Tekst og foto: Jens Mathiasen

Elsemaria C. Andersen åbner leddet ind til sin unge skov. Skoven blev plantet sidste forår, og allerede efter første sæson oplever hun stor glæde ved skoven.

– Jeg nyder altid at komme herned. Skoven kan bare noget, siger hun.

– Hov, se der. Der går fasanen. Der er altså fantastisk hernede, udbryder hun og peger på en fasankok imellem de nyplantede træer.

Den nye skov blev plantet 12. april sidste år. Arealet er på godt fire hektar. Det er gammel afvandet fjordbund imellem Randers og Hadsund.

Skoven er plantet af Skovdyrkerne Nord-Øst. Herfra er det skovrider Peder Gregersen, som har holdt styr på projektet.

Som fagmand er han også glad for det, han ser i den unge skov.

– Træerne er virkelig kommet flot fra start, siger han og kigger ud over arealet.

Peder Gregersen nærstuderer nogle ege, som efter første sæson er omkringen meter høje.

– De står virkelig godt over hele linjen. Alle træerne har haft en god første sæson med kraftig vækst. Det er kun et fåtal, der er gået ud, siger han.

I den fjerneste ende af skovrejsningen er jorden lav, og i vinterhalvåret er den sumpet. Her er der plantet, rødel, pil og en særlig proveniens af vinter-eg, som trives i den fugtige jordbund.
I den fjerneste ende af skovrejsningen er jorden lav, og i vinterhalvåret er den sumpet. Her er der plantet, rødel, pil og en særlig proveniens af vinter-eg, som trives i den fugtige jordbund.

Skovrejsning med dispensation

Elsemaria C. Andersen og hendes mand Niells Henrik Møller er 8. generation på deres slægtsgård med 10 hektar, som ligger imellem Randers og Hadsund.

– Ud af de 10 hektar er det de godt fire hernede, vi nu har plantet til, fortæller Elsemaria C. Andersen.

Ansøgningsarbejdet blev varetaget af Skovdyrkerne Nord-Øst.

– Det var lidt kringlet. Vi stødte på en paragraf 3-fejlregistrering, hvor et område fejlagtigt var registreret som hede. Det fik vi ændret. Vi lykkedes også med at få dispensation til at rejse skoven, selvom Randers Kommune har udpeget hele området som et ’skovrejsning uønsket’-område, siger skovrider Peder Gregersen.

– Her i den aktuelle sag gjorde vi blandt andet opmærksom på, at skoven ikke ligger placeret, så den kommer til at ødelægge det åbne landskab, lyder det.

Han råder generelt til, at lodsejere i et ’skovrejsning uønsket’-område ikke dropper deres ønske om skovrejsning uden ansøgning.

– Der kan ofte være mulighed for dispensation. Vi har flere eksempler på, at vi har fået tilladelse til skovrejsning i disse områder, siger han.

Med den kraftige vækst, som træerne har haft i første sæson, vil der hurtigt komme skovfornemmelse, når man færdes på arealet. Egene er en af de arter, som klarer sig godt på arealet.
Med den kraftige vækst, som træerne har haft i første sæson, vil der hurtigt komme skovfornemmelse, når man færdes på arealet. Egene er en af de arter, som klarer sig godt på arealet.

Arter skal passe til forholdene

Turen rundt på skovrejsningsarealet går blandt andet forbi birk- og rødel-træer. Det er træer, som nu står op i mandshøjde. Der er plantet omkring 20 forskellige arter i skovrejsningen.

Jordtypen er meget varierende. I den ene ende er jorden lav og fugtig, og der er tendens til, at der står vand om vinteren.

Skovrider Peder Gregersen lægger meget vægt på at vælge arter, der er tilpasset til de aktuelle forhold.

– I den fugtige ende har vi plantet pil, rødel og en speciel ege-proveniens, som særligt tåler fugtig jord, forklarer han.

– Specielt i en skovrejsning som denne, hvor jordtypen varierer, er det vigtigt at få plantet de rigtige arter. Vi har været meget opmærksomme på at vælge arter og gode provenienser, som passer til de aktuelle forhold, oplyser han.

