Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Natur- og vildtpleje i skoven

29.08.2017

Det er titlen på den nyeste bog fra Skovdyrkerne. Skribenterne Per Kauffmann og Karsten Raae har med udgangspunkt i forskellige ejendomsportrætter behandlet en lang række emner i relation til natur- og vildtplejen i skoven.

I snakken om mangfoldighed i naturen er der en tendens til at fokusere på de store, de sjældne, de smukke og `sødeste´ arter (som ugleungerne her). Men husk, at alt begynder i det små. Hvis fødegrundlaget, det sikre ynglested og overnatningspladsen

Bogen indleder med at spørge: Er den biologiske mangfoldighed – også kaldet biodiversiteten – en gave, en udgift eller kan det være en kilde til indtægt? Det afhænger nok i høj grad af omstændighederne, af øjnene der ser og af den enkelte skovejers driftsformål. Her bringes til inspiration en række tilfældige nedslag i bogens mere end 200 sider. I kommende numre af Skovdyrkeren vil emner fra bogen blive taget op og suppleret.

Almindelige tips til skovrejseren

  • Brug terrænet konstruktivt. Plant med terrænet, ikke mod det. Udnyt og forstærk de naturgivne muligheder. Lad lavninger, der indimellem står under vand, udvikle sig til skovmoser, eller plant træer, der kan tåle oversvømmelser, frem for at afvande. På høje, tørre jorder kan en overdrevslignende beplantning måske være en god idé.
  • Om vinteren er de stedsegrønne nåletræer en smuk kontrast til de bladløse løvtræer. Udføres arbejdet manuelt, er det muligt at tage hensyn helt ned på mikroplan. En række nåletræer på hver side af en vej eller et spor giver skovvandreren eller jægeren mulighed for at færdes mere skjult og dermed komme tættere på både jagtbart og ikke-jagtbart vildt. En tunnel af hasler kan fungere på samme måde.
  • Græsveje kan tjene både som vildtagre og skydelinjer. Hvis ikke de skal kunne bære noget videre, kan man overveje periodisk at så dem til med deciderede vildtafgrøder.

Den omvendte remise

I forbindelse med jagt på åbne arealer er det typisk, at man som jæger stiler mod den uhøstede, våde plet på den store stubmark. Det samme gælder det tilplantede markhjørne, den lille remise, ja selv en selvsået hyldebusk ved en elmast indgyder håb om en jagtoplevelse. Det er her råvildtet kunne stå, her fasanen kunne trykke – og så er der jo altid muligheden for, at sneppen gør det samme. Det er ganske typisk for mennesket, at vi bemærker forskelle mere end ligheder, og det gælder også for dyrene. Plant en lang pilegren i et sprøjtespor i en kornmark, og bukken vil uvilkårligt opsøge den og feje på den – selv om den kommer inde fra skoven, hvor der ellers er træer nok. Variation er magisk og skaber liv. Derfor er et af de bedste råd til en skovejer at lave flere åbne pladser. Man kunne kalde det `omvendte remiser´, altså områder uden skovbevoksning. Mulighederne er talrige: Udnyt eksisterende overdrev og vådområder, undlad genplantning efter død ask, etablér (eventuelt blot små) nye skovenge eller vildtagre, udvid skovveje og -spor, gør allerede etablerede aflæggepladser for flis og råtræ større. Jo mere variation, jo bedre.

Berig vandløbet

Vand er den hurtigst virkende og mest effektive faktor til påvirkning af biodiversiteten i skoven. Lukning af grøfter sammen med andre tiltag kan meget hurtigt skabe stor variation i både lystilgang, dødt ved og udbud af levesteder.
  • Oprensning af beskyttede skovvandløb bør foretages enten manuelt eller på anden måde skånsomt. Ikke-beskyttede vandløb uden for de beskyttede naturtyper (eksempelvis almindelige skovgrøfter) kan spærres eller helt sløjfes for at genskabe små, sumpede vådområder.
  • De steder, hvor lukning af en skovgrøft har dyrkningsmæssige konsekvenser for skovdriften, skal man passe på og tænke sig om. Men lukning af grøfter, der blot afvander smålavninger, og som ikke forringer vilkårene for de nærliggende produktionsbevoksninger, kan foretages af enhver.
  • Træer, især løvtræer, langs et vandløb skaber en række positive effekter som for eksempel nedsat vandtemperatur og grødemængde, bedre iltforhold, sikring af brinkerne, gode standpladser for fisk og nedfald af blade, som er en vigtig fødebasis for vandløbsfaunaen. Nåleskov op til et vandløb kan bevirke en forsuring af jorden. Overvej derfor muligheden for gradvist at erstatte nåletræ med løvtræ eller blandingsskov, hvor det er muligt.
  • Lad væltede træer langs bredderne blive liggende. Det sikrer en naturlig variation såvel i vandløbet som i skovbunden.
  • Lad en bræmme langs vandløbet være fri for forstlig drift. Herved mindskes forstyrrelserne af vandlø- bet, og området vil virke positivt på hele skovens biodiversitet.
Bogen Natur- og vildtpleje i skoven af Per Kauffmann og Karsten Raae kan købes på Skovdyrkernes webshop www.skovdyrkershop.dk til medlemspris (100 kr. plus moms) By: kra@skovdyrkerne.dk