Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Frejlev Skov samler familiens generationer

16.03.2021

En parcelskov på Lolland har i generationer været samlingspunkt for familien Holmsgaard. Familieskoven består af blandet løvskov og enkelte nålebevoksninger. Driften er naturnær plukhugst, som udføres i tæt samarbejde med skovfogeden.

Anders og Jens Holmsgaard på vej ind i Frejlev Skov på Lolland. Familien har ejet parceller i skoven i generationer.

Tekst og foto: Jens Mathiasen

Om sommeren var vi hernede i måneder. Det var en skøn tid, og vi brugte skoven som familiens feriested.

Sådan fortæller Jens Holmsgaard om sine minder fra 60’erne og 70’erne.

Minderne deler han, da han en frostkold mandag i februar drejer ned ad en lille skovvej, som fører ned til familiens parceller i Frejlev Skov på Lolland.

Med i skoven er også hans søn Anders.

- Det var mine forældre, Erik og Margrethe Holmsgaard, som købte skoven i slutningen af 1950’erne. Jeg husker, at mine forældre var på udkig efter deres egen skov. De kiggede på skov forskellige steder i landet. Men valget faldt altså på parcellerne her i Frejlev Skov på Lolland, fortæller Jens Holmsgaard.

Jens’ forældre købte de første parceller i skoven i 1959. Erik Holmsgaard var forstkandidat og var i en lang årrække forstander for Statens Forstlige Forsøgsvæsen, der var Danmarks ældste institut for skovbrugsforskning.

I årene derefter husker Jens Holmsgaard, hvordan hans far og mor flittigt brugte skoven.

- Vi boede i ’Springforbi’ ved Klampenborg nord for København, men om sommeren var hele familien ofte hernede i lange perioder. Det var en skøn tid, hvor hele familien var sammen, siger han.  

Parcelskoven er domineret af bøgebevoksninger, som drives med plukhugst og selvforyngelse. Ær er indplantet i flere afdelinger

Viden omsat til praksis

Med skovkøbet fik Erik Holmsgaard også mulighed for selv at afprøve sin skovbrugsviden i praksis.

- Det var også en vigtig faktor for at købe skoven, lyder det fra Jens Holmsgaard, som selv er uddannet biolog og forstligt interesseret som sin far.

I dag bygger skovdriften videre på den strategi og de tiltag, som faren satte i gang.

Turen rundt i skoven går blandt andet forbi bøgebevoksninger, hvor store bøge står tæt omkranset af den yngre generation.

- Denne afdeling er domineret af bøg. Som du kan se, driver vi skoven forstligt, ligesom da mine forældre ejede skoven. Vi bruger selvforyngelse og naturnær skovdrift. Det sker i tæt samarbejde med vores skovfoged Jens Rasmussen fra Skovdyrkerne, siger Jens Holmsgaard og peger ind i bøgebevoksningen. -

De enkelte lysninger, som du kan se, opstår der, hvor vi har plukket hugstklare bøge ud. Frøpuljen er stor, og bøgene trives godt. Vi har fin succes med selvforyngelse, siger Jens Holmsgaard og tilføjer, at familien i generationer har været medlem af Skovdyrkerne. 

Under stenen nederst til venstre i billedet ligger Erik og Margrethe Holmsgaard begravet. På bænken ses parrets søn Jens og barnebarnet Anders, som nyder udsigten ud over Guldborgsund.

Fra nål til løv

Da familien købte skoven i 1959, var der en del nålebevoksninger i skoven. De er løbende konverteret til løv.

- I 1967 havde vi en meget voldsom storm, hvor store flader lagde sig ned. Herefter blev der indplantet ær, som i dag er godt på vej op i flere afdelinger. Ellers er det fortrinsvist bøg, som tegner skoven. Der er dog også god bevoksning med unge ege, siger Jens Holmsgaard.

Han forklarer, at jordbunden er en god kalkholdig lerjord. En jordtype som løvtræerne kvitterer godt for med god vækst og sundhed.

Enkelte steder er der lav jord, som til tider er vandlidende. Det har udfordret træartsvalget.

- Her på de lave arealer plantede mine forældre poppel i 1970. De plantede den velkendte klon OP42, siger han.

Han sender blikket op til toppen af en af poplerne.

- Poplerne er kommet ret godt – faktisk har de haft en imponerende vækst og står nu som giganter her i skoven, siger han.

Frejlev Skov er kendetegnet ved mange oldtidsminder.

Oldtiden er synlig i skoven

Frejlev Skov er kendt for sine mange oldtidsminder. Dem er der også mange af på familien Holmsgaards parceller.

Anders og Jens Holmsgaard stopper op ved en stor marksten, som er rejst op i mandshøjde.

- Det er en bautasten. Det er et af Bronzealderens gravmonumenter. De blev rejst foran datidens gravhøje, fortæller Jens Holmsgaard. Skoven gemmer på mange monumenter fra oldtiden.

Blandt andet er der rund- og langdysser. Det er samlinger af gigantiske marksten - rejst i en rundkreds, så de danner vægge til et begravelsessted.

- Dysserne blev bygget som gravsted for mægtige personer i området. Skoven rummer både jættestuer, langdysser og runddysser. Derudover er der også flere end 100 gravhøje fra sten- og bronzealderen, fortæller Jens Holmsgaard.

Enkelte arealer i skoven er lave og indimellem vandlidende. På de lave arealer blev der i 1970 plantet popler af klonen OP42. Poplerne har leveret en imponerende vækst.

Stor kærlighed til skoven

Flere af familiens skovparceller går hele vejen ned til Guldborgsund, og fra skovkanten skifter landskabet til smukke strandenge, som munder ud i sundet.

På familiens strandeng ligger en granitsten halvt tildækket af græs og anden bevoksning. Stenen har ligget der siden 2009 og har en særlig betydning for familien.

- Lige der under den sten ligger mine forældre begravet. Mine forældres kærlighed til skoven var så stor, at de ønskede at blive begravet på stedet. Det ønske fik de opfyldt, siger Jens Holmsgaard.

Erik og Margrethe Holmsgaard døde begge i 2009. I årene forinden havde de begge en aktiv pensionisttilværelse, hvor de opholdt sig meget i skoven.

Vil beholde skoven

På vejen tilbage falder snakken på fremtiden. Far og søn er begge enige om, at det ikke er et emne at sælge skoven.

I dag ejes skoven i et I/S-selskab med Jens Holmsgaard og hans to brødre Niels og Lars. Familien har købt flere parceller til i løbet af årene, og i dag er arealet på 43 hektar.

- Jeg og mine to brødre bliver jo ældre. Så der skal findes en ordning på et tidspunkt, sådan at vi får ejerskabet flyttet over til den yngre generation.

Anders Holmsgaard bakker op – han holder også meget af skoven.

- Jeg går meget på jagt – og nyder naturværdierne hernede. Jeg håber meget, at vi kan fortsætte med at eje og varetage skoven også i min generation, siger Anders Holmsgaard.

Frejlev Skov er i alt på 324 hektar, som er fordelt ud på 41 forskellige parceller.