Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Par omdanner landbrug til skovejendom

01.10.2020

I marts købte midtjysk par ejendom med 11 hektar jord. Kort tid efter erhvervede de også naboejendommen med 13 hektar. Nu omlægges driften fra landbrug til skov og natur med blandt andet en ny sø, skovrejsning og helårsgræsning.

Allan Ulstrup og Linda Laugesen nyder naturen og herligheden på deres nyerhvervede ejendom. Her er de fotograferet med skovfoged Thomas Nygaard Kristensen i ejendommens fredede egekrat.

Tekst og foto: Jens Mathiasen Allan Ulstrup spejder udover græsmarken på sin nyerhvervede ejendom ved Nørre Snede i Midtjylland. - Det er her, vi planlægger at rejse skov, siger Allan Ulstrup. Han står i markkanten sammen med sin kone Linda. Et overdrev danner en skarp grænse ned til et lavt grønt engområde. - Nede i det lave område vil vi få udgravet en sø. Vi vil gerne forbedre vilkårene for padder og andet dyreliv, fortsætter Allan Ulstrup. Søen og skovrejsningen er nogle af en lang række planlagte naturtiltag på ejendommen. Ejerne ønsker generelt at forbedre natur og biodiversitet på ejendommen. - Vi prioriterer naturværdierne højt herude. Vi har ikke noget ønske om at fortsætte med landbrugsdrift. Vi vil rejse skov og sikre god natur, siger Allan Ulstrup. Skovfoged Thomas Nygaard Kristensen på overdrevet, som er bevokset med et tykt lag græs.

Naturværdi har høj prioritet

Med på turen rundt på ejendommen er også Thomas Nygaard Kristensen, som er skovfoged ved Skovdyrkerne Midt. Han er tovholder på de planlagte projekter. Han har været tilkoblet som rådgiver faktisk lige siden parret købte ejendommen i foråret. Skovrejsningen bliver opdelt i flere etaper. Første del på godt fem hektar er allerede ansøgt i år. Hvis der opnås tilskud, vil der blive plantet i efteråret 2021. - I skovrejsningen arbejder vi med mindre litraer af forskellige træarter, der både kan levere forskellige træprodukter og på hver deres måde bidrage til dyreliv og herlighedsværdi. Det er blandt andet valnød, kastanje og andre arter, der kombineres med de mere traditionelle arter, siger Thomas Nygaard Kristensen.

To ejendomme på få måneder

Allan Ulstrup og Linda Laugesen købte ejendommen, da coronakrisen brød ud. Indtil da boede de i hus i Nørre Snede. - Vi havde længe ønsket os en ejendom og ville gerne ud i landlige omgivelser. Vi så på denne ejendom og på en i Vejle. Da vi mærkede efter i maven, var den her den rigtige, fortæller Linda Laugesen. Parret var knap nok faldet til på ejendommen, før de igen skrev under på en købsaftale. Denne gang var det en købekontrakt på naboejendommen. - Der har været drevet grusgrav hos naboen i mange år. Men tilladelsen var udløbet. Vi kom i dialog omkring skelgrænsen, og vi blev enige om at gå i dialog om en mulig handel af ejendommen. Det fik vi til at lykkes i juli måned, hvor vi købte og overtog ejendommen, siger Allan Ulstrup. Den første ejendom er på 11 hektar, og ejendommen med grusgrav er på 13 hektar. Begge ejendomme ligger naturskønt, og det betyder meget for parret. - Det smukke bakkede terræn og den høje herlighedsværdi trak os herud, siger Linda Laugesen. Grusgraven skal lukkes ned, og der skal lægges muldjord på. Den sydvendte stejle kant ned til grusgraven vil blive bevaret. Med tiden får den karakter af overdrev.

