, dog som ennicheproduktion.
– Her benytter man veddet til møblerog køkkenskabe på grund af den smukke farve. Råtræ i gode kvaliteter afregnes faktisk ganske godt i Tyskland, siger Bruno Bilde Jørgensen.
– Så det der med, at rødel primært benyttes som et hurtigvoksende ammetræ, er lidt en skam. Træarten kan meget mere. Arten er ganske hårdfør, og derfor er det særligt interessant at bruge planter af en afstamning, som sikrer øget robusthed og tilpasningsevne overfor eventuelt kommende klimaforandringer. Et skridt på vejen er at finde frem til de provenienser, somklarer sig bedre på høj jordbund, siger seniorrådgiveren.
I Hanehøj Plantage er træerne plantet på sandjord efter en udtjent nobilisbevoksning.
Hurtige resultater
Bruno Bilde Jørgensen oplyser, at skovejerne relativt hurtigt kommer til at se resultater fra frøplantagerne og proveniensforsøget.
– Rødel-anlæggene i projektet forventes at blive stående frem til afdrift. Men vi arbejder med rødel, som kan sætte frø allerede efter ti år fra plantning. Så indenfor den tidsramme vil vi være leveringsdygtige med frø udvalgt ud fra de kriterier, vi har sat op i forsøget, siger han.
Det næste skridt vil være at få frøplantagerne kåret af Kåringsudvalget.
– Derefter kan frøene omsættes, og skovejerne kan forhåbentligt få adgang til planter, som klarer sig bedre på tør jordbund, og som lever længere og har højere sundhed end de nuværende anvendte provenienser, siger Bruno Bilde Jørgensen.
