Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Hvad skal vi plante i fremtidens skovbrug?

01.03.2011

Når man planter træer, planlægger man 50-100 år frem. Men hvad hvis vi til den tid har et klima som det, vi kender fra Sydeuropa? Er det så stadig de samme arter, vi skal plante? Og hvis vi planter eg, skal frøkilden så være fra Danmark eller Frankrig? At skovbruget er langsigtet, taler for kontinuitet – men det taler også for forandring, når man tager kommende klimaændringer i betragtning. Det er derfor oplagt at spørge en forsker, der arbejder med disse spørgsmål: Hvad skal vi plante i fremtidens skovbrug?

Ægte kastanie er kendt for sine frugter, men kan måske blive et fremtidigt skovtræ? Det kræver dog opmærksomhed på frøkilderne, fordi arten i sydeuropa trues af alvorlig svampesygdom. Foto: Erik Dahl Kjær

Ægte kastanie er kendt for sine frugter, men kan måske blive et fremtidigt skovtræ? Det kræver dog opmærksomhed på frøkilderne, fordi arten i sydeuropa trues af alvorlig svampesygdom. Foto: Erik Dahl Kjær

Et diverst udgangspunkt – heldigvis

I Danmark dyrker vi mange forskellige træarter. Hvad der klarer sig godt afhænger af jordbund og klima, men listen over nyttige arter er lang: stilkeg, vintereg, rødeg, rødel, hvidel, vortebirk, ask, bøg, ær, fuglekirsebær, popler, rødgran, sitkagran, japansk lærk, europæisk lærk, skovfyr, contortafyr, østrisk fyr, douglasgran, thuja, ædelgran, grandis, nordmannsgran, nobilis, småblandet lind, avnbøg,...

Vi har ikke alle arterne fra naturens hånd. Mange af dem har vi faktisk selv bragt hertil. Thuja, douglasgran, rødeg, hvidel, poplerne, granarterne, lærkearterne, ædelgranarterne og fyrrearterne er alle indført til Danmark. Udover nye arter er også hjembragt udenlandske frøkilder af især eg og bøg. Bog fra Tjekkiet og Schweiz og agern fra Holland for at få bedre stammeform, og frømangel er løst med import af store mængder bog og agern fra en række lande. Vores plantede skove er allerede i dag en mosaik af oprindelige og indførte arter, en blanding af oprindelige og indførte frøkilder.


Forventede klimaændinger

  • Temperaturstigning på 2,5-3,5 grad
  • Somrene bliver tørrere og varmere
  • Vintrene bliver med mere nedbør
  • Flere ekstremer som storme, ekstrem nedbør, hedebølger
  • Som en afledet virkning: Flere nye skadedyr og sygdomme


Hvilke arter vil passe til fremtidens klima?

Tjah... For det første ved vi ikke præcis, hvordan fremtidens klima bliver, for det andet ved vi ikke præcis, hvilke klimafaktorer som bliver afgørende for arterne: sommer- eller vinternedbør eller temperatur? Forskel mellem vinter og sommer? Klimaekstremer? Og selvom klimaet ændres, forbliver dagslængden gennem året den samme. Træerne bruger dagenes længde til at holde styr på årstiderne, så hvordan vil de reagere? Det er en ligning med mange ubekendte.

Selvom man vælger arter og frøkilder, som passer til fremtidens klima, skal de begynde i nutidens klima. Det er i kulturfasen, hvor de fleste arters hårdførhed bliver sat på prøve, og det er en ringe trøst, at træerne kunne klare sig fint om 50 år, hvis kulturen mislykkes, fordi arterne ikke er hårdføre i dag.

Nye alvorlige sygdomme – dem kommer der desværre nok flere af i fremtiden

En alvorlig bekymring er nye skadevoldere. Asketoptørren har vist, hvor alvorlige konsekvenser nye skadevoldere kan få for vigtige arter.

Klimaændringer forventes gradvist, men nye sygdomme kan opstå pludseligt og uforudsigeligt, fordi alvorlige skadevolderne kan være ganske ubetydelige i de områder, som de stammer fra. I Asien er asketoptørresvampen for eksempel uskadelig, men da den spredtes til vores ask, blev den en alvorlig dræber. Indførte skadevoldere kan anrette enorm skade, fordi vores træarter kan mangle naturlig resistens. Paradoksalt nok kan vores hjemmehørende træarter derfor være særligt udsatte for fremtidige skadevoldere, og det gør det ekstra svært at forudse, hvilke arter som forbliver robuste i fremtiden. Den bedste sikring er sandsynligvis at sprede risikoen: Mange arter, baseret på genetisk diverse frøkilder. 

