Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Optagning af Juletræsrødder

01.10.2015

Forekomst af honningsvamp efter flere generationer af juletræer på samme areal ses stadig hyppigere. Derfor er der et stigende behov for at kunne rydde jorden for rødder inden gentilplantning med nordmannsgran. Når nye behov opstår, går kreative entreprenører og juletræsproducenter i gang på maskinværkstederne, og her præsenteres nogle muligheder.

En oppløjning af de gamle rødder menes at være bedre en en rodfræsning, hvis honningsvampen skal bekæmpes.

En oppløjning af de gamle rødder menes at være bedre en en rodfræsning, hvis honningsvampen skal bekæmpes.

Svampen er i rødderne

Honningsvampen lever af rødderne på de fældede juletræer. Plantes der nye nordmannsgraner på arealet, så kan honningsvampen inficere disse på grund af rodkontakt mellem de gamle og de nye rødder. Selv salgsklare juletræer kan ødelægges.

Det er ikke nok at lægge arealet brak i nogle år. Ej heller en rodfræsning, hvor rødder og stubbe `lægges´ ned i 20-30 cm dybde er en tilstrækkelig løsning. Alle rødder med en diameter på 5 cm eller mere skal fjernes.

Der har tidligere været brugt en metode, hvor stubbe inkl. rødder trækkes op – en efter en. Udviklingen går nu i retning af at løfte dem op rækkevis. Desuden er det også en udfordring at få dem samlet sammen og fjernet efterfølgende. Forskellige entreprenører i samarbejde med juletræsproducenter har vist grej i forår og sommer på forskellige markvandringer. Der er blevet afprøvet på både sandede og meget lerede jorde. Det siger næsten sig selv, at jorden under alle omstændigheder skal være bekvem at arbejde i og tilstrækkelig løs til, at jorden kan rystes af rødderne.

Forskellige maskiner

En af de maskiner, vi har set, er en ombygget planteløfter, der tager to rækker af gangen. Den består af en stor buet og kraftig rodskærer, som er dybt i jorden under den centrale del af roden. Den løfter så hele roden opad og henover et par valser med spaderuller på. Rødderne ligger herefter enten oven på jorden eller delvis dækket af løs jord – klar til at blive samlet op manuelt. Prisen forselve rodløftningen estimeres til 2-3.000 kr./ha. Der er endnu ikke tilstrækkelig erfaring med timeforbruget til indsamling af rødderne, men samlet ligger omkostningen ved denne metode væsentligt under 10.000 kr./ha.

Andre maskiner kører over én række af gangen og nærmest graver rødderne op vha. en roterende valse i jorden med jernspyd i forskellige længder. I samme arbejdsgang løftes rødderne, rystes fri for løs jord og samles op i en vogn vha. en transportramme á la en aflæsservogn. Metoden kan vel nærmest sammenlignes med rodoptagning. Herefter kan de opsamlede rødder tippes af. Heller ikke her er omkostningen underbygget med erfaringstal, da metoden er ny og ikke helt færdigudviklet. Men også den anslås til under 10.000 kr./ha.

Fremtiden

Der arbejdes lige nu videre med opsamling af de løsnede rødder samt bortskaffelse af dem. Der har været eksempler på, at de blev solgt som grov rodflis. Det kræver dog, at de næsten er helt fri for jord. På de federe jorde, hvor jorden ikke let falder af, er det mest realistiske at lade dem formulde i rimler på uproduktive arealer. Efternogle år kan de jævnes med en grenknuser. Måske kan der udvikles et bånd, så de kører ud på det faste kørespor i kulturen, hvor de så knuses med en kraftig grenknuser? Man kan forestille sig meget.

Som nævnt ovenfor er flere i gang med at udvikle maskiner, og vi har nok ikke set den endelige model endnu. Der er lidt `Georg Gearløs´ over den slags udviklingsarbejder,og tid tager det, blandt andet fordi udviklerne også lige skal have afprøvet grejet, inden det slippes løspå markedet. Skovdyrkerne følger med i, hvad der rør sig og vil på et senere tidspunkt samle op på denne udvikling. Ikke bare ved at skrive om det – men også ved at få arbejde udført.

Samlet er branchen et godt stykke videre med at få nedbragt problemet med honningsvamp i jorden. Men selvom jorden ikke er inficeret med honningsvamp, så kan det måske alligevel være en ide at få fjernet rødderne. Dels kan jorden have godt af at blive løsnet, så der opnås et perfekt plantebed. Dels bliver der mulighed for at skifte rækkeafstand – og plantes der med GPS-system eller andet kan det også være en fordel at have en `jomfruelig´ jord at arbejde videre med.