Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Kort nyt

16.03.2021

Nyheder fra skovbruget i ind- og udland

Vestas har investeret i den svenske virksomhed Modvion, som producerer vindmølletårne i træ.

­Biodiversiteten får stadig bedre vilkår i skovene

Den nyeste skovstatistik viser, at det går den rigtige vej med at sikre vilkårene for god biodiversitet i skovene. Det er vigtig information, mener forsker. Af Jens Mathiasen Mængden af dødt ved, antallet af hjemmehørende arter og træernes foryngelse. Det er nogle af de faktorer, der bliver kigget på, når forskere fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet overvåger biodiversitetens vilkår i de danske skove. Det sker som en del af Danmarks Skovstatistik, der følger skovenes tilstand med udgangspunkt i seks paneuropæiske kriterier for bæredygtig skovforvaltning. Et af kriterierne handler om biologisk mangfoldighed i skovene. Her er der fremgang at spore i den seneste rapport Skovstatistik 2019, fortæller Thomas Nord-Larsen. Han er seniorforsker ved IGN på KU og en af forskerne bag rapporten. - Det tyder på, at biodiversiteten i skovene får bedre vilkår. Alene dét, at skovarealet stiger, er alt andet lige en god nyhed for biodiversiteten, fordi skovene har en stor grad af uforstyrrethed i forhold til andre arealanvendelser, siger han til magasinet JA Aktuelt. Tallene viser, at det samlede skovareal er steget fra 627.338 hektar til 633.353 hektar svarende til 14,7 procent af landets areal. Selvom hugsten i skovene er steget ifølge den seneste skovstatistik, så stiger den samlede stående vedmasse også. Vedmassen er steget med omkring 1.5 millioner kubikmeter til 137 millioner kubikmeter. Dødt ved er steget fra 6,1 kubikmeter til 6,3 kubikmeter pr. hektar.

Positiv udvikling

At det går stadigt bedre med biodiversitetens vilkår er ikke en information, som toneangivende medier og debattører oftest formidler. - Vi får hele tiden at vide, at den danske natur har det dårligt og får det stadigt værre. Men statistikken for skovene viser noget andet. Informationerne i biodiversitetsdebatten er nogle gange ensidige. Men det er vigtigt at få frem, at der også er en anden side af sagen, så der er et oplyst grundlag for at kunne tage stilling til, hvordan de danske skove skal forvaltes, siger Thomas Nord-Larsen til magasinet.

Arter vender tilbage

Skovdyrkeren satte i februar-udgaven fokus på at truede skovarter er i fremgang. I den udgave gør Erik Buchwald, forstfuldmægtig i Naturstyrelsen, det klart, at der er fremgang i dele af den danske biodiversitet. Han peger blandt andet på Naturstyrelsens store skov- og naturområder, hvor tidligere uddøde arter er dukket op igen. Der ses blandt andet en tilbagevenden af tidligere uddøde arter, der går på dødt træ i skovene. Erik Buchwald er uddannet forstkandidat og en af landets førende eksperter i biodiversitet.  

Vestas investerer i vindmøller af træ 

Vestas har investeret i den svenske virksomhed Modvion, der udvikler og bygger vindmølletårne i træ.

 

- Modvion passer rigtigt godt ind i Vestas Ventures og de kerneområder, vi fokuserer på. Det kan understøtte vores egne produkter, hjælpe vores kunder og understøtte den generelle omstilling mod et grønnere samfund. Ikke bare ved at levere grøn strøm, men ved at gøre det med grønne produkter, siger Vestas’ direktør for innovation og koncepter, Bo Svoldgaard ifølge energiwatch.dk.

 

Hos Modvion glæder man sig over, at Vestas har investeret i selskabet.

 

- For at tackle klimakrisen har vi brug for mere vedvarende energi og øget brug af bæredygtige trækonstruktioner. Vores teknologi kan begge dele, siger Otto Lundman, administrerende direktør hos Modvion AB i en pressemeddelelse.

 

Trætårnene bliver fremstillet af lamineret træ, men er lige så stærke som traditionelle tårne. De er relativt lette. Derudover består de af moduler, der samles på stedet, og det sikrer nemmere og billigere transport.

 

Ifølge Modvion reducerer trætårne CO2-udslippet med cirka 80 procent i forhold til konventionelle vindmølletårne. Træet lagrer tilstrækkeligt CO2 til at gøre vindenergien klimapositiv fra starten.

 

I april 2020 rejste Modvion det første 30 meter høje trætårn på Björkö uden for Göteborg. Det første kommercielle tårn skal efter planen rejses i 2022.


