Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Naturværdier vægtes højt i familieskoven ved Brande

30.08.2019

Familien Eggert Pedersen har siden 1960’erne ejet en 40 hektar stor skovejendom ved Brande. Ejendommen fungerer som samlingssted for hele familien. Her fylder natur og herlighed mere end optimeret skovdrift.

Natur og herlighed fylder meget for ejerne Eva Eggert Pedersen og Ove Porsman. På billedet ses Eva ved en af de etablerede søer.

Tekst og foto: Jens Mathiasen - Så du dem, spørger Eva Eggert Pedersen og peger op mod himlen. Højt oppe over trætoppene svæver en håndfuld mørke fugle. Indimellem kalder fuglene med korte skrig. - Det er traner. Smukke og sjældne fugle, men de er smukkere, end de lyder, fortsætter hun. Eva Eggert Pedersen vandrer videre igennem storblomstrende lyng og spredte fyrretræer på sin ejendom ved Brande. Ejendommen ejer hun sammen med sin mand Ove Porsman. Naturen er ganske særlig. Det er hedelandskab i kombination med 50 år gamle rødgranbevoksninger. 40 hektar er der i alt, og Eva Eggert Pedersen har stor kærlighed til stedet. - Jeg er kommet her, lige siden mine forældre købte ejendommen tilbage i 1964. På det tidspunkt var jeg 18 år. Så jeg har kendt stedet lige siden min ungdom, fortæller hun. For både Eva og hendes mand er det herlighed og naturoplevelser, som vægtes allerhøjest på ejendommen. - Forleden så vi to dåer med hver sin kalv. Den ene kalv var komplet hvid. Det har måske været en albino. Det var et fantastisk syn. Vi nyder meget at se vildtet herude, siger hun. Rødgranplantagen er plantet af Eva Eggert Pedersens far i 1964. Den nyplantede plantage er fotograferet i det gamle album.

Far plantede skoven

Da Eva Eggert Pedersens far købte ejendommen i 1960’erne, var de 40 hektar klædt i lyng - men der var ingen skov. - Min far gik straks i gang med at få plantet 25 hektar plantage med rødgran. I dag er granerne vokset til og står som hugstmodne plantager, siger hun. - Jeg kan vise nogle billeder fra albummet, indskyder hun og finder et gammelt billedalbum frem. Albummet gemmer minder om skovens tilblivelse og oplevelserne op igennem 1960’erne og 1970’erne. Hun viser et sort-hvidt billede, hvor der bliver plantet rødgran i snorlige rækker. Billedet afslører også den lette jordtype. - Jorden er utrolig sandet herude. Det er kartoffeljord, men min far havde held med at få rødgranerne etableret godt. Selvfølgelig ville træerne være langt større, hvis de havde stået i god jord. Det er der ingen tvivl om, lyder det fra Eva Eggert Pedersen. Hun bladrer videre i albummet og falder over et billede, hvor huset er ved at blive bygget. - Mine forældre byggede huset her på ejendommen. Det er et Panbo træhus. Det har vi efterfølgende selv udvidet og restaureret, fortæller hun. Cirka ti af de i alt 40 hektar er hede med lyng. Ejerne bruger meget tid på at fjerne uønsket opvækst af bjergfyr og birk.

Ejendommen som et fristed

Evas far hed Karl Johan Eggert Pedersen. Han var planteskoleejer på Lolland og drev datidens største planteskole i Norden. Ejendommen ved Brande blev købt som et fristed til ham og hans kone. - Mine forældre boede på Lolland, hvor planteskolen lå. Jeg husker, at min far altid havde travlt, og stedet her brugte de til at slappe af. De rejste typisk herover torsdag aften, og så kunne de slappe af i løbet af weekenden. Min mor var oprindeligt fra Jylland, og hun savnede netop sådan et sted, fortæller Eva Eggert Pedersen.

Overtog ejendommen i 1997

I 1997 overtager Ove og Eva Eggert Pedersen ejendommen. Kort tid efter overtagelsen i 1997 får parret etableret søer på arealet. - Tidligere var der bare et vådområde med mose, men vi kunne ikke se vand. Vi syntes, det ville være dejligt, hvis vi kunne få noget vand at kigge på. Så vi fik gravet en sø på 1600 kvadratmeter og en på 900 kvadratmeter, siger Eva Eggert Pedersen. Deres først store projekt med skoven var at afdrive en gammel afdeling, som længe havde været dårlig og uproduktiv. - Det var tilbage i 2001. Jeg kan huske, at det var første gang, at vi fældede skov herude, fortæller Eva Eggert Pedersen. Skovfoged Chresten Møller Petersen fra Skovdyrkerne Vest udarbejdede den efterfølgende planteplan. - Det var noget af det første, vi fik Skovdyrkerne til at hjælpe med. I første omgang havde vi en privat entreprenør til at plante, men det var bestemt ikke nogen succes. Det samarbejde opsagde vi, og derefter tog Skovdyrkerne over, siger Eva Eggert Pedersen. De oprindelige bevoksninger er rødgran. Men da der blev plantet igen i 2001, besluttede man at plante sitka, lærk og douglas som supplement til rødgran. Eva Eggert Pedersen og Ove Porsman (t.v) bruger Skovdyrkerne til større opgaver. Derudover sætter de pris på den årlige gennemgang af plantagen, hvor de drøfter med skovfoged Chresten Møller Petersen, hvad der skal ske i det kommende år.