Effekten af træartsvalget kan ses allerede efter første sæson.

– I de lave og våde områder ser vi sunde rødel, eg og pil, som har overvintret uden problemer. De er nu på nippet til at springe ud, siger Peder Gregersen.

– Jeg tror faktisk ikke, at der er 100 træer, som er gået ud på de godt fire hektar. De er kommet forbavsende flot, lyder det.

Skovrider og lodsejer peger begge på, at succesen også har været hjulpet på vej af den gode vækstsæson sidste år.

– Vi var flittige med renholdelsen sidste år. Vi kørte stykket igennem syv til otte gange med vores gamle Massey Fergusontraktor påmonteret en specialbygget harve. Det har helt sikkert været vigtigt. Om det er bæredygtigt at harve så meget, det er mere tvivlsomt. Men det er nødvendigt, når vi ikke må sprøjte. Derudover var det også bare en fantastisk vækstsæson, hvor vi både fik vand og varme, siger Elsemaria C. Andersen.

Træerne har vækstet ualmindeligt godt og står i mandshøjde nu. Skovrejsningen er blevet renholdt mekanisk syv gange sidste år, som var første vækstsæson. Den generelle sundhedstilstand i bevoksningen er høj.
Træerne har vækstet ualmindeligt godt og står i mandshøjde nu. Skovrejsningen er blevet renholdt mekanisk syv gange sidste år, som var første vækstsæson. Den generelle sundhedstilstand i bevoksningen er høj.

Venter fortsat på udbetaling af tilskud

Hun glæder sig over et godt samarbejde med Skovdyrkerne. Derudover har Randers Kommune også været meget imødekommende.

Omvendt har det knebet med at få tilskudskronerne udbetalt.

Det ærgrer hende. Hun oplyser, at ansøgningen blev færdiggjort og indsendt tilbage i 2020. Tilsagnet om tilskud kom i det tidlige forår 2021.

– I februar i år blev skoven synet af Landbrugsstyrelsens kontrol – og hurtigt efter fik vi en fejlfri rapport, siger hun.

Alligevel har Elsemaria C. Andersen fortsat ikke set en krone af det tilskud, som hun har fået lovning på.

– Styrelsen har selv tidligere meldt ud, at man vil udbetale tilskud indenfor et par måneder, efter at planterne er i jorden. Men vi venter stadig på vores tilskud her et år efter, at vi har plantet. Det ærgrer mig, da man skal tage sig sammen for at finde motivation til at kæmpe med Landbrugsstyrelsen, siger hun.

Til gode oplevelser og jagt

Trods bøvlet med tilskuddet er Elsemaria C. Andersen meget tilfreds med sin nye skov.

Hun anbefaler gerne, at andre lodsejere rejser skov.

– Vi har så meget marginaljord liggende i områder, hvor det giver stor mening og afveksling, at man rejser skov til gavn for klima og gode oplevelser. Vores eget projekt har været lærerigt – og det er utrolig vellykket, lyder det.

Elsemaria C. Andersen glæder sig dagligt over skoven.

– Vi plantede netop skov for at få herlighed og god jagt. Det er svært at sætte ord på den glæde, som en skov giver. Men det oplever vi virkelig hver eneste gang, vi er hernede, siger hun.

Hun er selv jæger og forventer at komme til at benytte skoven flittigt i forbindelse med jagt.

– Allerede om en eller to sæsoner vil man få skovfornemmelse hernede. Det ser vi frem til. Vi har nu fået en skov, som vi kommer til at glæde os over i mange årtier fremover, siger hun.

Skovrejsning ved Randers

  • Skovrejsningen er ansøgt i 2020. Tilsagn om tilskud i foråret 2021
  • 4,49 hektar plantet 12. april 2021. Skovrejsningen er hegnet.
  • Plantet på tidligere fjordbund, som nu er afvandet.
  • Plantet over tyve forskellige arter. Blandt andet: sitkagran, vintereg, skovfyr, dunbirk, pil, lærk, rødel, fuglekirsebær, skovæble med flere.
  • Mekanisk renholdt med syv harvninger i første vækstsæson.

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #81

Læs andre artikler inden for Klima