Tekst og foto: Jens Mathiasen

På Allan Ulstrup og Linda Laugesens ejendom er der cirka halvanden hektar fredet egekrat. Fredningen fremgår af en deklaration, som den tidligere ejer har tinglyst.

Deklarationen blev tinglyst tilbage i 2003.

– Af servitutten fremgår det, at egekrattet i al fremtid skal fastholdes som egebevoksning. Der kan dog eventuelt indblandes selvgroede stedhørende arter såsom birk, asp, lind og ene, siger skovfoged Thomas Nygaard Kristensen.

Naturlig vildskab

Selvom egekrattet er fredet, har Skovdyrkerne netop udtyndet mange træer i krattet. Det er nemlig muligt indenfor rammerne af fredningen.

Tyndingen er udført for at skabe bedre dynamik imellem det mørke og tætte og det lysåbne.

– Jeg læste fredningsteksten grundigt, inden vi gik i gang. Her fremgår det,at der godt må fældes træer, men at man blot skal sikre at skoven bevares som egekrat fremover. Samme muligheder er deri mange andre fredede egekrat, forklarer skovfoged Thomas Nygaard Kristensen.

– Her i skoven er der tyndet for at skabe dynamikker. Derfor har vi tyndet nogle områder hårdt, mens andre områder forbliver tætte og mørke. Særligt de store træer i skovkanten har nu fået luft omkring sig, så de kommer til sin ret, forklarer han.

De fældede træer laves til flis og vil give et økonomisk overskud til Allan og Linda.

– Egekrattet har nu mere variation og dynamik, end før vi gik i gang – og vi har ikke ændret på mængden af dødt ved i skoven. Det vil øge biodiversiteten i skoven, som også bliver en del af helårsgræsningen, hvis vi får tilladelse fra kommunen, uddyber han.

Ejerne glæder sig over udtyndingen. Linda Laugesen synes, at skoven blevet mere spændende og varieret at gå tur i.

– De døde træer, der ligger i skovbunden, skal jeg nu lige vænne mig til, supplerer Allan Ulstrup.

– Ja, hvis det er skov for biodiversitet, så skal man vænne sig til at se glæden i den naturlige vildskab, tilføjer skovfoged Thomas Nygaard Kristensen og smiler.

Knækkede og beskadigede stammer bliver bevaret i egekrattet. Træernes hulheder og masser af dødt ved skal skabe mangfoldighed og høj naturværdi.

Glimrende bolig for flagermus

Lige nu ser området hårdt bearbejdet ud, efter at skovningsmaskinen har været der. Det vil ændre sig hurtigt, forsikrer skovfogeden.

– Allerede i løbet af den første sæson vil krattet ændre fremtoning. Opvækst af alle mulige forskellige arter vil pible frem. Du vil snart ikke kunne se, at vi har været her med maskinen, lyder det fra Thomas Nygaard Kristensen.

Han vurderer også, at blandt andet flagermus vil elske krattet.

– Min påstand er, at man om tre år kan finde flere flagermusarter i krattet end i dag. Det er netop sådan nogle forhold, flagermus elsker. De går efter store gamle træer med hulheder og masser af dødt ved, siger Thomas Nygaard Kristensen.

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #70

Læs andre artikler inden for Skovdyrkning