Som agronom havde Lars i 17 år været konsulent ved Landboforeningen på Djursland, da han for 5 år siden sprang ud som selvstændig konsulent. I den nye virksomhed arbejder han med rådgivning om naturpleje og hjælp med tilskudsansøgninger til naturprojekter samt med korrekt og optimal udfyldelse af kundernes årlige fællesskema. Kernen er et par meget store faste kunder, men dertil kommer et stigende antal mindre lodsejere, hvor fokus ikke så meget er på traditionel landbrugsproduktion, men snarere på herligheder, jagt og æstetik.

Ejendommen blev overtaget fra Lars’ svigerforældre for 10 år siden. Lars’ kone, Eva, som også er agronom, står for hestene på ejendommen ved siden af et almindeligt job som underviser af jordbrugsteknologer på Erhvervsakademiet i Århus. Hun har tidligere arbejdet en årrække på rådgivningscentret i Skejby, og var i øvrigt facilitator ved Skovdyrkernes halvårsmøde for et par år siden. Ejendommen ligger højt, og fra stuehuset er der udsigt til Danmarks højeste punkt, Yding Skovhøj.

Hestene er en af flere driftsgrene på ejendommen. De andre er juletræer, klippegrønt, landog skovbrug – samt jagten.

Driftsgrenene

Grundlæggende ønsker man en broget portefølje, det vil sige at sprede indtægtsgrundlaget på en række forskellige aktiviteter. Det giver mindre sårbarhed.

`Heste-forretningen´ består dels i et antal fast opstaldede heste, dels i et antal unghingste på sommergræs, og endelig i lidt avl med egne heste. Alle er islændere – robuste og rolige heste, som kan gå ude året rundt. De har 15 hektar græs at boltre sig på mellem bakkerne. Desuden produceres hø og wrap til eget forbrug og salg.

Man lejer dele af udbygningerne ud. Blandt andet til et catering-firma, der betjener Skanderborg-festivalen. Den gamle indmad er rykket ud af staldbygningen, og der er støbt nyt gulv med henblik på et reelt rum.

Men den største driftsgren på ejendommen er juletræer og pyntegrønt. Det foregår delvist på den sandede, grusede sydlige del af ejendommen, hvor der ses lyng i pletter, og hvor der i øvrigt er et kraftigt al lag 50-60 centimeter nede.

Af de 55 hektar er der 10,5 hektar med nordmannsgran juletræer og 6 hektar med nobilis til klip. Denne drift blev startet af svigerforældrene, der købte ejendommen i 1971. Der er tale om en gammel udflyttergård fra Gl. Rye by, og stuehuset er stadig det gamle fra 1833.

Juletræsdyrkningen var blandt andet inspireret af naboen, den store juletræsproducent Rye Nørskov, hvor man kendte skovrider Lars Møller Nielsen, der var en foregangsmand på området.

Der findes på ejendommen stadig et par store, høje og reelle marker, der ville egne sig fortrinligt til nordmannsgran, men som nu er bortforpagtet. Dem ønsker man imidlertid ikke at tage ind til juletræsdyrkning – blandt andet af hensyn til æstetikken på ejendommen. Man vil ikke bo helt omringet af juletræer.

Dyrkningen er i øvrigt blevet intensiveret på det sidste. Som noget nyt kører man nu en konsekvent formregulering ved hjælp af tilklipning, nibning og topskudsregulering. Dette arbejde køber man hos Skovdyrkerne, mens man selv står for montering af fuglepinde, gødskning, fældning og netning med mere. Hvor de kan, hjælper børn og svigerfar. Man laver selv så meget, man har kræfter til, og så kalder man på Skovdyrkerne til resten.

Renholdelsesstrategien er to årlige bredsprøjtninger med Roundup forår og efterår, indtil der er bundklippet. Derefter afskærmet sprøjtning med portaltraktor. Nobilis er også en væsentlig produktion på ejendommen. Den står på den mest sandede, grusede del af ejendommen. Det har vist sig, at hestene samtidig kan bruge arealerne, hvilket er en stor fordel. De skader hverken det nyplantede eller de ældre bevoksninger.

Og foruden klippet er der en væsentlig træindtægt knyttet til nobilisen. Da man for et par år siden renafdrev 4 hektar, solgte man rundtræ for 180.000 kroner (brutto). Dertil kom små 3.000 rummeter flis. ”Flis er en velsignelse for skovejerne og for skovbruget,” siger Lars – og vi er enige. Af grøntet klipper man selv de nederste 4-5 meter med saks og stangsaks. Derudover overlader man det til foreningens entreprenør.

På ejendommen skete salget af grønt og juletræer i svigerforældrenes tid som egen eksport. De sidste mange år er alt salget sket gennem foreningen.

Lavning mellem to bakker med gammel eg. I lavningen blev tidligere dyrket rødgranjuletræer, nu bruges den til hestene.

Vildtet og naturen

En sidste – men vigtig – driftsgren er jagten og ejendommens naturområder på 13 hektar. Jagten driver man selv. Der er primært tale om råvildt, men i de senere år også kronvildt og dåvildt, hvilket ikke mindst skyldes de nærliggende Rye Nørskov og Salten Langsø skove. Derfor ser man nu også skader i et nyt omfang. Blandt andet hegnes eller smøres der nu med vildtafskrækningsmiddel ved nobilisplantninger. På knoldene med gammel egeskov laves brændet til ejendommens brændefyr. Længde en halv meter. Her er svigerfar en nyttig samarbejdspartner. 150 rummeter tørt egebrænde ligger klart i den ene længe. Men Lars er med på, at der måske en dag gås over til en lettere løsning, for eksempel et flis eller pillefyr; eller den helt lette løsning – jordvarme.

Rådgivningsforretningen

Natur- og jordbrugsrådgivningen passes hjemme fra gården. Der arbejdes først og fremmest med tilskudsordninger og regler for græs- og naturarealer, herunder græsningsprojekter. Desuden udbud af landbrugsarealer for nogle store kunder. Mange af virksomhedens kunder er mindre deltidslandbrug med vægt på græsningsarealer og natur. Vi spørger, om det ikke kan kollidere eller konkurrere med Skovdyrkerne, der jo i stigende omfang også arbejder på naturområdet. Sagen er vurderet af bestyrelsen, der ikke har set noget problem i det. Blandt andet fordi Lars – som gammel landbrugskonsulent – kun beskæftiger sig med rådgivningsdelen, hvor Skovdyrkerne også er fokuseret på arbejdsudførelsen. Derimod har Lars’ rådgivning givet anledning til flere projekter til Skovdyrkerne.

Det er Lars’ opfattelse, at der på mange (faktisk alle) landejendomme findes uudnyttede muligheder for mere natur- og herlighedsværdi, som kan realiseres, uden at det behøver koste ret meget. Det gælder bare om at have blik for det – eller at trække på nogen, der har.

Per Hilbert (phi@skovdyrkerne.dk)

Artiklen er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne

Mere om Skovdyrkerne

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #44

Læs andre artikler inden for Juletræsdyrkning