Svampens danske navn er ædelgrankræft, men blandt fagfolk kaldes den ofte ved sit latinske slægtsnavn, Neonectria. Den er relativ ny her i landet, og den angriber de fleste arter af ædelgran (Abies) – foruden nordmannsgran også især nobilis, grandis, concolor og almindelig ædelgran. I perioden 2011-2013 har sygdommen spredt sig med stor hast flere steder i landet, så det ligner en epidemi ifølge seniorrådgiver Iben Thomsen fra Københavns Universitet.

Svampen er formodentlig indslæbt fra Nordamerika (som askens toptørre er indslæbt fra Japan). I Europa kendes den indtil videre kun fra Norge (hvor den først blev opdaget) samt fraTyskland og Danmark.

De typiske symptomer er døde skud og grene, kræftsår med dødt væv under barken og harpiksudflåd. Det betyder, at træerne bliver usælgelige som juletræer. I yderste konsekvens dør træerne.

Årsagen

Svampen hører som nævnt til i slægtenNeonectria og er en meget aggressivbarkparasit. Dens knappenålshovedstore røde frugtlegemer og de lysesporepuder af det ukønnede stadiekan ofte findes på undersiden af grene, der har været døde i ca. et år eller mere. En lup kan være nødvendig. Sporerne fra de røde frugtlegemer spredes med vinden over større afstande. De ukønnede sporer smitter typisk lokalt i træet via vand eller berøring.

Det antages, at sporespredning og smitte fortrinsvis finder sted kort efter udspring, dvs. fra slutningen af maj og hele juni. Det kan dog ikke afvises, at der også sker infektion i resten af vækstsæsonen og om efteråret, måske via sår på grene.

Skader og skadebillede

Man opdager normalt et angreb ved at konstatere døde skud (især sideskud, men også topskud) og døde grene, samt kræftsår på grene og unge stammer med dødt væv og kraftigt harpiksudflåd. Måske enkelte helt døde træer.

Kræftsår på fire år gammel nordmannsgran. Se flere billeder af skaden på www.skovdyrkerne.dk (søg efter neonectria eller ædelgrankræft). Foto: Per Hilbert

Sygdomsbilledet med døde kviste hist og her på træerne kan være til stede i nogle år, før det udvikler sig til mere alvorlige angreb.

Ædelgrankræft kan forveksles med en anden svampeart, der også ved angreb giver visne og hængende top- og sideskud. Frugtlegemerne ved denne art er dog sorte og skaderne mindre omfattende. Døde skud kan endvidere skyldes mekaniske skader (f.eks. afrevet bark på underside af skud).

Bekæmpelse / forebyggelse

Der findes endnu ingen tilladte plantebeskyttelsesmidler, som kan slå svampen ihjel.

Der er dog netop givet dispensation til brug af det ganske giftige middel Merpan 80WG, som ellers bruges mod æblekræft. Det kan muligvis forebygge angreb men der er ingen forsøg med udbringningstidspunkt eller virkning. Dispensationen udløber den 29. oktober i år (2013 red.), hvorefter midlet hverken må anvendes eller opbevares. Yderligere oplysninger //www.skovdyrkerne.dk/dyrkningsinfo/juletraeerklippegroent/skader/svampeskader/plantevaernmodangrebafaedelgrankraeft/ _blank>klik her.

Indtil videre er den vigtigste modforholdsregel at begrænse smittetrykket ved at fjerne inficerede træer på selve juletræsarealet samt i omgivelserne, hvor der kan stå gamle nobilis, grandis eller ædelgraner.

Hvis der er tale om begrænsede skader i form af enkelte døde kviste på ellers salgbare juletræer, kan de døde kviste afklippes. Materialet skal helst opsamles i pose og bortskaffes for at undgå smitte. Fjernede træer bør brændes. Man bør mærke angrebne træer i kulturerne for at kunne følge deres udvikling – og hvis den accelererer, skal de pågældende træer fjernes.

Undgå at udføre arbejdet i fugtigt vejr, da svampesporerne så let spredes til resten af bevoksningen. Frost eller længere tørkeperioder er de bedste vejrbetingelser for sanering og fjernelse af syge træer.

Det anbefales at desinficere sakse og traktorer/sprøjter, der har været anvendt i inficerede bevoksninger, med f.eks. en kloropløsning. Det samme gælder gummistøvler.

Indberet forekomster

Har du observeret ædelgrankræft på din ejendom, så send gerne en mail til kbh@skovdyrkerne.dk med angivelse af skadesomfang (andel af træerne, som er inficerede) og lokalitet. Vi samler og registrerer forekomsterne for at få et helhedsbillede af situationen.

By: Per Hilbert

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #21

Læs andre artikler inden for Juletræsdyrkning