Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Grønt gods: Her er alt for vildt

13.02.2018

På Aagaard Gods afløser den ene grønne perle den anden i skoven og på markerne. Alt er gennemsyret af ejerens kærlighed til naturen og vildtet.

Gregers Hellemann har i alt 10 ’hochsitz’er fordelt ud over sin ejendom. ”Der er ikke noget bedre end at sidde der en tidlig morgen

Tekst & foto: Einar Bo Thomsen, LandbrugsMedierne De er over det hele. Uanset hvor du kigger hen. Vildtvenlige træer, buske og urter. Skovsøer. Vandhuller, vildtremiser og vildtagre. Insektvolde og brakmarker. Slået græs og striber af bar jord. Den ene perle efter den anden står i kø for at byde velkommen til fasaner, agerhøns, viber, lærker, ænder, gæs, harer, rådyr, kronvildt og alle naturens andre vilde dyr. Over alt er de vilde dyrs liv tænkt ind.  Vi er på Aagaard Gods. Ved Gørlev på Vestsjælland. For godsets ejer Gregers Hellemann er vildtpleje en passion. ”Jeg har grundlæggende den holdning, at jeg vil skabe noget positivt. Derfor kører jeg gerne rundt og fylder foderhuse op otte forskellige steder i skoven en gang om ugen”, siger Gregers Hellemann. ”Der er ikke noget bedre end at se et rådyr sidde i læ i skoven, en agerhøne, der prøver at lære sine unger at begå sig i naturen, eller en vibe i sin rede. Det giver mig et kick hver gang”, siger Gregers Hellemann. Tilbage i 1997 indgik han i et I/S med sin far John Hellemann Olsen. To år efter rullede Danmarkshistoriens værste orkan ind over landet i december 1999, og omkring fire mio. kubikmeter træ gik tabt. På Aagaard Gods blev omkring 25 procent af skoven lagt ned. På godset var oprydningen efter orkanen først afsluttet i foråret 2001. For når man gerne selv vil være med til arbejdet, og man samtidig skal passe landbruget, så tager ting tid. Straks da oprydningen var færdig, var noget af det første Gregers og hans far gjorde, at kontakte en konsulent med speciale i vildt- og naturpleje. ”Jeg havde flere gange mødt en vildtforvalter på nogle møder og jagter, vi begge deltog i. Vi havde god kemi, og vi havde nogle gode og uforpligtende samtaler om, hvad der virker, når det gælder vildtpleje. Derfor var valget let, da vi skulle have professionel hjælp”, siger Gregers Hellemann. Vildtforvalteren var René Didriksen, der er skovfoged i Skovdyrkerne. Halvandet år efter orkanen var Gregers og hans far klar til at genplante og renovere den orkanramte skov og tog kontakt til Skovdyrkerne. Samarbejdet med skovfogeden resulterede både i en plan for godsets dengang 20 hektar skov og beslutningen om en udvidelse af arealet med skov med 8,5 hektar, der blev plantet på agerjord lige op til den gamle skov. Den oprindelige skov ligger vest for godsets hovedbygning, hvor den i sin tid blev plantet som et værn mod vinden fra vest og til at levere tømmer og brænde. Godset daterer sig tilbage til lige før år 1600, hvor to nabogårde, Aagaardene, blev lagt sammen under navnet Aagaard. I dag er flere af godsets ældste egetræer dermed formentlig op mod 400 år gamle. Majsen er ikke høstet. Det var heller ikke meningen, for den er sået som læ og skjul i en stribe lige op til en vildtremise, hvor Gregers Hellemann satte fasaner ud sidste år. ”Før orkanen ramte, var skoven ret åben og ikke særlig velegnet som skjule- og levested for naturens dyr.  Og det var bare endnu værre, da orkanen havde raset.” ”Da vi alligevel skulle i gang med at plante, ville vi gerne dreje skoven i en mere vildtvenlig retning. For at sikre en optimering af investeringerne, søgte vi professionel hjælp”, forklarer Gregers Hellemann. Og det har han ikke et øjeblik fortrudt. For ikke alene kom der plantearter i spil, som han er sikker på, at han ikke selv ville have foreslået. Der var også forskellige støtteordninger, som det betalte sig at kende, for ikke at gå glip af de økonomiske tilskud, der ofte følger med naturvenlig plantning. I dag er samarbejdet med René Didriksen intakt, og en udtynding af ammetræer i den kun 12 år gamle skov blev startet for et par år siden og fortsætter efter skovfogedens anvisninger, og med blik for vildtets trivsel. Blandt andet tyndes og skæres udvalgte sitkagraner ned til cirka to meters højde, så de busker sig mere, og vildtet stadig kan gemme sig under dem. En vildtremise er ikke nok i sig selv for Gregers Hellemann. Der skal også helst være sået noget vildtvenligt i marken op til remisen. Her er der sået hirse og majs i randzonen. Aagaard Gods’ skov dyrkes ikke med økonomisk optimering for øje. Der er lidt brændesalg, og lige nu leverer Gregers Hellemann sytten cirka 200 år gamle egetræskævler, som Sagnlandet Lejre skal bruge til at genopbygge en Kongehal fra vikingetiden i Lejre. De mange vildtvenlige tiltag har også bredt sig til Aagaards Gods’ agerjord, hvor der i dag etableret 18 kilometer vegetationsstriber, sprøjte- og gødningsfri randzoner, barjordsstriber, insektvolde og kyllingestriber. Desuden er der anlagt mange lærkepletter og 4 søer, etableret 4,5 km levende hegn og mark- opdelinger. Og der sås efterafgrøder på 108 hektar. Dertil kommer en række mindre tiltag. Det er eksempelvis bælter af majs langs alle vildtremiser for at beskytte udsatte fasaner mod rovfugle, eller et hjørne af en mark ud til landevejen, der er sået til med solsikker, som foder til fuglene, og i øvrigt forsynet med et skilt med ordlyden ”Pluk selv. Hilsen landmanden”, så forbipasserende ikke er i tvivl om, at de er velkomne til at forsyne sig med solsikker til egen vase. Kirsebærtræerne her blev plantet i randen af den nye skov på 8,5 hektar i 2006. For fem år siden var træerne store nok til at klare sig selv, og ammetræ- erne af dels rødel og fuglekirsebær blev fjernet. Det store arbejde for naturen og vildtet gjorde, at Danmarks Jægerforbund fik øje på godset i 2013. Året efter blev Gregers Hellemann først kåret som kredsvinder, hvorefter han vandt Danmarks Jægerforbunds landsdækkende ’Naturpris’ i konkurrence med de andre kredsvindere. I alt giver de mange tiltag Gregers Hellemann ret til at udsætte fasaner og agerhøns. Det er dog en ret, han kun udnytter delvis. ”Skyder jeg endelig noget selv, så er det ikke fordi dyret eksempelvis har en flot opsats men for at regulere bestanden. Hvis jeg skyder kronvildt, så er det til gryden, og så er det hinder eller kalve”. Hans største glæde består i at studere dyrelivet. Derfor er det heller ikke sikkert, at han vil leje hele jagten ud igen, når den nuværende aftale snart udløber.  ”En mulighed kunne også være, at jeg kun lejer jagten ud på visse områder af ejendommen”, siger Gregers Hellemann. Aagaard Gods’ historie trækker tråde tilbage til lige før år 1600. Den fredede hovedbygnings sydfløj er opført i 1605.

