I den nordlige ende af Grenå skyder tusindvis af nye træer i vejret. De står på et 54 hektar stort område, som Vandcenter Djurs har købt for at beskytte drikkevandsressourcerne i området. Projektet blev til virkelighed da kommunen skulle bygge ny omfartsvej. Det betød, at der skulle laves fordeling af cirka 56 hektar landbrugsjord. Ved den lejlighed valgte vandcenteret at købe jorden. – Vi er formentligt det eneste vandcenter, som selv har købt og finansieret skov for at sikre grundvand. Det har betydet, at læringskurven har været stejl. Der har været mange snitflader i projektet, fordi det involverer mange parter. Men jeg glæder mig over, at vi om kort tid er nået i mål, siger Henrik Jordalen, der er direktør ved Vandcenter Djurs.

Flere synergieffekter

Henrik Jordalen forklarer, at den primære årsag til, at Vandcenter Djurs løftede projektet, skyldes sikring af fremtidens drikkevand. – Men skoven trækker også en lang række synergieffekter med sig. Eksempelvis glæder jeg mig meget til den dag, hvor vi tynder skoven ud for første gang og kører flisen til afbrænding på byens nye biomassefyrede varmeværk. Det giver rigtig god mening med lokalt produceret flis, siger Henrik Jordalen. Han tilføjer, at skoven bidrager til et særdeles positivt klimaregnskab for Vandcenteret. – Samtidig bliver der også etableret stier og bænke i skoven, sådan at den bliver til et godt rekreativt område for Grenås beboere, fortsætter han.

Det er vigtigt, at brynene har den rigtige bredde. Tilskudsordningen til skovrejsning stiller nemlig bestemte krav, forklarer skovrider Jakob Svendsen-Tune. Billedet er taget i foråret inden løvspring.

Opmålinger på plads

Træerne blev plantet tilbage i 2016. Djurs Vandcenter har skrevet kontrakt med Skovdyrkerne, som har plantet, hegnet og udført renholdelse på hele arealet.I den nordlige ende af Grenå skyder tusindvis af nye træer i vejret. De står på et 54 hektar stort område, som Vandcenter Djurs har købt for at beskytte drikkevandsressourcerne i området.

Projektet blev til virkelighed da kommunen skulle bygge ny omfartsvej. Det betød, at der skulle laves fordeling af cirka 56 hektar landbrugsjord. Ved den lejlighed valgte vandcenteret at købe jorden. – Vi er formentligt det eneste vandcenter, som selv har købt og finansieret skov for at sikre grundvand. Det har betydet, at læringskurven har været stejl. Der har været mange snitflader i projektet Den seneste tid er der arbejdet med at måle arealet nøjagtigt op med GPS, sådan at de rigtige tal bliver sendt ind til Miljøstyrelsen, der administrerer tilskudsordningen for skovrejsning. – Da vi plantede skoven havde vi korttegninger af den nye omfartsvej, men ingen nøjagtige skel. Det har sidenhen vist sig, at kommunen skal bruge mere plads til svingbanerne. Derfor har vi nu arbejdet med at få projektet justeret og målt op. – Vi skal sikre os, at de helt rigtige tal bliver indsendt til Miljøstyrelsen, som udbetaler skovrejsningstilskuddet, siger Jakob Svendsen-Tune, som er skovrider hos Skovdyrkerne Nord-Øst i Randers. Han forklarer, at forskellen imellem det ansøgte areal og det opmålte ikke må variere mere end højest 10 procent. Er variationen større, blive lodsejeren pålagt en straf. – Men her i Grenå holder vi os langt under den tilladte grænse. De nye svingbaner kommer til at ”spise” nogle hundrede kvadratmeter. Men sammenlignet med det samlede areal, så er vi langt under ti procents variation, siger Jakob Svendsen-Tune.