Europas skovareal vokser

Europas skovareal er steget med ni procent fra 1990 til 2020. De europæiske skove dækker i dag 227 millioner hektar. Det er mere end en tredjedel af Europas landareal. Samtidigt er mængden af træ i skovene steget med 50 procent. Det fremgår af en ny rapport, som præsenterer et samlet billede af tilstanden i Europas skove, skriver træ. dk. Rapporten er udgivet af MCPFE (Ministerkonferencer om beskyttelse af Europas skove). Den bygger på den bedst tilgængelige information fra over hundrede korrespondenter, forskere og eksperter. Årligt binder biomassen i de europæiske skove cirka 10 procent af den mængde CO2, som udledes fra andre sektorer. Når træerne fældes og bruges til træprodukter, bidrager de yderligere til at reducere CO2-udledningen. Omkring to procent af Europas skove er kategoriseret som primær skov, upåvirket af mennesker. Knap 24 procent af skoven er beskyttet af hensyn til bevarelse af biodiversiteten. Det er en markant stigning i løbet af de seneste 20 år, hvor andelen af skove udpeget til biodiversitetshensyn er steget med 65 procent.

Rapport skal hjælpe vilde insekter

Vilde bier, sommerfugle og svirrefluer er i tilbagegang. I en ny rapport har forskere udarbejdet den hidtil mest detaljerede gennemgang af insekternes behov og muligheder – og hvilke virkemidler, der virker.

 

De vilde bier, dagsommerfugle og svirrefluer stiller forskellige krav til levestedet. Derfor er der behov for forskellige foranstaltninger for at gavne de mange forskellige vilde bestøvere.

 

Rapporten gennemgår relevante eksisterende og mulige fremtidige virkemidler i forhold til at tilgodese insekternes krav til levesteder. Fra gravehøje til halmballer og blomsterstriber giver forskerne et bud på mulighederne for at virkemidlerne kan understøtte og hjælpe til at standse tilbagegangen af de vilde insekter. Desuden indeholder rapporten anbefalinger til, hvordan det enkelte virkemiddel kan tilpasses, så det i højere grad understøtter vilde bestøvende insekter.

 

Rapporten ’Vilde bestøvende insekter og virkemidler’ kan findes og læses i sin helhed på www.dce. au.dk.

Brancheforening ønsker bredere rammer for naturnationalparker

Dansk Skovforening mener, at de lovgivningsmæssige rammer for implementering af de kommende naturnationalparker er for snævre. Det fremgår af høringssvar, som Dansk Skovforening har givet i forbindelse med naturnationalparkerne. - Vi er bekymrede for, at det foreliggende forslag bliver for fastlåst i forhold til modellen, hvor skoven lægges urørt, og der introduceres store græssere (rewilding). Vi mener, det er særligt problematisk, at arealerne, der udlægges til naturnationalpark, skal friholdes for skov- og landbrugsproduktion, oplyser Dansk Skovforening. Det er allerede besluttet, hvor de to første naturnationalparker skal etableres. Det forventes at de penge, der er afsat i natur og biodiversitetspakken, kan give yderligere 13 naturnationalparker. Foreningens høringssvar kan findes og læses på www. skovforeningen.dk

Mundbind fremstillet af træ

I Canada er man begyndt at lave mundbind af træfiber. Det er nemlig lykkedes den canadiske non-profit organisation FPInnovation at udvikle et mundbind, hvor det inderste af bindets tre lag er lavet af nedbrydelige træfibre, som alternativ til den fossilbaserede plast. Det skriver træ.dk.

 

Materialet består af fibre fra både hårdttræ og nåletræ, og mundbindet beskytter mod Corona.

 

Ifølge Doug Singbeil, som er sektorleder for bioprodukter hos FPInnovations, har mundbindet med træ-filteret en filtreringseffektivitet på omkring 60 procent. Til sammenligning kræver kirurgiske mundbind en filtreringseffektivitet på 95 procent.

 

FPInnovations har sat gang i næste fase af projektet og arbejder sammen med producenter for at teste mundbindene med henblik på kommerciel produktion. Samtidig forsøger FPInnovations at øge filterets effektivitet, så det kan blive egnet til kirurgisk brug.

Store, vilde dyr kan være genvej til øget biodiversitet

Biodiversiteten i Danmark kan blive løftet, hvis flere rewilding-projekter bliver en del af naturforvaltningen. Det er blandt hovedkonklusionerne i en ny rapport som DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, har udgivet. Her gennemgår forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet de mulige effekter af at udsætte store dyr og så at sige lade naturen passe sig selv. Rapporten viser, at alt fra svampe og insekter til planter og rovfugle kan blive påvirket i en positiv retning, hvis flere heste, elge, vildsvin eller krondyr fik lov til at leve vildt. De store dyr spiller en vigtig rolle for biodiversiteten ved at skabe varierede plantesamfund, ved at skade træer og ved at omsætte planter til lort og ultimativt ådsler. Forskerne har undersøgt potentialer og udfordringer ved såkaldt rewilding som forvaltningsmodel. Formålet med rapporten er at give et overblik over de dokumenterede effekter af rewilding på biodiversiteten. Rapportens forfattere har kortlagt samtlige forsøg i Danmark med rewilding, ligesom de beskriver nogle af de konflikter, der er opstået i forbindelse med rewilding-projekter. Rapporten har et særligt fokus på effekten af tætheden af dyr i naturen. Tætheden af dyr er afgørende for hvor meget dyrene æder og hvilke planter og dyrearter, der kan trives og en naturlig tæthed er vigtig for mange af de arter, der er under pres for at forsvinde.