17 egetræer til at bygge en Kongehal i Lejre

For godsejer Gregers Hellemann er det både med en følelse af ære og vemod, når han leverer 17 af sine gamle egetræer til at genskabe en prægtig Kongehal fra vikingetiden.

Den gamle skov på Aagaard Gods gemmer blandt andet på nogle meget flotte, høje og slanke egetræer. Træernes diameter er omkring 70 cm, og efter skovfoged René Didriksens vurdering er nogle af dem omkring 200 år gamle. Sammen med andre sjællandske egetræer skal 17 af Gregers Hellemanns egetræer fældes og tømmeret bruges, når Sagnlandet Lejre snart går i gang med at genskabe en prægtig 60 meter lang og 12 meter høj Kongehal, der blev anlagt i 700-tallet ved landsbyen Gl. Lejre i perioden ved overgangen fra sen jernalder til tidlig vikingetid. ”Jeg har det rigtig godt med at levere træer til sådan et projekt, selvom det selvfølgelig også er med lidt vedmod, at træerne bliver fældet. Ud over at træerne selvfølgelig giver en god indtægt, så er det også en ære at kunne og få lov til at levere træer til forsøgscentrets rekonstruktion”, siger Gregers Hellemann. Det er Skovdyrkerne, der har formidlet kontakten til Sagnlandet Lejre. Projektet er støttet af A. P. Møller Fonden og Augustinus Fonden med henholdsvis 65 og 10 mio. kr. Alléen her blev plantet i 2011. Træ- erne er kejserlind, der var tre meter høje ved plantning. Alléen består af 60 træer på hver side

600 meter lang allé plantet med tilskud - to gange

Der gik sygdom i en ny allé, der måtte plantes igen blot fire år senere.

Elmetræerne i den gamle og næsten 600 meter lange allé, der fører til Aagaard Gods fra vest, var ramt af elmesyge. Alléens dage var talte, og risikoen for nedfaldende grene og væltede træer var blevet så stor, at godsejer Gregers Hellemann ikke turde lade træerne stå længere. Samtidig var alléens bredde kun tre meter. Den var anlagt i hestevognenes tid, og to moderne personbiler kunne ikke passere hinanden. I 2007 plantede han derfor en ny allé med asketræer i samarbejde med Skovdyrkerne. ’Fonden for træer og miljø’ betalte træerne, og Gregers Hellemann stod selv for at fjerne de gamle træer og plante de nye sammen med Skovdyrkerne. Samtidig blev alléens bredde øget til 10 meter. Med en afstand på 10 meter mellem træerne, blev der plantet 60 træer på hver side af vejen, i alt 120 træer, der dengang var cirka tre meter høje. ”Med mindre man køber meget små træer, er det en ret bekostelig affære at købe så mange træer til så lang en  allé. Heldigvis lykkedes det derfor med hjælp fra Skovdyrkernes skovfoged René Didriksen at få tilskud til alléen fra ’Fonden for træer og miljø’”, fortæller Gregers Hellemann, Aagaard Gods. Træerne blev plantet på fem dage, hvor seks mænd og maskiner var i sving hver dag. En laserstråle sikrede at træerne kom til at stå nøjagtigt på linje. Plantningen af den nye allé af asketræer skete samtidig med, at sygdommen aske-toptørre ramte tusindvis af danske asketræer, og desværre ramte sygdommen også træerne i den nye alle.  Men heldet var med Gregers Hellemann. For endnu engang trådte skovfogeden til, og via en ny ansøgning betalte fonden for træerne til en ny allé, der blev plantet i 2011. For ikke at risikere, at asketoptørre igen skulle angribe træerne, blev der plantet kejserlind, Tilia vulgaris ’Pallida’.  ”Jeg må sige, at jeg er fonden dybt taknemlig. En så lang allé er meget kostbar i indkøb af træer”, siger Gregers Hellemann.