Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Milepæl nået: Nu kan skovejere købe selekterede askeplanter

31.08.2021

Asketoptørre har taget livet af tusindvis af træer, og sygdommen hærger fortsat. Men efter mange års forskning er de første selekterede planter nu i handlen. Planterne stammer fra træer, som er forblevet sunde. Derfor forventes de at have god modstandskraft imod sygdommen, oplyser fagfolk.

Milepæl nået: Nu kan skovejere købe selekterede askeplanter

Tekst og foto: Jens Mathiasen

Asketoptørre har hærget i Danmark siden starten af 00’erne. Men i år blev der taget et markant skridt i kampen imod svampesygdommen.

- For første gang er der nu i denne sæson solgt askeplanter, som er selekterede, og derfor forventes at have god resistens overfor asketoptørre, fortæller Ditte Christina Olrik, biolog ved Naturstyrelsen.

Asketræerne er frøformeret fra Danmarks eneste kårede askeplantage, nemlig Naturstyrelsens plantage FP291 ved Randers.

- Nu er vi kommet et vigtigt skridt videre med at sikre danske asketræer i fremtiden, fortæller hun og oplyser, at træerne kan købes ved udvalgte skovplanteskoler.

Professor Erik Dahl Kjær forsker i asketoptørre. Han er positiv og tror på, at det lykkes at komme sygdommen til livs.

Askeplantager

De nye modstandsdygtige askeplanter er kun det første resultat af et stort forskningsarbejde. Det blev sat i værk, efter at asketoptørre for alvor vandt frem i begyndelsen af 00’erne.

På Københavns Universitet arbejdes intenst for at knække koden til sygdommen gennem målrettet forskning. Den praktiske del med udvikling af frøkilder står Skovdyrkerne og Naturstyrelsen for.

- Det er cirka 15 år siden, at vi i fællesskab satte gang i selekteringsarbejdet. Det har ført til anlæg af fire helt nye frøplantager med podninger fra udvalgte asketræer. Naturstyrelsen har anlagt nye plantager ved Tjæreby ved Hillerød og Stærkende syd for Roskilde.

Skovdyrkerne har etableret askeplantager ved Jægerspris på Sjælland og ved Rønne på Bornholm, siger professor Erik Dahl Kjær, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

Tilsammen indeholder de nye frøplantager podninger fra over 200 udvalgte asketræer.

Plantagen FP291 ved Randers er lidt ældre fordi den blev anlagt næsten samtidig med, at sygdommen begyndte at hærge i landet. Den blev faktisk etableret med henblik på at opformere robuste træer til læhegn og skovbryn. Men da asketoptørren ramte, skiftede strategien. Den er derfor fra starten blevet tyndet udelukkende efter træernes robusthed overfor asketoptørre.

De seneste 15 år har asketoptørre hærget de danske asketræer. Det er nemt at kende de toptørre-ramte eksemplarer

Fagfolk fandt sunde træer

Træerne i de fire nye plantager er udvalgt primært blandt gamle træer i skovene ud fra deres robusthed overfor sygdommen. Ideen er, at selektionen sikrer, at fremtidige generationer bliver modstandsdygtige overfor sygdommen.

- Ideen med de nye frøplantager udsprang i høj grad fra Per Hilbert fra Skovdyrkerne, og Naturstyrelsen var også meget interesseret. Dengang fandtes en mulighed for at få støtte til praksisnær forskning, som var med til at støtte det praktiske arbejde.

- Helt konkret gik skovfogeder og skovarbejdere fra Skovdyrkerne og Naturstyrelsen på udkig efter asketræer, som så ud til at være modstandsdygtige overfor sygdommen. Fra de træer tog man så podninger til plantagerne. Fra universitetet tog vi DNA-prøver og hjalp med at koordinere udvalget og designe frøplantagerne. Vi har også siden lavet en del målinger på træerne, siger professoren.

Han fortæller, at for et par år siden begyndte frøsætning fra træerne i Randersplantagen.

- Frøet blev solgt, og det er planterne herfra, som nu er kommet i handlen. Det er en vigtig milepæl, at vi i Danmark er nået så langt, siger Erik Dahl Kjær.

De fire andre frøplantager forventes at give frø om få år. Der er endda anlæg på vej af en 2. generations frøplantage. Men der går nok 15-20 år, før den giver frø.

Professoren oplyser, at de nye planter forventes at have en høj modstandsdygtighed overfor asketoptørre. Men planterne vil ikke være fuldstændig resistente.

- Plantagen i Randers er lige nu den eneste kårede askeplantage i Danmark. Vores beregninger viser, at modstandsdygtigheden forventes at blive meget bedre, end vi kender det fra de gamle frøplantager.

- Man må stadig forvente, at en del af planterne vil blive ramt af asketoptørre. Strategien er, at hovedparten skal forblive sunde. Derved sikres en vellykket bevoksning. Vi vil naturligvis følge udviklingen i de nye plantninger og om få år kan vi se, om forventningerne holder. Hvis det viser sig at være tilfældet, kan vi håbe, at skovbrugere igen tør plante ask i større skala i skovene, siger Erik Dahl Kjær.

