Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Jesper er på jagt efter skovens gasser

15.06.2021

Milliondyrt udstyr og tusindvis af målinger sætter tal på udslippet af klimagasser i fugtige skove. Jesper Riis Christiansens forskning kan blandt andet dokumentere, hvordan Danmarks urørte skove påvirker klimaet.

Et lille køretøj ruller afsted på to reb. Fra fastlagte positioner sænkes tryktanken ned i skovbunden og

Tekst og foto: Jens Mathiasen Det er forår i Gribskov. Frøerne kvækker og solsorte fløjter. Men på et lille indhegnet område i den nordsjællandske skov bliver forårets lyde blandet op af svag summen fra en elmotor. Elmotoren styrer et lille køretøj, som ruller afsted på noget, der minder om en dobbelt tøjsnor. Køretøjet sænker en plastictank ned i skovbunden. Hernede i skovbunden snupper den et øjebliksbillede af luftsammensætningen, og en sensor registrerer udledning af metan, lattergas og andre klimagasser. Målingen varer omkring 10 minutter. Motoren snurrer igen, og køretøjet ruller frem til næste målepunkt. Sådan fortsætter det. Dag efter dag. - Faktisk har vores udstyr udført samme målinger i snart halvandet år. Vi er nået op på i hvert fald 30.000 målinger af klimagasser her i skoven. Det er ret unikt, siger Jesper Riis Christiansen, som er ansvarlig for projektet. Han fortæller begejstret om klimagasser og udledninger, imens han holder øje med teknikken og fjerner anemoner, der har forvildet sig ind i målepunkterne. - Målingerne giver os detaljerede oplysninger om variationer igennem året og omfanget af klimagasser fra skovbunden. Den viden er enorm vigtig for at forstå, hvordan urørt skov påvirker udledning af klimagasser, siger Jesper Riis Christiansen, ekspert i drivhusgasser og hydrologi og lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.  Et lille køretøj ruller afsted på to reb. Fra fastlagte positioner sænkes tryktanken ned i skovbunden og registrerer udledning af klimagasser

Målinger i genopfugtet skovbund

Måleudstyret i Gribskov er selve hjertet i projektet: ’Fremtidens vådere natur er en ukendt faktor i drivhusgasregnskabet’. Det er er støttet med midler fra Gluds Legat og Naturstyrelsen og har været i gang siden februar 2019.  Formålet er at undersøge, hvad der sker med udledningen af klimagasser i skovarealer, som tidligere har været dyrket, men nu er lagt urørt og dermed gjort vådere. - Det, som interesserer os, er udviklingen af klimagasserne i de nu genopfugtede områder. Det er vores fokus, siger Jesper Riis Christiansen. Den viden er helt central set i lyset af, at Danmarks areal af urørt skov står til at blive mangedoblet. Så sent som i december blev regeringen og en række aftalepartier enige om finansiering af Natur- og Biodiversitetspakken til 888 millioner kroner. Pakken skal realisere regeringens mål om at øge Danmarks areal af urørt skov til 75.000 hektar. Forsøgsarealet er i Gribskov, hvor man har blokeret en hovedgrøft og lagt arealet urørt. Det har skabt våde arealer og nye skovsøer.

Udledning følger temperaturen

Jesper Riis Christiansen åbner for en krydsfinerskasse, som gemmer på en computer, der samler og behandler forsøgets data. - Alle målinger sendes til en database. Her på computeren kan vi følge udsvingene for de forskellige klimagasser, siger han. Forskeren peger på computerskærmen og viser en række kurver. - Noget af det helt karakteristiske er, at når det er varmt og vådt, så stiger udledningen af metan markant. Du kan se her på metan-kurven, hvornår der var varme dage i maj, siger han og peger på markante knæk på kurven. - Vi kan registrere, hvordan udledningerne ændrer sig dag for dag. Vi kan se variationer alt efter årstid, temperatur, jordbundsfugtighed med mere, fortsætter han.  At lokationen er i Gribskov, er der en særlig grund til. For nogle år siden blev hovedgrøften lukket til, og området er nu lagt urørt. Det har givet nye store våde områder. - Her har vi altså netop de forhold, vi ønsker at undersøge. Her har skoven tidligere været dyrket og grøftet. Men grøftningen er stoppet til, og der er genskabt naturlig hydrologi, siger han. Tryktanken registrerer udledningen af klimagasser i skovbunden.

Kan ændre nationalt klimabudget

Projektets resultater kan få stor betydning på nationalt plan. Jesper Christiansen nævner Danmarks klimabudget. - Danmarks nationale klimabudget bliver beregnet på baggrund af udenlandske forsøg og standardtal. Det er det bedste grundlag, man har på nuværende tidspunkt. - Vores forskning leverer tal fra danske forhold. Det er i sagens natur bedre end de nuværende beregninger. Projektets resultater kan altså skubbe til det nationale klimabudget – men vil være mest relevant i forhold til at vurdere ændringen i skovenes klimaeffekt, siger Jesper Riis Christiansen. 

Fakta om udledning

På vej tilbage igennem Gribskov går turen forbi den tillukkede hovedgrøft, som tidligere har afvandet området i Gribskov.   Grøftelukningen har skabt en ny skovsø. Ikke langt derfra ligger en bøg styrtet omkuld på grund af den våde jordbund. Langsomt vinder mere vandtålende træarter frem i skovbilledet. Jesper Riis Christiansen glæder sig over at bidrage med fakta og solid forskning indenfor et emne, som til tider er præget af en ophedet debat. - Uanset hvor man står i debatten om urørt skov og skovforvaltning, så har vi brug for at diskutere ud fra fakta. De fakta kan vi tilvejebringe med projektet her, fastslår Jesper Riis Christiansen. - Vi bliver klogere på genopretning af naturlig hydrologi og de klimamæssige virkninger. Det er vigtig viden for politikere, meningsdannere og den almindelige dansker, som interesserer sig for skov og klima, fremhæver han. Projektet fortsætter i Gribskov endnu et par måneder. Derefter flyttes udstyret til Vestjylland, hvor det skal måle udledning af klimagasser på lavbundsjord, der er taget ud af landbrugsdrift. Jesper Riis Christiansen oplyser, at projektet vil blive fulgt op med afrapportering i videnskabelige artikler.