Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Kvindetræer markerer vigtig sejr

01.09.2020

Landet over står et stort antal træer, som markerer kvindernes stemmeret. De kaldes kvindetræer, og der er plantet flere hundrede.

Kvindeegen ved Koldinghus. Foto: Hans Erik Lund

Kvindetræer kan ses mange steder i landet - og det er ikke træer med særligt udseende eller en særlig styrke. Derimod markerer de en vigtig sejr for landets kvinder. Det forklarer Hans Erik Lund fra Dansk Træregister. - I 1908 var valgloven blevet ændret, så kvinder kunne stemme ved kommunalvalg. I 1915 fik kvinder ret til også at stemme ved valg til Folketinget. Denne ret blev udmøntet ved valget i 1918. - I forbindelse med, at kvinder og tyende fik stemmeret til Folkeog Landstinget i 1915, blev der landet rundt plantet et stort antal træer. Der blev plantet flere hundreder træer til minde om den store sejr for kvinderne, siger Hans Erik Lund. Han uddyber, at tidligere gjaldt stemmeretten ikke fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere. De syv f’er.

Mange egetræer

Oftest var det eg, der blev plantet. Planten blev tit hentet i den lokale skov. - Træerne blev typisk plantet på fællesjord i byen eller ved et sted, som i forvejen var et kultursted. Nogle gange blev træet omkranset af nogle sten, andre steder stod det frit. Kvindetræer kan let forveksles med bytræer, der jo også står centrale steder, eller hvor der har været holdt forårsfester, siger Hans Erik Lund. Foto: Hans Erik Lund

Kvindetræer og skriverier

Kvindetræerne kan selv her 100 år efter give anledning til kraftige meningsudvekslinger. I Veksø lidt vest for København står en kvindeeg ved Bygaden, lige overfor Viksø Kro. Træet står to meter fra fortovet og var fredet præcis som mange andre træer i byen. Men den nye ejer af grunden mente, det fyldte for meget. Ejeren fik det kraftigt beskåret i 2012. - Det vakte ramaskrig og en masse skriveri i de lokale aviser. Byens borgere har gennem mange år arbejdet for et godt bymiljø, så de fik politianmeldt den formastelige lodsejer, og han endte med at få en bøde på 10.000 kroner. Der var dog ikke krav om genplantning, fortæller Hans Erik Lund. Til gengæld blev der i 2015 – altså 100 år efter valgrettens vedtagelse, plantet en ny eg i et grønt anlæg 200 meter øst for den gamle kvindeeg. Den kaldes naturligt nok for Kvindeegens Datter. Mange andre steder i Danmark blev 100-års dagen fejret med besøg ved det lokale kvindetræ. I Dendrologisk Forenings træregister findes pt. 13 kvindetræer. De kaldes også valgretstræer.