Lad opvækst stå

Professoren gør det klart, at man endnu ikke kender sygdommen til bunds. Rundt omkring i de danske skove er der indimellem individer, som udviser høj resistens overfor toptørre.

Skovejere med opvækst af ask i skoven, skal derfor ikke nødvendigvis afskrive det.

- Mit råd vil være, at man lader opvæksten stå og holder øje med, hvordan de enkelte individer klarer sig. Der kan godt være enkelte træer imellem, som har stor modstandsdygtighed overfor toptørre, lyder vurderingen.

Han gør det klart, at sygdommen i skovbevoksninger viser sig allerede efter to-tre sæsoner, hvis der er inficerede træer i nærheden.

- Så har man opvækst i sin skov, der er i mandshøjde og ikke har synlige tegn på svampeskader, så er der stor sandsynlighed for, at de træer har høj modstandskraft, siger Erik Dahl Kjær.

Skov de ramte træer

Forskeren opfordrer skovejere til at forvalte askeskov ud fra en strategi, hvor man kun fjerner syge individer.

- Vi ved, at træernes genetik spiller en vigtig rolle. Hvis to sunde træer krydses, vil afkommet bliver sundere og mere resistent generation efter generation. Derfor giver det god mening at skove syge individer væk, men det er vigtigt at beholde de sunde, siger professoren.

Har man som skovejer opvækst af ask i skoven, som ikke umiddelbart ser syg ud, så lad det stå, råder Erik Dahl Kjær. Er træerne modtagelige, vil det vise sig allerede i løbet af de første 2-3 sæsoner, oplyser han.

En fremtid for ask

Meget peger i den rigtige retning i forhold til at overvinde asketoptørre – og Erik Dahl Kjær er ikke i tvivl om, at der også fremover vil være ask i de danske skove.

Spørgsmålet er, hvor interessant ask vil være som skovdyrkningstræ.

Her er vurderingen mere usikker.

- Vi ved reelt ikke om ask vil være for usikker som skovdyrknings-træart i årene fremover. Det vil afhænge af, hvor sunde de nye frøkilder er. Der er også usikkerheden om, hvordan svampesygdommen udvikler sig på lang sigt. Vi skal huske på, at vi ikke skal længere tilbage end til omkring 2005, da toptørre kom til landet. Forskningen begyndte først for alvor i 2007. Med andre ord er det ikke længe, vi har kendt til sygdommen, siger han.

- Man kan derfor være bekymret for, at de træer, der i dag er sunde, ikke nødvendigvis vil fortsætte med at være det på langt sigt. De nyplantede træer skal jo helst forblive sunde i mindst 60 år. Det forskes der også i, og de foreløbige resultater er positive, selvom det er alt for tidligt at konkludere noget. Men i sidste ende kan kun tiden vise, hvad der sker, fastslår han.

Professoren er dog ikke bekymret for den danske askeskov.

- Asken er i en bølgedal i de her år, men jeg er optimistisk. Det er alt for tidligt at give op. Vi forsker fortsat meget og der er flere nye frøkilder på vej. Sammen med hård selektering tror jeg på, at vi får knækket koden og sikrer fremtidens askeskove, siger han.

Om asketoptørre

  • Træer med asketoptørre blev fundet i Østeuropa i 1990’erne, og sygdommen har siden bredt sig, så den i dag findes i hele askens udbredelsesområde med undtagelse af Irland.
  • I 2002 blev der første gang observeret syge asketræer i Danmark. Tre år efter var sygdommen udbredt til hele landet.
  • I 2009 anslog man, at 50 procent af landets asketræer var skadet af toptørre. Siden er problemet fortsat med at vokse.
  • Svampens sporer spredes med vinden og smitter levende blade på træerne, hvorefter den forvolder store skader og ofte død.
  • Kun omkring 5-7 procent af de danske asketræer er modstandsdygtige over for asketoptørre.
  • Der er i dag frøplantager med asketræer herhjemme, hvor man frøformerer særligt robuste individer. Naturstyrelsen har blandt andet en plantage i Randers. Skovdyrkerne har også plantager.
  • Randers-plantagen er den eneste kårede askeplantage i Danmark.
     
Kilde: Naturstyrelsen

Om askeskove

  • Asketræer har været en vigtig art i skovbruget. Træet vokser hurtigt, og kævlen er kostbar.
  • Ask vokser på fugtig bund i skov og krat. Den er lysåben, og der slipper meget lys igennem bladene.
  • Der vokser gerne en underskov af forskellige buske op i en asketræsbevoksning, og skovbunden er fuld af urter og græsser. Askemoser en af de skovtyper med højest biodiversitet i Danmark.
  • Asketræet er særdeles velegnet til både skov og læhegn. Det er en nøgleart. Der er en del svampe, insekter og planter, som er tæt knyttet til asketræerne.
Kilde: Naturstyrelsen