Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Gødningsstrategien er vigtig i juletræer

04.05.2021

Vækstsæsonen står for døren, og det er ikke for tidligt at tænke på gødskning af juletræerne. I denne artikel er der inspiration til gødningsstrategi og gødningstyper.

Gødskning af juletræer er en vigtig disciplin i  forhold til at opnå de eftertragtede mørkegrønne træer med fyldige skud, forklarer juletræsskovfoged Johann Holm Jacobsen

Af Johann Holm Jacobsen Foto: Jens Mathiasen En god og fornuftig gødningsstrategi er blandt de vigtigste værktøjer, vi har. Set fra en juletræsskovfogeds stol er der ikke noget, der sælger bedre, end en næsten grønsort kultur med brede fyldige nåle. Men det kommer ikke af sig selv. Farven og fylden kommer med kvælstof. Men der skal være forståelse for sammenhængen med de øvrige næringsstoffer og altid i forhold til den aktuelle dyrkningslokalitet. Uhæmmet høj tildeling af N medfører risiko for røde nåle, eksplosiv topvækst og at sidegrenene i den øverste krans vil rejse sig. 

Grov-kategorisering af dyrkningslokalitet

Vi ved, at de lokale jordbundsforhold spiller en afgørende rolle i forhold til juletræernes vækst. Typisk vil juletræerne komme bedre i gang på lettere jord, og træerne vil typisk stå i stampe på tungere og mere leret jord. På sigt vil træerne i den tunge jord dog oftest indhente træerne på sandjorden. Det er ikke nok at vide, om ens jord er let eller tung. Men det er vigtigt at vide, hvad der er tilgængeligt i jorden og endnu vigtigere - hvad er forholdet mellem de forskellige mikronæringsstoffer. Tolkning af jordprøven starter ved reaktionstallet (Rt). Rt er den bedste indikator, vi har, for hvilke næringsstoffer, der er tilgængelige i jorden. De øvrige værdier for fosfor, kalium, magnesium og så videre fortæller os, om vi skal forsøge at øge eller hæve disse værdier alt afhængig af deres niveau. For den professionelle producent børman udtage jordprøver med fem års intervaller og som minimum ved genplantning.  Træets behov for kvælstof ændrer sig markant i løbet af sæsonerne. Træets behov for kvælstof ændrer sig markant i løbet af sæsonerne. 

Kunstgødning som gødningstype

Når strategien er på plads, handler det om at vælge den rigtige gødningstype. Kunstgødningen er det mest anvendte og det letteste at bringe ud enten maskinelt eller manuelt. Kunstgødningen kommer enten som samgranulerede gødninger eller mekanisk blandede talgødninger. Den samgranulerede er ofte dyrere, mens talgødningen kan variere fra det deklarerede. Men det ses også, at der kan opstå lagdeling i sprederen ved udbringning. Nogle næringsstoffer spredes dermed ujævnt over arealet. Fordelen ved kunstgødningen er, at man kan vælge en gødning, der indeholder de næringsstoffer, som ens jordbundsanalyser viser, at man mangler. Ulempen er, at ønsker man en samgranuleret kunstgødning med det ønskede indhold af mikronæring, så er den ofte dyr. Dertil kommer, at kunstgødningen hurtigere omsættes og udvaskes end eksempelvis gylle eller organiske gødninger.

Bladgødskning

Især på lerjorde kan bladgødskning være et vigtigt værktøj i forhold til direkte indsprøjt af mikronæringsstoffer, men også på lette jorde i forhold til makronæringsstoffer. Ofte gør man det sent på sæsonen, hvor man mangler farve eller ønsker at fastholde træernes farve. Det kan være i efterår med store nedbørsmængder. Fordelen er, at man kan udbringe mange forskellige næringsstoffer, mens træerne er i vækst – her er det ofte problematisk at udbringe kunstgødninger eller tidspunkter, hvor optaget fra jorden er meget lille. Ulempen er, at det forventes, at der kun kan optages små mængder ad gangen, og at man enten bør supplere med fast gødning eller foretage gentagne behandlinger. 

