Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Hvad stiller man op med aksetoptørre?

01.04.2016

Som alle skovfolk med stor bekymring har bemærket, så er asken døende overalt i skovene! Asketoptørre har udviklet sig hastigt i løbet af en kort årrække, og vi ved ikke hvor det ender. Et vigtigt spørgsmål rejser sig overalt: Hvad kan man gøre som skovejer? En række forskere forsøger herunder at besvare spørgsmålet.

Rundt omkring i skovene og landskabet kan man stadig finde helt sunde asketræer. Dette træ i en privat have har været fulgt siden 2007 og var stadigt sundt i 2010. Foto: Henrik Olsen.

Rundt omkring i skovene og landskabet kan man stadig finde helt sunde asketræer. Dette træ i en privat have har været fulgt siden 2007 og var stadigt sundt i 2010. Foto: Henrik Olsen.

En naturlig reaktion vil være at prøve at lave en hård hugst for at fjerne de syge træer. Men forsøg viser, at hård hugst tilsyneladende ikke reducerer andelen af toptørre træer, og skader ses på både optimale og marginale askelokaliteter. Undertiden ses en del variation i bevoksninger inden for selv små afstande. Fx har vi målt på en 18-årig bevoksning i Haderslev Vesterskov, hvor 50% af træerne var døde eller voldsomt svækket i den østlige ende, mens skaderne var begrænsede i den vestlige del, uden at vi kunne finde en simpel årsag. Ikke overraskende vælger mange skovejere på den ovenstående baggrund at afvikle deres askebevoksninger – eller i hvert fald løbende at skove træer med symptomer. Ofte står valget mellem den afsætningsmæssige fordel ved at strække afviklingen længst muligt - og så risikoen for misfarvninger i veddet. Det er imidlertid interessant, at der ofte findes enkelte sunde træer spredt i de svækkede bevoksninger samt rundt omkring i landskabet. Siden 2007 har vi systematisk undersøgt, om det kan skyldes en grad af genetisk resistens, og vores resultater peger entydigt på, at der findes træer, som modstår sygdommen langt bedre end gennemsnittet. Det ser ud til, at træer med høj modstandskraft er ret sjældne – måske kun nogle få procent af træerne. Til gengæld tyder alt på, at den gode sundhed kan nedarves fra disse træer. Hvis man som skovejer vil være med til at sikre, at vi får udviklet en modstandsdygtig type, kan man derfor overveje at udnytte sunde træer som frøtræer og derved sandsynligvis få afkom med betydelig bedre sundhed.

En ny chance til asken?

Det vil derfor være trist, hvis en stor del af de danske askebevoksninger fældes i de kommende år, og plantning med ask ophører. Asken er en hjemmehørende art, som er en vigtig komponent i Danmarks skove, og askemoserne er vigtige habitater for plante- og dyrelivet i skovene. Vi forventer, at der blandt asketræerne findes et par procent træer med særlig modstandskraft. Det betyder desværre, at de fleste træer nok må anses for at være relativt modtagelige. På Skov & Landskab (KU-LIFE) vil vi meget gerne sammen med danske skovejere og andre interesserede bidrage til at sikre denne danske pulje af sunde asketræer. Konkret vil opgaven være at opspore og afmærke træer i sommeren 2011. Udgangspunktet kan være gamle bevoksninger, hvor interesserede skovejere kan finde sunde, velformede træer. Yngre bevoksninger af kendt oprindelse (evt. selvforynget fra ældre bevoksninger) vil også være vigtige, fordi sygdommen tilsyneladende rammer hårdest her og dermed giver en hurtig udskilning af modstandsdygtige individer. Som led i en national handlingsplan for at redde asken, foreslår vi følgende:
  • Sunde træer identificeres over hele landet
  • De bedste træer udvælges af forskerne og opformeres ved podning på et antal lokaliteter
  • De podede træer testes ved hjælp af DNA-analyser og bliver udsat for svampesmitte
  • Udvalgte modstandsdygtige træer plantes i klonforsøg, som siden kan blive til frøplantager.
Skovdyrkerne anbefaler derfor, at skovejerne, når de skover deres askebevoksninger, sparer enkelte træer, der er helt sunde. De kan stå som overstandere over en evt. ny kultur. De sunde træer kan udpeges efter løvspring. Tal med din skovfoged om sagen. 

Skovdyrkerne anbefaler

  1. Vi anbefaler ikke plantning af ask, før modstandsdygtige planter er i handelen. Acceptér dog selvforyngelse efter sunde modertræer.

  2. Gamle, værdifulde bevoksninger med begyndende asketoptørre afvikles snarest for at redde værdien - forudsat et gunstigt marked (pris). En udvisning i juli måned bør, jf. ovenstående, spare enkelte helt sunde aske.

  3. Yngre askebevoksninger holdes under observation. Ved udbredt forekomst af asketoptørre afvikles de, og arealerne genplantes (fx med eg, poppel eller andet). Også her kan med fordel spares eventuelle helt sunde typer med henblik på en registrering.

  4. Ikke at satse udelukkende på de særligt “hjemmehørende” arter, men generelt at have et bredt udvalg af træarter i sin skov. 
By: Iben M. Thomsen m.fl.