Afdrev to hektar

Den oprindelige rødgranbevoksning fra 1960’erne har været hugstmoden i flere år. For to år siden valgte parret at afdrive to hektar. - Vi har ikke travlt med at afdrive bevoksningen. Efter at de første to hektar er skovet, så holder vi en pause. Vi balancerer risikoen for skader i forhold til økonomi, forklarer de. Efter skovfoged Chresten Møller Petersens anbefaling er afdriften udført fra øst. - Vi burde starte med at fælde fra vest af hensyn trækvaliteten, som er dårligst i den vestlige ende. Men gør vi det, så risikerer vi at blotte for stormfald og at øge risikoen for skadedyr. Derfor er vi startet i øst. På den måde bliver randen ikke så sårbar for skader, forklarer Eva Eggert Pedersen. I 1964 blev der plantet 25 hektar rødgranplantage. Bevoksningen står snorlige på meget let sandjord.

Vildtet og frosten skaber problemer

De seneste 10 år har storme indimellem forårsaget stormfald, som har krævet, at områder skulle afdrives og nyplantes. De store fjender på stedet er vildtet, som gør det vanskeligt at etablere nyplantninger uden hegning. - I vores nyplantede områder har vi anlagt holme med bøg, fordi jeg elsker bøgetræer. Men vi har kronvildt herude, og det går hårdt ud over de nye træer og ikke mindst bøgene. Krondyrene er smukke, men de fejer og skræller mange af vores træer, siger Eva Eggert Pedersen. Skovfoged Chresten Møller Petersen nævner også biller som en udfordring. - Snudebiller er et problem, hvor der bliver plantet gran efter gran. Det sprøjter vi imod herude. Derudover ser vi også angreb af typografbiller i de stående bevoksninger, siger han. Frosten griber også forstyrrende ind i skovdriften. - Vi ligger på en lokalitet, som er udsat for sen nattefrost i forårsmånederne. Det oplevede vi i år, hvor alle de små nye bøge mistede bladene på grund af frost. Men træerne satte heldigvis nye blade igen først på sommeren, siger Eva Eggert Pedersen.

Bruger Skovdyrkerne til større opgaver

Eva Eggert Pedersen og Ove Porsman er begge i 70’erne, men de står selv for det almindelige vedligehold af ejendommen. - Vi bruger mange timer på at vedligeholde. Jeg luger de nyplantede bevoksninger, og jeg beskærer selv de nye træer. Samtidig er der hele tiden behov for at fjerne opvækst af birk og bjergfyr i lyngarealerne. Det er et stort arbejde, men jeg nyder det meget, siger Eva Eggert Pedersen. Hun har tidligere hyret folk ind som ekstra hjælp. Det kommer måske også på tale igen. - Men ulempen er jo, at jeg skal holde styr på dem, så de ikke bare ligger og SMS’er oppe i lyngen, siger hun og smiler. Parret har igennem alle årene gjort brug af en fast skovmand, som klarer de lidt større opgaver i det daglige. - Tage Søby Jensen er vores faste medhjælper herude. Han kommer med sin buskrydder og hjælper med at bevare udsigten fra huset, når birk og pil truer med at tage over. Tage holder godt øje med skoven og fjerner syge og væltede træer. Desuden tilser han huset. Det er vi meget tilfredse med, siger parret. Skovdyrkerne bliver brugt ved større opgaver. - Vi er medlemmer af Skovdyrkerne Vest. Dem trækker vi på, når der er større opgaver som for eksempel skovninger, flishugst og nyplantninger. Det er helt uundværligt med den årlige gennemgang af plantagen, hvor vi drøfter, hvad der skal ske i det kommende år, siger Eva Eggert Pedersen.

Pleje af heden

Parret bruger mange kræfter på at pleje de åbne hedearealer med lyng. Strategien er, at skovdriften skal kunne dække vedligeholdelse af ejendommen. - Vi slår lyngen cirka hvert 7. år. Der er et kæmpestort arbejde med at holde arealet fri for selvsåede birk og fyr. Det bruger vi mange kræfter på, siger Eva Eggert Pedersen. For fem år siden blev der i samarbejde med Skovdyrkerne gennemført et stort hedeplejeprojekt. - Vi ryddede cirka halvdelen af alle bjergfyr herude. Vi håndfældede træerne og fik dem hugget til flis. Bagefter fik vi knust stubbene, sådan at vi fremover kan slå lyngen. Endelig blev det øverste lag organiske materiale kørt væk for at tilgodese lyngen. Det var et stort projekt, siger hun. Anstrengelserne har båret frugt. - Der er kommet en masse lyng igen, men der er også kommet en del græs, som konkurrerer med lyngen. Min forventning er dog, at lyngen vinder den konkurrence, siger hun.

Fra Frankrig til Danmark

Eva og Ove er i dag begge pensionister. De sidste mange år har de brugt ejendommen som sommerhus, når de er i Danmark. - Min far havde forretningsforbindelser i Frankrig og var tit i landet. Den kærlighed til Frankrig har smittet af på os. Vi bor i Frankrig om vinteren, men bruger stedet her om sommeren, når vi er i Danmark, siger hun. På det seneste har parret dog sat deres hus i Frankrig til salg. - Efter lange overvejelser er vi nu på vej tilbage Danmark. I vores alder føler vi, det er naturligt at søge tilbage. Vi vil gerne være en større del af vores sønners liv – og vi har lige fået det første barnebarn. Det trækker selvfølgelig i os, siger Eva Eggert Pedersen. Næste store skridt bliver et generationsskifte. - Vores to sønner er meget glade for ejendommen og vil gerne overtage. De bor og arbejder begge i København. I første omgang må de derfor overtage det på papiret. Så kan vi jo blive ’skovkustoder’. Det gør vi gerne, siger Ove og smiler til sin kone. Eva er i dag 72 og hendes mand Ove er 74 år. Eva er uddannet cand. mag. i fransk og haft forskellige chefsekretærstillinger. Ove har tidligere haft egen speciallægepraksis i København.