Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Med skovfogeden i Baltikum

01.09.2019

Chresten Møller Petersen har sammen med kolleger været på faglig studietur i Baltikum. Turen gav blandt andet en spændende indsigt i Estland og Letlands store produktion af råtræ og flis

Der udskibes store mængder træ fra havnen i Pärnu. Skønnet lød på, at der i øjeblikket cirka var

Af Skovfoged Chresten Møller Petersen, Skovdyrkerne Vest

12 millioner kubikmeter træ årligt. Så betydelig er skovbrugsproduktionen i østersølandet Letland.

Vi fik selv syn for sagen på vores tur til Baltikum, hvor vi blandt andet besøgte et lettisk savværk på en 35 hektar stor grund.

Vi tog afsted sidste i maj. Udover undertegnede deltog fem skovfogeder fra Skovdyrkerne Øerne og 11 entreprenører, som er tilknyttet Skovdyrkerne Øerne.

Formålet var, at vi gerne skulle blive klogere på produktion af gavntræ og skovflis - samt skovbrug i almindelighed i Letland og Estland.

Med på turen var fem skovfogeder fra Skovdyrkerne Øerne og 11 entreprenører. Den første dag var der besøg på en planteskole ved Riga

Dag 1 - Lettisk savværk på 35 hektar

Første dag på turen var 31. maj. Den dag besøgte vi et skotsk-ejet savværk, som er beliggende i udkanten af Riga i Letland.

Savværksgrunden er på 35 hektar i alt inklusive lagre. Værket blev sat i drift i år 2000 og fremstår som et moderne savværk med diameter- og længdesortering af stokkene, inden de kommer på savlinjen. Der er desuden sorteringsanlæg til de færdige produkter.

Vi fik at vide, at skæreudbyttet er 57-60 procent af afbarket volumen. Råtræ opmåles elektronisk i en måleramme stok for stok. Der findes to kvaliteter, nemlig ok eller vrag. Der vrages to til tre procent af det træ, værket får ind. Det skyldes typisk råd, for dårlig oparbejdning og metal i træet fra 2. verdenskrig.

Kort om skovbrug i Letland ● Cirka 52 procent af landets areal anvendes til skov. Det er cirka 3,3 millioner hektar. Andelen er voksende, pga. dårlig landbrugsjord, som konverteres til skov. Cirka halvdelen af skovene i landet, er ejet af staten. ● Der sko

40.000 kubikmeter på lager

Værket oparbejder kun skovfyr og rødgran på anlægget, da det er de to træarter, som er de dominerende i regionen. Man opkøber træ fra entreprenører og store firmaer som Södra, Stora Enzo.

Værkets repræsentant fortalte os, at de i øjeblikket har et lidt for stort råtrælager på cirka 40.000 kubikmeter. Især om foråret og sommeren forsøger de at holde et lille lager med stort flow i på grund af blåsplintsvampe i skovfyr.

Der oparbejdes cirka 220.000 kubikmeter færdigvare på anlægget. Anlægget er designet til at kunne håndtere stammer imellem tre og seks meter. Al træ, som værket opkøber, er FSC-certificeret.

Den færdige vare sælges i hele Europa samt Nordafrika. Men det største marked er England.

Cirka 50 procent af landets areal anvendes til skov. Det er cirka to millioner hektar. Heraf anvendes cirka 1,5 millioner hektar til kommerciel skov. Cirka 40 procent af skovene i landet er ejet af staten. ● Cirka 60 procent af hugsten er nåletræ (skovfyr

Havnen i Riga

Vi besøgte også en havneterminal i Riga, som er ejet af Riga kommune. Der er seks firmaer, som lejer sig til lagerplads og kajplads. Det enkelte firma anskaffer selv kraner og andet maskineri til håndtering af træet.

Der udskibes cellulosetræ, energitræ, brændselsflis og flis til cellulosetræsproduktion herfra. Træet kommer fra Letland med lastbiler, samt med tog fra Rusland.

I øjeblikket er der lav aktivitet på grund af faldende priser på alle produkter. Når der er godt gang i havnen, udskibes fem til seks skibe pr. uge. Niveauet er i øjeblikket et til to skibe pr. uge. På eksportmarkedet fluktuerer priserne ganske meget. Sving i priserne kan være op til fem euro pr. dag.

Der ligger et lokalt varmeværk i byen Liepaja, Letland. Vi så ikke kvaliteten af den skovflis, som de køber. Men det materiale, som vi senere på turen så i skoven var meget ringe. Det var kun grene fra skovningen, som blev til flis. Der var ingen stammer i flisen.

Der var besøg på skotsk-ejet savværk, som er beliggende i udkanten af Riga i Letland. Savværksgrunden er på 35 hektar i alt inklusive lagre. Værket blev sat i drift i år 2000 og fremstår som et moderne savværk.

Dag 2 - Planteskole syd for Riga

Andendagen var 1. juni, og her besøgte vi en planteskole, som producerer dækrodsplanter af rødgran, skovfyr, birk og rødel. Planteskolen er en del af et selskab, som også ejer skov. Den ligger syd for Riga i Letland.

Produktionen er i alt cirka to millioner planter pr. år, hvoraf man selv bruger 1,1 millioner skovfyr, 300.000 rødgran, 100.000 birk og 50.000 rødel. Resten af produktionen sælges til anden side.

