Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Ny dokumentation: Urørt skov er en minimal gevinst for klimaet

04.05.2021

Påstanden om at urørt skov har en betydelig klimaeffekt, fordi skove med selv meget gamle træer bliver ved med at suge CO2 ud af atmosfæren er forkert og bliver nu tilbagevist af forskere fra Københavns Universitet.

Urørt skov er de senere år blevet genstand for stor debat både i Danmark og internationalt. Et af argumenterne for, at Danmark skal have mere urørt skov, er, at de gamle træer spiller en betydelig rolle for klimaet. Men det argument holder ikke, dokumenterer forskere fra Københavns Universitet nu i en kommentar publiceret i Nature. Argumentet bygger på en vidt citeret forskningsartikel fra 2008, som fastslår, at urørte skove bliver ved med at suge store mængder CO2 ud af atmosfæren, uanset om træerne er 200 år gamle eller endnu ældre. Den artikel har KU-forskerne kigget efter i sømmene ved at genanalysere de data, artiklen bygger på. De konkluderer, at artiklen når frem til en stærkt overestimeret klimaeffekt, som der ikke er belæg for i deres data. - Klimaeffekten af urørt skov med over 200 år gamle træer er vurderet til at være mindst en tredjedel for høj – og det er udelukkende baseret på deres egne data, der i øvrigt er behæftet med stor usikkerhed. Så grundlaget for artiklens konklusioner er altså meget problematisk, siger professor Per Gundersen i en pressemeddelelse fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Usandsynligt meget kvælstof

Den oprindelige forskningsartikel når frem til, at urørte skove, der er ældre end 200 år, i gennemsnit binder 2,4 ton kulstof pr. hektar årligt, og at 1,3 ton heraf bindes i jorden under skoven. Men især den påstand er urealistisk ifølge KU-forskerne. CO2-lagring i jord kræver nemlig, at der bliver tilført kvælstof udefra i et bestemt mængdeforhold. - Og så store mængder kvælstof, som det kræver, for at deres tal stemmer, findes ikke i de områder, som de undersøgte skove ligger i. Raten svarer til, at jordens kulstofindhold fordobles på 100 år, hvilket også er usandsynligt, når det har taget 10.000 år at opbygge det nuværende indhold. Derfor er det simpelthen ikke muligt, at der bindes så store mængder CO2 i jorden, siger Per Gundersen.

Træerne vokser ikke ind i himlen

Modsat forfatterne til 2008-artiklen, men i lighed med den klassiske opfattelse på området, mener KU-forskerne, at urørte skove efter en årrække når et mætningspunkt, hvor CO2-optaget ophører.  Efter en længere periode (i Danmark 50-100 år) med en høj CO2-lagring, vil lagringen dale for til sidst helt at stoppe. Det sker, når skoven når et balancepunkt, hvor den gennem respiration fra træerne og nedbrydning af organisk stof i jorden udleder lige så meget CO2 til atmosfæren, som den optager gennem fotosyntesen. KU-forskernes opfattelse er understøttet af observationer fra Suserup Skov ved Sorø, som stort set har stået urørt de sidste 100 år. Her er de ældste træer 300 år gamle. Opgørelser i 1992, 2002 og 2012 viste alle, at der ikke skete et signifikant optag af CO2 i skoven.

Urørt skov er stadig vigtig for biodiversiteten

- Vi føler os lidt som drengen i Kejserens nye klæder. Det, vi siger, bygger jo på en klassisk videnskabelig erkendelse, lidt termodynamik og almindelig sund fornuft. - Alligevel har mange taget denne alternative opfattelse til sig. Det har ført debatten ind i en blindgyde. Jeg håber, at vores bidrag hjælper os til at komme ud af den, siger Per Gundersen. Han slår fast, at det ikke skal opfattes som et indlæg imod urørt skov. - Urørt skov spiller en nøglerolle for biodiversiteten. Men som klimavirkemiddel i et langt tidsperspektiv er det ikke et effektivt redskab. Den nuance er vigtig at få med, så debatten kan bygge på videnskabeligt underbyggede påstande, og således at politikken ikke bliver påvirket på et forkert grundlag, slutter han.