Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Orkanskoven på Bornholm

01.10.2015

I næsten 50 år har 2 ha stormfald i gammel bøg fået lov at ligge som et iagttagelsesområde i statsskoven på Bornholm. Det har givet et helt specielt skovbillede, men interessant nok ikke øget biodiversitet.

De gamle bøgetræer, som væltede men som beholdt jordkontakten ved stormfaldet i 1967, er stadig friske og skyder nye stammer op fra de gamle. Foto: Per Hilbert

For 48 år siden – den 17. oktober 1967 – blev Danmark ramt af en voldsom orkan. Den kom fra Esbjerg ind over Fyn og Sjælland og nåede helt til Bornholm. Og den trak kaos i skovene i sit spor.

I måneden op til stormen var der på landsbasis faldet 177 mm regn – den største mængde, som er registreret i Danmark på en måned. Regnen opblødte skovjorden, og mange steder `sejlede ́ bevoksningerne i vand, hvilket gjorde, at træerne stod meget dårlig fast. Og da løvtræerne endnu ikke havde smidt sine blade, havde vinden virkelig noget at tage fat i. Det var medvirkende til et massivt stormfald på godt 3 mio m3, hvoraf – som noget usædvanligt – halvdelen var løvtræ.

Og som noget endnu mere usædvanligt for sin tid, besluttede Statsskovvæsenet at lade et par hektar væltet bøgeskov på Bornholm ligge. For at se hvordan det udviklede sig naturligt. På skiltet ved bevoksningen står: ’Videnskabeligt iagttagelsesområde’, og ingenting er gjort i de 48 år. 

Bortset fra at forskere har beskrevet bevoksningen og biologien straks efter faldet, og at man har fulgt det lige siden. Der er nu planer om at lave en ny grundig gennemgang og beskrivelse af, hvordan biologien har udviklet sig på de 2 ha.

Vi besøgte skoven sammen med skovrider Søren Friese i forbindelse med årets folkemøde. Og det var ganske interessant, hvad vi så. næsten alle træer var væltede i 1967. Men kun få var knækkede – de fleste havde bare lagt sig ned, hvorved rødderne beholdt jordforbindelsen. Efter stormen groede de derfor videre i liggende stilling, og sidegrene blev til nye stammer. Samtidig har mange nye træer spiret i området, især birk, ask og rødel. Skoven har derfor nu et helt urskovsagtigt præg med nogle interessante strukturer.

 Området har ligget som et forsøgsområde siden stormfaldet. Interessant nok ser biodiversiteten ikke ud til at være forøget på de næsten 50 år. (Fra venstre skovfoged hos Skovdyrkerne Steffen Jørgensen, statsskovfoged Morten Ravnholt, skovrider Karsten Raae, sekretariatschef Svend J. Christensen og statsskovrider Søren Friese). Foto: Per Hilbert

Mest slående var dog, at ifølge de lokale skovfolk så viste de foreløbige undersøgelser og iagttagelser, at biodiversiteten faktisk ikke var forøget i den urørte skov i de næsten 50 år. Det er jo interessant i forhold til den diskussion, der for tiden foregår, hvor politikerne overvejer at udlægge store skovområder urørt med det formål at øge biodiversiteten. Men vore dages politikere tænker tilsyneladende langt længere frem end 50 år!

Vil du se flere billeder fra denne specielle skov, kan du klikke her og se en optagelse med biologen Flemming Rune, der viser frem og fortæller.