Vandcenter Djurs er lodsejer, og Skovdyrkerne har været ansvarlige for plantning, hegning og renholdelse af arealet. Billedet er fra foråret, hvor Vandcentrets direktør Henrik Jordalen er i skoven for at diskutere det videre forløb med Jakob Svendsen-Tune,

Skal korrigere bryn

Det bliver også nødvendigt, at få målt skovbrynene op igen. De bredere svingbaner tager nemlig plads fra skovens bryn. – Derfor har vi målt skovbrynene op igen. Der er nemlig krav til bredden af brynene, forklarer skovrideren. Løsningen er at efterplante længere ind i skoven. – Vi måler simpelthen op igen fra den nye yderkant og ind i skoven. Hvis brynet ikke er bredt nok, så forlænger vi det ind i skoven ved at efterplante med godkendte arter til skovbryn, siger Jakob Svendsen-Tune.

På de steder hvor svingbanerne har nappet nogle meter af skovbrynet, bliver der efterplantet med brynarter længere ind i skoven.

Spændende og udfordrende projekt

Projektet har krævet meget koordinering. Vandcenter Djurs er lodsejer, og det er kommunen, som har etableret omfartsvejen. – Helt fra starten var jeg klar over, at vi skulle have ekstern hjælp til at håndtere projektet. Vi fik hjælp til udbudsrunden og igennem etableringsfasen har Skovdyrkerne været ansvarlige for projektet. – Det har været spændende. Men som sagt har der også været udfordringer og et stort koordineringsarbejde på grund af de mange involverede parter. Men jeg glæder mig over, at vi nu om ganske kort tid er i mål, fortæller direktør Henrik Jordalen. Ifølge Skovdyrkernes skovrider Jakob Svendsen-Tune bliver den endelige tilskudsansøgning sendt til Miljøstyrelsen i løbet af juni måned. Anden og dermed sidste halvdel af skovrejsningstilskuddet kan søges, når skoven har etableret sig.

Husk tilskuddet til skovrejsning    ● Lodsejere har mulighed for at benytte tilskudsmulighederne i skovrejsningsordningen. Puljen er åben henover sommermånederne. ● Der ydes tilskud på 32.000 kroner pr. hektar.  ● Derudover er der tilskud til hegning på 15

Træerne i den nye Dolmer Kildeskov kom i jorden i 2016. De nye 54 hektar skov skal fremover sikre grundvandet for Grenås indbyggere

200.000 nye træer skal sikre grundvandet

Grenås nye skov skal sikre grundvandet ved Grenå. Vandcenter Djurs har selv købt de cirka 54 hektar jord, hvor skoven er placeret.

Dolmer Kildeskov hedder Grenås nye skov. Træerne kom i jorden i 2016. Der er plantet godt 200.000 træer på cirka 54 hektar lige nord for Grenå by. Vandcenter Djurs er lodsejer, og herfra ønsker man at sikre den grundvandslomme, der ligger under arealet. En tredjedel af byens beboere får sit drikkevand herfra. Ideen til projektet opstod, da Norddjurs Kommune skulle bygge en ny omfartsvej. Omfartsvejen betød at mange hektar landbrugsjord, som nu blev klemt inde, skulle omfordeles.

– Vi kunne have valgt at udpege området som et indsatsområde. Det ville betyde restriktioner for landmændene, som vi så skulle kompensere for. Prisen for den løsning ville nok være 50 procent billigere end at købe. Men vi mener, at købet af jorden er den rigtige beslutning set i det lange perspektiv, siger Henrik Jordalen, som blandt andet fremhæver, at skoven også bidrager positivt til kommunens CO2-regnskab.

Skovrejsningen går i nul

Selve skovrejsningen har kostet omkring to millioner kroner. Det går nogenlunde i nul, når de offentlige tilskud til skovrejsningen kommer hjem. – Vores udgift i det lange løb er altså afdraget på jorden, som vi købte til omkring 10 millioner kroner, siger direktøren.

Hovedsageligt løvtræ

Skovrider Jakob Svendsen-Tune oplyser, at der hovedsageligt er plantet bøg og eg i den nye skov. Men i et bælte rundt om skoven er der sat godt 20 forskellige arter af træer. Der er plantet flest løvtræer, men der er også holme med nåletræer. Der bliver fremover etableret stier og bænke i skoven, sådan at den også får en rekreativ værdi for Grenås beboere.

Artiklen er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne

Mere om Skovdyrkerne

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #54

Læs andre artikler inden for Skovdyrkning