Vandløbslovens regler finder også anvendelse på grøfter. Ifølge Vandløbslovens §3 er det som udgangspunkt ”tilladt enhver grundejer at sænke grundvandet på egen ejendom til den for dyrkningen nødvendige dybde ved almindelig udgrøftning og dræning med afløb til bestående vandløb”. Dette gælder både land- og skovbrug.

Denne frie dræningsret gælder imidlertid kun med afløb til vandløb, der ligger på eller støder op til egen grund og kun til åbne, naturlige vandløb og således ikke til rørlagte vandløb. Sidstnævnte kræver tilladelse fra vandløbsmyndigheden, som er kommunen. Afledning til et vandløb, der er beliggende på naboens grund kræver også kommunens godkendelse – også i situationer, hvor en sådan vandafledning måtte være aftalt med naboen.

Vær opmærksom på, at der er særlige regler for ændret afvanding, hvis der nedstrøms inden for en afstand på 6 km findes et registreret dambrug.

Dræningsarbejder (både nyetablering af grøfter og oprensning af eksisterende grøfter) kan imidlertid kræve tilladelse efter anden lovgivning, særlig Naturbeskyttelsesloven og Skovloven.

Der må således ikke i forbindelse med sådanne arbejder ske en ændring af tilstanden af beskyttede vandløb, søer, ferske enge og overdrev, strandenge og strandsumpe samt moser o.l.

Definitionen af de beskyttede naturtyper er ens i Naturbeskyttelsesloven og i Skovloven, men naturtyperne er beskyttede uanset arealstørrelse, hvis de er beliggende i fredskov.

Og i fredskov gælder beskyttelsen af vandløb også selvom disse ikke er beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens §3. Almindelig vedligeholdelse i sådanne vandløb er dog tilladt (se senere).

Særligt for træbevoksede moser gælder, at sådanne er omfattet af beskyttelsen, hvis vegetationen er opstået naturligt, mens moser, der er tilplantede og i almindelig forstlig omdrift ikke er omfattet af beskyttelsen, selvom bundflora, vandstandsforhold m.m. godtgør, at der er tale om en mose. Denne er blot ikke beskyttet.

Det er kommunen, der er myndighed for de beskyttede naturtyper, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens regler mens Naturstyrelsen er myndighed for de beskyttede naturtyper, der er mindre end Naturbeskyttelseslovens arealgrænser, hvis disse er beliggende i fredskov.

Herudover vil enhver ændring af afvandingsforholdene i Natura 2000 områder kræve forudgående anmeldelse til Naturstyrelsen, hvis der er tale om fredskovspligtige arealer og til kommunen, hvis der er tale om ikke-fredskovspligtige arealer. Anmeldelse er påkrævet i forbindelse med etablering af nye grøfter men også i forbindelse med oprensning af eksisterende grøfter.

Vedligeholdelse af vandløb i skov kan ske ved oprensning med hånd eller maskine. En sådan vedligeholdelse må dog ikke gå dybere end grøftens oprindelige bund, og bredden må ikke øges eller brinkerne ændres væsentligt.

Det anbefales at udføre vedligeholdelsen af vandløbene i skov med jævne mellemrum (op til 10-20 år). Såfremt der er gået meget lang tid siden seneste oprensning, kan en oprensning til oprindeligt niveau blive betragtet som en regulering af vandløbet, hvilket kræver vandløbsmyndighedens tilladelse såvel efter Vandløbsloven som – for beskyttede vandløb – efter Naturbeskyttelsesloven.

Af Hans Maltha Hedegaard, Dansk Skovforening

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #08

Læs andre artikler inden for Skovpolitik