Douglasgran ved Silkeborg: 110 år og 50 meter høj. En stadig vigtigere art i dansk skovbrug. På Løvenholm skovdistrikt har man netop besluttet gradvist at erstatte mere end 1.000 hektar rødgran med douglas. Foto: Erik Dahl Kjær

Skal vi indføre nye arter?

Danmark er tæt på den naturlige nordgrænse for mange skovtræer. Bøg, ask, spidsløn, avnbøg, stilkeg og vintereg vokser naturligt over det meste af Europa, men kun i begrænset omfang nord for Danmark. Der er derfor grund til at forvente, at mange af arterne fortsat kan vokse fint, selvom det bliver varmere. I hvert fald hvis vi bruger de rigtige frøkilder.

Og måske kan vi i fremtiden få mere glæde af arter, som i dag opfattes som marginale hos os. Avnbøg og fuglekirsbær har allerede en vis rolle. Tamvridrøn er en sjældenhed hos os, men værdifuld indblandingsart sydpå. Ægte kastanie kendes fra små plantninger herhjemme, men er en skovtræart i andre lande. Det vil være interessant med mere erfaring med sådanne `sydlige ́ arter fremfor at afprøve helt nye arter. Det vil være nødvendigt at indføre og afprøve sydlige frøkilder, men det har vi jo allerede en lang tradition for i Danmark. Vi borer videre i spørgsmålet ved at se på træartssamlingen i Arboretet, men det er for tidligt at melde nogle meget konkrete ting ud.

Etablerede arter som sitkagran, douglasgran, rødeg og thuja har store udbredelsesområder med stort potentiale, og arterne dyrkes også i andre europæiske lande. Her er også meget at arbejde videre med.

Det er ikke uproblematisk at indføre nye arter. Man skal sikre, at man ikke indfører nye skadevoldere, og at træarterne ikke kan sprede sig i områder, hvor man ikke ønsker det. Robinie er en nordamerikansk art, som er indført til Europa, men i dag vokser naturaliseret i flere europæiske lande. I Ungarn udgør robinie for eksempel cirka 20 % af skovenes tømmerproduktion. Men den kvælstoffikserende art med stor rodskydningsevne kan være svær at kontrollere og opfattes i flere lande som en invasiv risikoart. Risikoen for at en art bliver svær at kontrollere, er derfor også vigtig at undersøge, inden den plantes i større skala.

Hvad skal vi plante i fremtidens skovbrug?

Vi er udfordret af klimaændringer og skadevoldere, som vi ikke kender, og som vi ikke ved, hvordan vores skovtræarter vil reagere på. Vi ved heller ikke præcis, hvilke nye muligheder det nye klima vil give. Det taler for at satse på mangfoldighed. Vi ved heller ikke, hvilke produkter og ydelser samfundet vil efterspørge og honorere i fremtiden. Men hvis vi fortsat planter og dyrker skove med en række forskellige arter, som hver især kan producere træ af god kvalitet, bidrager vi til fremtidig fleksibilitet og stabilitet.

Avnbøg – den tungeste løvtræsart kan muligvis få en større plads i de danske skove. Foto: Per Hilbert

På løvtræsfronten er det allerede nævnt, at avnbøg og tarmvridrøn kunne være spændende at bruge mere. Ægte kastanie kan også vise sig nyttigt i fremtidens skove, men her må man begynde i det små – første skridt bliver at finde egnede frøkilder og lave små træartsforsøg, fordi arten i Sydeuropa slås med en sygdom. Flere andre løvtræer kan prøves i pilotskala. Der skal også arbejdes med artsblandingerne.

I nåletræerne findes spændende muligheder i kendte arter, hvor forskellige genetiske oprindelser kan bringes i spil. I douglasgran, som allerede er Danmarks højeste træ, kan nye oprindelser tilføre nyt blod til det danske forædlingsprogram. I nåletræerne kan diversiteten øges yderligere ved at krydse arter. Vi kender det fra hybridlærk, men krydsning af nordamerikanske ædelgraner har også imponeret. Der er noget at arbejde med.

Skovbrug skal være konservativt, men netop derfor er det vigtigt, at vi kommer i gang med at afprøve nye frøkilder og arter i mindre skala. Det er en forudsætning for, at man siden kan træffe beslutninger baseret på ordentlige forsøg og erfaringer.  

 Valnød er udbredt i Sydeuropa og Tyrkiet. Nødderne kender vi, og veddet er meget smukt. Fotos: Per Hilbert

By: Erik Dahl Kjær