Organiske gødninger

En anden mulighed er at bruge organiske gødninger. Forsøg viser, at langt mindre materiale udvaskes og giver i nogle forsøg en bedre nålefarve og mere kvælstof i nålene. Gødningerne har et meget højt ind hold af mikronæring, men ofte et lavt indhold af N, hvorfor de sjældent kan anvendes alene. Anvendes de alligevel alene, skal de udbringes i meget store mængder. Anvender man organiske gødninger tilsat urea, kan man forvente, at der forekommer mere ammoniak, som ved fordampning potentielt kan fremme algevækst. Husk at organisk gødning tilsat urea skal være udbragt inden 1. april. Sammenlignet med almindelige kunstgødninger vil tilgængeligheden være der i længere tid - i laboratorie-forsøg er den påvist i over fire måneder. Fordele ved organiske gødninger er et stort indhold af mikronæring i forhold til makronæring. Organisk gødning frigives over længere tid, og sandsynligheden for at træerne ”stress-gødskes” er mindre, hvilket er hensigtsmæssigt i forhold til lange toppe og røde nåle. Imellem ulemperne er, at der skal håndteres større mængder, det lugter, og der bør suppleres med yderligere N for at sikre, at træernes behov er tilstrækkeligt dækket. Det skal planlægges i god tid. Gødningsstrategien er vigtig, og man skal have forståelse for sammenhæng imellem kvælstof og de øvrige næringsstoffer. Uhæmmet høj tildeling af kvælstof risikerer blandt andet at medføre røde nåle. Gødningsstrategien er vigtig, og man skal have forståelse for sammenhæng imellem kvælstof og de øvrige næringsstoffer. Uhæmmet høj tildeling af kvælstof risikerer blandt andet at medføre røde nåle.

Gødningsstrategi for tunge jorde

Tunge jorde, og især hvis der er kalk i overfladen, vil have større Rt end sandjordene. Det kan give problemer, hvis der er mangel på N, P, K og Mg og deraf kommer en udfordring i forhold til træernes optag af mikronæringsstoffer som Mn, Zn, B, Mo, Cu. Træerne vil på sådanne jorde stagnere, fremstå gullige i nålen, og i ringe vækst. Her kan der ofte være et behov for forsure jorden. Svovlsur ammoniak er det eneste reelle virkemiddel, vi har. Men med de nye gødningsregler, som kræver den udbragt inden 1. april, kan det give mangel på N senere. Det skal man være opmærksom på. På en almindelig tung jord med generelt høje værdier kan man komme langt med blot at gødske med N og Mg (som er nøgleatomer i dannelsen af klorofyl-moekylet). Der kan endda være behov for at mindske tilstedeværelsen af næringsstoffer, som blokerer for optaget af andre. Men der bør også være et særligt fokus på mikronæring, som kan være svært tilgængeligt på disse jorde. Juletræskulturer på god jord, der kun er gødsket med N og Mg, kan nemlig pludselig blive ramt af farvemangel. Her er det ofte manglende mikronæring, som er årsagen. Her bør man kigge på organiske gødninger eller bladgødninger. Men start med en nåleanalyse. Derudover er det vigtigt at holde sig for øje, at træernes behov for næringsstoffer stiger i takt med træernes alder. 
Træets behov for N
Træets behov for næringsstoffer stiger i takt med at træet skal producere mere masse. Derfor taler vi også om en aldersgradueret gødskning, hvor især N og Mg er i fokus. Det er vigtigt at de øvrige makronæringsstoffer også er tilgængelige og især vigtigt på de lette jorde. 
ÅRKg N/ha
10-8 kg
220-25 kg
325-45 kg
435-50 kg
550-70 kg
670-110 kg
7100-130 kg
8100-150 kg
980-120 kg
Ovenstående skal ses som en overordnet anbefaling med forbehold for jordbund, plantestørrelse v. plantning, stamtal pr. hektar m.fl. 
Kilde: Skovfoged Johan Holm Jacobsen


Gødningsstrategi på lette jorde

På de lette jorde er det oftest lettere. Her handler det i højere grad om, at Rt ikke bliver for lavt og derefter at opbygge sin gødning ud fra en NPK-fuldgødning, der årligt sikrer tilstedeværelse af makronæringsstoffer. Mikronæringsstoffer kan blive en mangelvare - især efter flere omdrifter. Mangel på mikronæringsstoffer vil sjældent påvises i en jordprøve, men her skal der suppleres med nåleanalyser. Er der mangel på mikronæringsstoffer kan de tilføres via dyr NPKkunstfuldgødning, bladgødskning eller organiske gødninger, som også har et større indhold af mikronæringsstoffer end de kunstige NPK-fuldgødninger. Som træerne vokser, øges deres behov også for næring. For den lette jord, hvor omsætningen, og udvaskningen finder sted hurtigere vil man ofte have behov for at splitgødske sin forårsgødskning til en forårs- og en sommergødskning. Dertil kommer den anvendte sensommer-farvegødskning i salgbare træer. Sommergødskningen giver en maskinteknisk udfordring, da der skal bringes gødning ud, mens træerne er i vækst. Her er det vigtigt, at man ikke rammer de nye nåle med gødning. Dette skal gøres enten ved påpasselig håndtildeling eller udlægning med en rækkegående maskine, dog med risiko for køreskader. Som alternativ til kunstgødningen kan man anvende en bladgødning eller organisk gødning, som frigives over længere tid end de almindelige kunstgødninger. 
Næringsstoffer

Makronæringsstoffer
KvælstofN
FosforP
KaliumK
MagnesiumMg
KalciumCa
SvovS


Mikronæringsstoffer

ManganMn
KobberCu
JernFe
BorB
ZinkZn
MolybdænMo
CloridCl