Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Mangel på halm satte skub i flisfyringen på østjysk varmeværk

30.04.2018

På det nye biomassefyrede kraftvarmeværk i Lisbjerg bliver der fyret med 50 procent halm og 50 procent flis. Flisfyring var tænkt som en nødløsning, men nu sendes 320 ton flis igennem kedlerne hver dag. Det fungerer godt og værket fortsætter

Flisfyring på Lisbjerg-værket var oprindeligt tænkt som en nødløsning. Men det fungerer godt, og værket fortsætter. Lige nu bliver der sendt 320 ton flis igennem kedlerne hver dag.

Lastbil efter lastbil bakker til og læsser flis af på lagerpladsen hos kraftvarmeværket i Lisbjerg, nord for Århus. Flisfyring skulle egentlig være en backup. Men mangel på halm betyder, at det nye biomassefyrede kraftvarmeværk dagligt sender 320 ton flis igennem kedlerne. - Vi fik en våd høst og et vådt efterår.  - Efter den våde høst, var det svært at få nok halm. Derfor startede vi op med flisfyringen, siger teamleder Alice Blak Iversen. Den våde høst betød, at landmændene ikke kunne bjærge så meget halm, som forventet. - Det betyder, at vi har svært ved at finde tilstrækkelige mængder halm. Faktisk er der ikke ret meget halm i markedet, sige Alice Blak Iversen, som er teamleder for modtagelse af affald, halm og flis på kraftvarmeværket i Lisbjerg.

Mindst 50 procent halm

Da problemerne med at skaffe halm meldte sig i høst 2017, besluttede ledelsen at starte op med flisfyring.  - Vi fyrer nu 50 procent flis sammen med halm. Vores kedler kan nemlig brænde op til 50 procent flis, hvis det blandes med halm. I øjeblikket aftager vi flis fra 15 lastbiler hver dag, siger Alice Blak Iversen. Planen har ellers hele tiden været, at værket kun skulle fyre med halm.  - Men indfødningssystemet til flis var allerede bygget. Selvom det kun var tænkt som en backup til halmen, valgte vi at løse halmmanglen ved at fyre flis. Det viste sig hurtigt, at det fungerede fint, siger Alice Blak Iversen.

Fortsætter med flisfyring

Skovdyrkerne er med i den håndfuld af leverandører, som trådte til for at hjælpe århusianerne med at holde varmen, da der opstod halmmangel. Det samarbejde er teamlederen tilfreds med. - Vi har et godt samarbejde med Skovdyrkerne. De leverer den aftalte mængde og kvaliteten er i orden, siger Alice Blak Iversen. Generelt er der også tilfredshed med flis som brændsel.  - Vi er bestemt tilfredse med flisfyringen. Når flisen har en god kvalitet, så går det rigtig fint. Vi har ingen planer om at stoppe med flis, da vi forventer, at mangel på halm kan fortsætte ind i næste sæson, siger hun.

God flis glider som olie 

Lisbjerg-værkets erfaringer med flisfyring er, at kvaliteten af flis er helt afgørende for anlæggets drift. God og ren flis glider som olie. Men store grene, sand, jord og fremmedlegemer får anlægget til at sige stop.  Flisens kvalitet er helt afgørende for, hvordan anlægget kører. Det siger teamleder Alice Blak Iversen. Hun glæder sig derfor over, at Skovdyrkerne og andre leverandører er kvalitetsbevidste og leverer flis i god kvalitet. Bekymringen går derimod på de læs, der bliver leveret til værket med sand, jord og fremmedlegemer. På sin vej rundt om værkets flislager spotter Alice Blak Iversen hurtigt de grenstykker, der giver  ballade. Hun griber fat i en gren på størrelse med en voksen underarm. - Se, det er store stykker som det her, vi helst ikke skal have med ind i vores anlæg, siger hun. Hun forklarer, at grene på den størrelse danner fuglereder i indfødningssystemet og øger risikoen for driftsstop.  Værket er også sårbar overfor jord og sand. Mogens Køpke Pedersen udtager en prøve af hvert læs flis. Prøven bruges til at fastslå tørstofprocenten i flisen - Jord og sand sætter sig fast som store kager i indfødningen. Vi ender med at måtte stoppe det hele og sende en mand ind for at gøre det rent. Det er noget værre bøvl, og det er dyrt for os. Vi gør, hvad vi kan, for at undgå driftsstop, siger hun. Det var specielt slemt henover vinteren.  - I januar og februar måtte vi stoppe anlægget flere gange og manuelt gøre systemet rent. Der var alt for meget jord, sand og lange grene i flisen, forklarer hun.