Helårsgræsning og biodiversitet

Turen rundt på ejendommen følger kanten af græsmarken. Langs kanten er der et overdrev, som er dækket af en tyk pels af græs. Set med biodiversitetens øjne er det ikke godt. - Sådan ser alt for mange af de danske lysåbne naturarealer ud, siger skovfoged Thomas Nygaard Kristensen og peger ned på det tykke lag græs. - Arealerne bliver ikke græsset af. Dermed vinder græsset frem og danner et tykt lag førne. Det betyder, at græsset lukker af for urter og andre vigtige planter, som kunne forbedre biodiversiteten, fortsætter han. Som løsning vil ejerne om kort tid starte op med græsning på ejendommen. - Det bliver helårsgræsning – her vil der kun være ganske få kreaturer på et forholdsvist stort areal. Det betyder, at kreaturerne har foder nok til at komme igennem vinteren, så der er græsset i bund, når foråret starter. Dermed kan de nøjsomme urter spire frem og blomstre i sommerhalvåret, forklarer skovfoged Thomas Nygaard Kristensen. Han uddyber, at helårsgræsning har en helt anden positiv påvirkning på biodiversiteten end sommergræsning. - Sommergræsning ser vi på mange naturarealer i det danske landskab. Det er en rigtig god måde til at give foder til dyrene over sommeren. Antallet af dyr er ofte så højt, at de maksimalt udnytter, hvad arealet kan producere af foder over sommeren. - Denne praksis betyder dog, at for få af naturarealernes urter kommer i blomst,da de bliver bidt ned. Set med biodiversitetens øjne er det langt bedre med lavere dyretryk og helårsgræsning, fastslår han. Helårsgræsning har også en anden fordel i det tidlige forår. - I det tidlige forår er der ikke meget føde i naturen, så her er kreaturernes kokasser en meget vigtig proteinkilde for mange biller og larver, hvilket også gavner fuglelivet. For flere trækfugle, som viben og stæren, er kokassernes insekter en vigtig fødekilde, når de kommer til landet i det tidlige forår, forklarer skovfogeden.

Bævreasp og grusgrav

Fra overdrevet fortsætter parret forbi et lille område med bævreasp. Her er unge træer i fuld gang med at brede sig ud på græsmarken. - Bævreasp breder sig meget med rodskud. Det kan være lidt af en kamp at holde det tilbage. I stedet for kan man vælge at plante en fodpose med lave blomstrende buske omkring bævreaspen. På den måde kan man spare ressourcerne på bekæmpelse. I stedet får man et godt skjul til vildtet, råder skovfoged Thomas Nygaard Kristensen. Fra bævreaspene er der kig til naboejendommens grusgrav. Den fulgte med, da parret købte ejendommen i juli. Her ligger gule blottede sandbanker omgivet af grønt landskab. Det vil de nye ejere lave om på hurtigt. - Grusgraven skal vi have lukket ned. Den skal dækkes med muldjord. Når graven er lukket pænt ned, bliver det en del af det område, som vi rejser skov på i anden etape, fortæller Allan Ulstrup. På sydsiden har grusgraven skabt en stejl skråning i landskabet. - Skrænten ligger jo helt rigtig til at få karakter af overdrev. Derfor tænker jeg, at det vil være klogt at bevare den. Skræntens magre, sandede jord vil på sigt tiltrække mange arter, som trives godt på overdrev, ligesom de nye beboere, digesvalerne, vil være glade for at kunne beholde deres ynglested, sigerskovfoged Thomas Nygaard Kristensen. En afbrændt stub er med til at tiltrække nye arter og kan dermed være med til at øge biodiversiteten på ejendommen.

Tynding af egekrat

I det vestlige hjørne af ejendommen når vi frem til et gammelt fredet egekrat på knap halvanden hektar. Arealet har stået urørt i mange år. Men det er ikke nødvendigvis godt for biodiversiteten. - Her er noget dødt ved, som er godt for flere arter, men skoven er ensartet tæt med mange tynde træer, som ikke har nået en diameter på meget mere end 20-35 centimeter, selvom træerne er langt over 100 år gamle. Her mangler dynamik mellem det mørke og tætte og den lysåbne skov, forklarer skovfoged Thomas Nygaard Kristensen. I løbet af den seneste tid har han derfor udført tynding af egekrattet alene ud fra biodiversitetshensyn. Den proces er beskrevet nærmere i næste artikel her i bladet.

Nybyggeri på vej

Udover naturværdierne er parret også i gang med at planlægge nyt stuehus på ejendommen. - Lige fra vi købte ejendommen, har vi haft i tankerne, at vi gerne vil bygge nyt hus. Vi vil søge om tilladelse til at bygge lidt længere væk fra vejen, så vi får et lidt bedre kig ned til vores grønne naturområde. Det håber vi, at kommunen ser velvilligt på, siger Allan Ulstrup. Han har mange års erfaring med byggerier blandt andet i det åbne land. Erfaringen har han fået efter mange år med eget byggefirma. Firmaet var specialiseret i at bygge arkitekttegnede villaer i den højere prisklasse. - Men efter mange år som selvstændig, besluttede jeg at sælge firmaet sidste år. Jeg havde stort set ikke haft ferie i 25 år. Så det var tid til at prøve noget andet, siger han. Nu arbejder Allan Ulstrup i stedet som entrepriseleder i et andet firma. Parret glæder sig over, at de er kommet godt i gang på ejendommen. Selvom to købekontrakter allerede er underskrevet, så afviser de ikke, at der kommer flere. - Nu tager vi den lidt med ro. Men jeg vil ikke afvise, at vi kommer til at købe mere jord eller flere naturområder med tiden, hvis der kommer noget til salg, siger Allan Ulstrup. Linda og Allan Ulstrup har to døtre, som begge er flyttet hjemmefra.