Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Kæmpekran løftede store bøgetræer ud af gravhøj

01.03.2018

40 meter høj kran løftede gamle bøgetræer af stubben og lagde dem nænsomt ned.

Kong Grøns Høj er perlen blandt de mange gravhøje i Frejlev Skov, og lige præcis der ventede en helt speciel - og måske den allerstørste - udfordring på skovfoged Jens Rasmussen.

”Ved alle gravhøjene fjernede vi al bevoksning i cirka 10 til 15 meters afstand fra gravhøjene. Det gjorde vi for at gøre fortidsminderne mere direkte synlige, og så man uhindret kan gå rundt om dem”.

”På Kong Grøns Høj var der den særlige udfordring, at der i inde i gravhøjen stod omkring ti gamle bøgetræer med en diameter på omkring én meter. De skulle fjernes for at gøre højen synlig, men også fordi de kunne volde stor skade, hvis de for eksempel væltede under en storm”, forklarer Jens Rasmussen.

For ikke at fældningen af træerne skulle skade gravhøjen, besluttede Jens Rasmussen, at der skulle være fuldstændig kontrol med, hvor træerne blev lagt ned. Løsningen var at rekvirere en mobilkran, der var så høj at den kunne løfte træerne ovenfra.

”Det var noget af et syn, da den 5-akslede og 30 ton tunge kran rullede ind i skoven og løftede kranen op over bøgetræerne. Den havde en løftehøjde på 40 meter og kunne holde de godt 30 meter høje bøgetræer fast oppefra,” fortæller Jens Rasmussen.  

Kontrolleret fældning

Fældningen foregik uden fældesnit. En mand kravlede op i træet og hjalp med at fastgøre tre rundsling’er i trætoppen. To andre skovarbejdere skar træet frit hele vejen rundt. Og kranen lagde stille og roligt træerne ned.

”Det var en et hundrede procent kontrolleret fældning, hvor intet blev ødelagt”, fortæller Jens Rasmussen.

Under brombærkrattet gemmer der sig to langdysser. Området rundt om dem blev fritlagt som en del af det store projekt med at gøre gravhøje tilgængelige i Frejlev Skov. I dag er dysserne totalt overvoksede, fordi der ikke er penge til at holde bevoksningen

Uden vedligehold:

Gravhøjen er nu skjult  af brombær

Mens fire af de fem istandsatte gravhøje holdes vedlige af kommunen, der slår græsset og fjerner uønskede træer og buske, så står det temmelig skidt til med det sidste af de fem fortidsminder, der indgik i projektet finansieret af A.P. Møller Fonden.

Det skal faktisk mere end almindeligt gode øjne til for at spotte det femte fortidsminde, selvom det består af ikke mindre end to langdysser, der ligger i forlængelse af hinanden.

”Det er en desværre en trist historie, der tydeligt viser, hvad der sker, hvis ikke der følges op med penge til en konsekvent plejeplan. Langdysserne er i dag totalt overvoksede med brombær, selvsåede ær, ask, avnbøg, birk mm., der har kronede dage, nu hvor der er lysåbent, efter at vi fældede alle de træer, der stod og skyggede over langdysserne”, siger skovfoged Jens Rasmussen, Skovdyrkerne.

En OP42-poppel i Frejlev skov. Skovfoged Jens Rasmussen vurderer, at den er lige godt over 30 meter høj.

Når energi- poplen får lov  til at vokse

Får energipoplen OP42 lov til at vokse, kan den skyde over 30 meter i vejret.

Kært barn har mange navne: OP42. Oxford Pulp 42. Vestamerikansk balsampoppel. Eller, hvis det skal være meget fint: Hybrid P. trichocarpa x P. maximowiczii, som træet hedder på latin.

Det er navnet på den foretrukne poppel-klon, når der i dag plantes energipoppel i Danmark.

Det nørdede navn OP42 kommer sig af, at poplen var nummer 42 i rækken af de ikke mindre end 70 forskellige popler, der blev testet af amerikanske Oxford Paper Company tilbage i 1920erne. Dengang blev den fundet til at være den mest værdfulde poppel til produktion af papir.

Siden er den testet i Danmark som både robust og velegnet til lange omdrifter på 20 til 30 år, og med dens høje produktionspotentiale er den i dag den mest populære poppel til energiplantninger. 

Får OP42 lov til at vokse, kan træet blive over 30 meter højt. Det er i hvert fald, hvad mange OP42popler har fået lov til at blive i Frejlev Skov på Sydøstlolland. Oprindelig blev OP42-poplerne i Frejlev Skov plantet af Erik Holmsgaard, der var forstander for Det Forstlige Forsøgsvæsen.

”Mange er i tvivl om, hvad det er for en træart, når de ser de flotte, høje og slanke træer stå der midt Frejlev Skovs blandingsskov af bøg, ær, ask. avnbøg, eg mm.  Men det er OP42, der har fået lov til at vokse sig store, og i dag er de vel lige godt 30 meter høje”, fortæller skovfoged Jens Rasmussen, der står for driften af skoven for flere af parcelskovens ejere. 

Hvad de forholdsvis gamle OP42-popler skal bruges til er ikke besluttet, ”men mon ikke det er et godt bud, at de ender som mellemlæg i gulve, der bliver lavet i Kina”, siger Jens Rasmussen.

OP42 er også velegnet som ammetræ i for eksempel en læplantning. Nogle kloner af balsampoppel kan blive omkring 50 meter høje. I Oregon blev en balsampoppel i 2008 målt til at være 47 meter høj og have en diameter på 8,8 meter.