Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Ny rapport: Skovenes klimaeffekt kan firedobles

15.03.2022

Ved at anvende træ fra skovene bedre end i dag kan skovenes klimaeffekt firedobles. Det fastslår ny rapport fra Københavns Universitet.

Ved at indfange kulstof med Carbon Capture Storage-teknologien kan skovenes klimaeffekt mangedobles. Teknologien kan blandt andet benyttes på varmeværker

Ved at indfange kulstof med Carbon Capture Storage-teknologien kan skovenes klimaeffekt mangedobles. Teknologien kan blandt andet

Tekst og foto: Jens Mathiasen

Skovene kan levere fire gange højere klimaeffekt end i dag.

Det er en af konklusionerne i en ny rapport fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

- Hvis træ fra skovene anvendes bedre end i dag, kan vi øge klimaeffekten meget markant. Vi kan faktisk firedoble effekten, siger Vivian Kvist Johannsen, der er seniorforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

Hun er medforfatter på den nye rapport, som undersøger skovenes klimaeffekt frem imod 2050.

Forskeren gør det klart, at den helt store effekt kan opnås ved at tage kulstof ud af kredsløb.

Som eksempel nævner hun, at vi i dag benytter store mængder skovflis til opvarmning.

- I dag brænder vi flis af i varmeværker. Det betyder, at vi har et ret kort CO2-kredsløb, da flisens opsamlede CO2 frigives igen ved forbrænding, siger Vivian Kvist Johansen.

- Hvis vi i stedet trækker kulstof ud af kredsløbet, så batter det virkelig meget på klimaeffekten, fortsætter hun.

Hun forklarer, at kulstof kan tages ud af kredsløb i produkter med lang levetid og med såkaldt CCS-teknologi. Det kaldes også Carbon Capture Storage.

- Det er for eksempel muligt at opsamle kulstof med CCS på flisværkernes skorstene. Det opsamlede kulstof kan så pumpes ned i undergrunden eller på anden måde lagres, så det tages ud af kredsløb. Det er ved hjælp af denne teknologi, vi kan opnå den meget store effekt med en firedobling af klimaeffekten, siger forskeren.

Hun gør det klart, at vi ikke bare lige kan udløse den ekstra klimaeffekt fra skovene.

- Rapporten viser, at potentialet er der. Men i praksis kræver det forbedring af teknologier og minimering af spild. Vi skal også blive bedre til at anvende gavntræet igennem hele industri-kæden, siger hun.

CO2 kan indfanges og gemmes

  • Carbon Capture Storage kaldes også CCSteknik. Det er en vigtig teknologi, som kan øge skovenes klimaeffekt.
  • Teknologien kan anvendes til indfange CO2 fra store punktkilder.
  • CCS virker ved at indfange CO2, og deponere den i undergrunden.
  • Teknologien kan bruges ved faciliteter med fossile udledninger. Det kan for eksempel være fra affaldsvarmeværker.
  • Teknologien kan også anvendes til at fange CO2-udledninger fra afbrænding af biomasse til energiproduktion med mere.

Der kan opnås betydeligt højere klimaeffekt ved at forbedre anvendelsen af skovenes effekter.
Der kan opnås betydeligt højere klimaeffekt ved at forbedre anvendelsen af skovenes effekter.

Naturreservater og dyrket skov

Rapporten er udarbejdet ved hjælp af tal fra Danmarks Skovstatistik.

Forskerne har også indhentet informationer om planlagt skovrejsning og om blandt andet Naturstyrelsens forventede forvaltning af statsskovene.

Der er opstillet følsomhedsanalyser i rapporten. Eksempelvis er der regnet på påvirkning af klimaeffekten, hvis man vælger at lægge dyrket skov om til urørt og dermed stoppe hugsten.

Urørt skov bliver i rapporten kaldet naturreservater.

Rapporten viser, at skovenes kulstofpulje – og dermed klimaeffekt går i nul efter omtrent 100 år, hvis man stopper hugsten og omlægger til urørt skov.

- Faktisk falder kulstofpuljen i de første år i naturreservaterne ved aktiv omstilling. Det skyldes den aktive omstilling, hvor man hugger eksotisk nåletræ og veteraniserer løvtræer, siger forskeren.

Hun oplyser, at hvis skov lægges urørt og forvaltes med et umiddelbart hugststop, medfører det en opbygning af vedmasse overalt på det udlagte areal og derved en stor andel af tæt skov.

- Kulstofpuljen vokser til det maksimale i løbet af cirka 100 år. Efter 100 år vil der være begrænset effekt på klimaregnskabet. På det tidspunkt balancerer kulstofpuljen i skoven, da der ikke hugges og tages effekter ud, siger Vivian Kvist Johannsen.

Rapportens hovedresultater

  • Udviklingen i skovarealet stiger i perioden 2021-2035 med i alt 29.695 hektar. Der forventes skovrydning i samme periode på 3.075 hektar. Det skyldes infrastruktur, natur med mere.
  • Samlet forventes skovene at optage CO2 frem til 2050 og videre frem til 2120 – dog med en lille udledning i starten af perioden.
  • Høst af træ fra skoven vil i perioden frem til 2050 og efterfølgende bidrage til, at kulstofpuljen i træprodukter (HWP, Harvested Products) uden for skoven øges samlet under hensyntagen til inflow og outflow (afskrivning)

Usikkerheder

Vivian Kvist Johannsen gør det klart, at der er en række usikkerheder i rapporten, men samlet set giver den et indblik i skovenes mulige klimaeffekt.

- Med rapporten har vi benyttet den viden, vi har nu, om fremtidig forvaltning og skovrejsning. Dermed har vi fået en opdateret og mere præcis fremskrivning af skovenes klimapåvirkning frem til 2050. Det har vi ikke på samme måde haft tidligere, siger forskeren.

Rapporten er udarbejdet for Klima- og Energiministeriet. Den blev publiceret i februar. Den kan findes og læses i sin helhed på ign.ku.dk.

Om rapporten

  • Titel: Opdatering af skovfremskrivning: Forventet drivhusgasregnskab for de danske skove 2020-2050
  • Forfattere: Vivian Kvist Johannsen, seniorforsker, vkj@ign.ku.dk Thomas Nord-Larsen, seniorforsker, tnl@ign.ku.dk Niclas Scott Bentsen, lektor, nb@ign.ku.dk
  • Udgiver Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Rolighedsvej 23 1958 Frederiksberg C ign@ign.ku.dk www.ign.ku.dk