Virksomheden producerer og planter kun dækrodsplanter, som er billige at producere og billige at plante. Vækstmediet for dækrodsplanterne er spagnum. Snudebiller er ligesom i Danmark et stort problem, og de bekæmpes med midlet Karate efter udplantning.

Man starter plantesæsonen primo april og slutter midt i juni. Selskabet ejer cirka 62.000 hektar skov og naturarealer i alt hvoraf cirka 25 procent er beskyttet natur – altså uden drift.

Selskabet har egen nystartet frøplantage på selve planteskolen med rødel og birk. Desuden er ældre frøplantager med skovfyr og rødgran beliggende et stykke fra planteskolen.

Der er restriktioner på skovdriften i Letland, og NGO’erne får mere og mere indflydelse. Eksempelvis må der kun plantes naturligt hjemmehørende arter i skovene. I egebevoksninger må der ikke laves afdrift, men kun tynding. Minimum 70 procent skal stå tilbage efter skovning i eg, som vi dog ikke så ret meget af.  

Der arbejdes døgnet rundt på havnen i Kuressaare. Der står en person og opmåler hvert eneste lastbillæs.

Begrænsninger for afdrift

Efter planteskolen kørte vi ud i en af de skove, som selskabet også driver.

Vi så to skovfyr-bevoksninger, som lå lige ved siden af hinanden. Den ene var selvforynget, og den anden plantet. Der var ikke stor forskel på kvaliteten af træerne. Fordelingen af træerne i selvforyngelsen var lidt ringere end i plantningen.

Når der laves selvforyngelse, så laves der ingen jordbearbejdning. Når der plantes, så rillepløjes der inden plantning, ligesom det er almindeligt mange steder i Danmark.

I Letland er der nogle minimumskrav til bevoksningers alder, inden de må afdrives. Eksempelvis skal skovfyr have en minimumsalder på mindst 101 år. Rødgran skal være mindst 61 år, inden bevoksningen må afdrives.

Reglerne diskuteres lokalt. Det lyder som om, at folk ikke altid håndhæver dem. I praksis vil en brysthøjde-diameter på 40 centimeter være en bedre rettesnor for at afgøre om en bevoksning er hugstmoden. Den metode praktiseres i Estland.

Planteskolen producerer dækrodsplanter af rødgran, skovfyr, birk og rødel. Planteskolen er en del af et selskab, som også ejer skov. Produktionen er i alt cirka to millioner planter pr. år

Dag 3 - Havnen i Pärnu

Den tredje dag og sidste dag besøgte vi blandt andet den store havn i Pärnu i Estland. Den er kommunalt ejet, men udlejes til et konsortium af syv personer. De driver terminalen, hvor der kun udskibes træ.

Dem, vi talte med, vidste ikke nøjagtigt hvor meget træ, som lå på terminalen i øjeblikket. Men skønnet lød på cirka 300.000 kubikmeter plus flis og plus træpiller. Lageret udskiftes løbende.

Der lå kun 3-meter træ til cellulose og energi, flis, samt træpiller i store telte.

Der udskibes cirka 100.000 kubikmeter pr. måned. Det svarer til cirka 12 procent af Estlands hugst, som er på cirka 10 millioner kubikmeter råtræ pr. år.

I skoven på den estiske ø Saaremaare blev der udført afdrift af en skovfyr-bevoksning på cirka 65 år.

Skovning på estisk ø

Vi fik også et indblik i en afdrift på den estiske ø Saaremaare.

Vi mødtes med ejeren af et privat ejet firma, som driver en skoventreprenør-forretning, samt et mindre savværk. På savværket skæres cirka 1.000 kubikmeter pr. måned. Han ejer tre skovningsmaskiner, tre udkørselsmaskiner, tre lastbiler, og han har netop bestilt en flishugger.

I skoven var en firmaets skovningsmaskiner i gang med at afdrive en skovfyrbevoksning på cirka 65 år, som var selvforynget.

På grund af certificeringsregler efterlades 20 træer pr. hektar plus nogle døde højstubbe. Der køres i 12 timers skift på maskinen. To mand kører i seks dage pr. uge. Der skoves cirka 170 kubikmeter pr. hektar. Grene og toppe laves til flis.

Afdrift og tynding forberedes ved manuelt at nedskære opvækst som birk, asp og enebær med mere. Det køres ud til flishugst sammen med grene og toppe fra skovning.

● Prisen på skovjord i Estland fastsættes i høj grad efter træværdien, og priserne svinger meget. ● Priserne i det område, vi besøgte, var cirka 6000 euro (45.000 kr.) pr. hektar inden afdrift. Efter afdrift var priserne i niveauet omkring 1.000 euro (7.50

Havnen i Kuressaare

Da vi kom til den estiske havn i Kuressaare på øen Saaremaare, var man i gang med at laste et skib med 3-meter cellulosetræ til Sverige. Det tager cirka 20 timer at fylde et skib med 3.500 kubikmeter.

Træet opmåles via VMF-regler på havnen. Der står en person og opmåler hvert eneste lastbillæs. Der arbejdes på havnen døgnet rundt og hele året. Det er på trods af, at den ligger sammen med en lystbådehavn. Dog kan hård frost lukke havnen.

Efter besøget på havnen gik turen hjem til Danmark.

Skovdyrkerne Øerne arrangerede turen sammen med virksomheden Fageship ApS, som har stort lokalkendskab i de besøgte områder.