Sender biler retur

Alice Blak Iversen oplyser, at det har været nødvendigt at ændre procedurer for at reducere mængden af dårlig flis. - Tidligere var det sådan, at chaufføren skulle tage prøver af læsset. Det har vi ændret. Nu bliver det klaret af vores folk. Hvis der kommer en bil med dårlig flis, så afviser vi altså bilen. Vi afviser nok et par læs om ugen. Det kan lyde barskt, men det er simpelthen nødvendigt for at holde vores anlæg kørende, siger teamlederen. Hun tilføjer, at de nye procedurer har løftet kvaliteten af den indleverede flis. - Vi vil gerne have god flis som det her. Det er rent. Det er godt hugget – og uden sand, jord eller store grene, siger Alice Blak Iversen. Ifølge Alice Blak Iversen er det store grene og sand og jord, som forårsager driftsstop i anlægget. Hun opfordrer derfor til, at leverandørerne er opmærksomme på kvaliteten.

Anlægget aftager enorme mængder biobrændsel

Biomasseanlægget i Lisbjerg blev indviet sidste år. Det er et af landets største og mest moderne biobrændselsanlæg. Det nye værk i Lisbjerg omdanner enorme mængder biomasse til varme i århusianske stuer. - Når anlægget kører med fuld kapacitet, så producerer det 110 megawatt. Det kræver 66 lastbiler med halm i døgnet, hvis der kun fyres med halm. Bilerne skal ind på værket imellem syv morgen og seks om aftenen, forklarer teamleder Alice Blak Iversen. Anlægget kørte med fuld last til og med februar. Derefter er der skruet ned for lasten for at spare på halmen.  - Vi producerer i øjeblikket cirka 70 megawatt. Det betyder, at vores forbrug lige nu svarer til 15 flisbiler og cirka 25 halmbiler i døgnet, siger hun. Masser af ny teknik Biomasseværket blev indviet i 2017. Det er spækket med ny teknik. Anlægget er fuldautomatisk, og medarbejderstaben består af et hold på fire mand. I dag sidder Jens Høgh Svendsen i stolen i det centrale kontrolrum. - Som du kan se, så fungerer alt helt automatisk. Kranen løfter selv bigballerne af halmbilerne, uden at vi skal gøre noget.  - Vi har skærme og videoovervågning af alle dele af anlægget, siger Jens Høgh Svendsen, og peger over på en skærm, som viser en chauffør i gang med at feje en lastbil. Anlægget blev indviet i 2017. Det er fuldautomatisk. I kontrolrummet er der tapetseret med skærme, som medarbejderne bruger til at overvåge anlægget

Prøver af flisen

Mere lavpraktisk foregår det, når der skal udtages prøver af flisen. Det klarer en medarbejder manuelt ved at fylde en 20 liters spand med flis fra hvert læs. - Med prøven kan vi se kvaliteten af flisen. Det er også ud fra den prøve, at vi beregner tørstofindholdet i flislæsset, siger Mogens Køpke Pedersen, som udtager prøverne. Mandskabet på værket møder ind klokken 6.30. Sidste mand går hjem klokken 20. Derefter skal systemet passe sig selv ind til næste morgen. Der er dog altid en tilkaldevagt, som står klar til at træde til døgnet rundt. Et led i klimavarmeplan Lisbjerg-værket er et af Danmarks største. Det er opført som led i Aarhus Kommunes klimavarmeplan, hvor fjernvarmeproduktionen skal omlægges til at blive CO2neutral.  Værket skal levere 20 procent af fjernvarmen i Aarhus området. På hele anlægget er der 65 ansatte. Det er alt lige fra bogholdere til maskinmestre. Skovdyrkerne har leveret flis til værket sammen med en håndfuld andre leverandører.  Fakta om værket • Det biomassefyrede kraftvarmeværk er en del af Aarhus Kommunes klimavarmeplan. • Værket er opført på affaldscentret i Lisbjerg, nord for Århus. • Det blev indviet sidste år og skal levere 20 procent af fjernvarmen i Aarhus-området.  Sådan