Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Plantevalget: på vej mod en ny balance

01.04.2015

Når dette blad udkommer, er plantesæsonen ved at være forbi. 'Skovdyrkeren' har besøgt en række planteskoler for at høre om nyt fra plantesiden. Der sker store ændringer af plantevalget i disse år – fra løvtræ mod nåletræ. Det er vigtigt, hvad der plantes. Skoven kan ses som en biologisk maskine, hvor planterne er input i den ene ende, mens tømmer flis, juletræer og klip er output i den anden ende.

Sitkagran – skovejernes foretrukne træart anno 2015. Foto: Esper Thygesen, Aarestrup Planteskole

Der findes ikke nogen central statistik over plantehandelen i Danmark. Selv om planteskolerne indberetter deres tal til NaturErhvervsstyrelsen, så bliver disse ikke lagt sammen i en samlet oversigt. Men forespørgsler hos en række planteskoler viser alle den samme tendens: nåletræet vinder frem (igen). Det kan blandt andet afspejle en optimisme og en tro på skovbruget som erhverv og ikke kun som en passiv (men herlig) fritidsbeskæftigelse. Hvis man ser på tilvæksttallene for de enkelte arter, som vi bragte i forrige nummer af Skovdyrkeren i artiklen om Torben Brüel, så giver ændringen også god mening rent økonomisk. Samlet sælges omkring 130 mio. planter til skov og landskab i Danmark. Heraf skønnes godt 40 mio. at være vedproducerende skovplanter. En af vore større planteskoler vurderer, at nåletræandelen er steget fra ca. 25% i 2000 til ca. 75% i 2015. Andre planteskoler vurderer dagens nåletræandel til mellem 50% og 70%. Men tendensen er klar. Og blandt nåletræer ser det ud til, at sitkagranen har indtaget førstepladsen som den mest efterspurgte. Der går klart mest løvtræ til plantningerne på landbrugsjord (skovrejsning), samt i statens og kommunernes plantninger. Mens der i de etablerede private skove ses en tilsvarende overvægt af nål.

Løvtræperioden

Vi har været igennem en periode, hvor tilskudsordningerne siden det store stormfald i 1999 har givet løvtræet et betydeligt skub fremad: Stormfaldsordningen, skovrejsningsordningen og ordningen med tilskud til konvertering af nål til løv. På figur 1.2 fra den seneste skovstatistik ser man udviklingen af skovarealet fordelt på løv og nål. Vi er nu i en situation, hvor der er godt 40% af både løv og nål. Dertil kommer 11% blandskove og 5% juletræer. Især i plantagerne i den vestlige del af landet har diverse løvtræordninger været en stor gevinst. I Orten Plantage (omtalt i forrige nummer af Skovdyrkeren) er løvtræprocenten de sidste 25 år steget fra 1% til 22%.

En ny udvikling – en ændret balance

Men nu virker det som om, at denne udvikling er bremsetop. De ovennævnte ordninger tiltrækker stadigt færre skovejere og landmænd, og vi synes at være tilbage i et mere ’naturligt’ træartsvalg, hvor det ikke for enhver pris gælder om at få løvtræprocenten op, men snarere om at få en god balance mellem produktion og økonomi på den ene side og herligheder og stabilitet på den anden. Nåletræernes fordele er uomtvistelige: Billigere planter, større kultursikkerhed, større tilvækst og samlet set en bedre økonomi. Vildtet kræver også nål. Vi er naturligvis opmærksomme på den større stormfaldsrisiko i nåletræet, men som vort særnummer om stormfald kunne oplyse, så er træartsvalget i sig selv ikke ene afgørende for graden af stormfald, men langt hen ad vejen gør også andre faktorer sig gældende, herunder især hugstpolitikken.

Proveniensvalget

Proveniensvalget er afgørende vigtigt for alle træarter. Undersøgelser har vist, at mertilvæksten i en god proveniens meget vel kan komme op på 25%. Retstammethed og sundhed er også delvis genetisk betinget. Vore gode og rationelle naboer i Sverige anvender konsekvent forædlet plantemateriale. Det er ret skuffende, at planteskolerne fortæller, at kun få af deres direkte kunder lægger vægt på proveniensen. Mens konsulenter og skovfogeder derimod er blevet mere og mere proveniensbevidste. figur 1.1 fra "Skove og Plantager 2012", side 13 figur 1.1 fra "Skove og Plantager 2012", side 13 Hjemmesiden www.plantevalg.dk, som er tilgængelig for alle, indeholder megen information om proveniensspørgsmålet for alle vore skovtræer. Her findes data fra alle danske forsøg samlet. Men både praktikere og planteskolefolk gør opmærksom på, at hjemmesiden ikke må betragtes som et orakel. Dels fordi der blandt frøkilderne findes en overvægt af provenienser, som kommer fra statens egne skove. Dels fordi hjemmesiden kun indeholder information om forsøgsmæssigt afprøvede provenienser. Der findes en del sorter, som har vist sig gode i praksis, men som ikke kommer højt op på listerne. Som eksempel kan nævnes polsk eg. 

Plantetyper

Omkring 5% af de solgte planter er dækrodsplanter. De har fordele, men også ulemper og svaret afhænger af, hvem man spørger. Dækrodsplanternes andel har ligget ret konstant gennem de senere år. Prisen ligger på niveau med barrodsplanter. Det er et rent markedsspørgsmål, hvad folk ønsker – hvad der efterspørges, skal nok blive produceret. Alle ønsker sig især billigere planter. Men på trods heraf synes tendensen at gå mod lidt større planter, især for at opnå større kultursikkerhed. Både i forhold til græsukrudt, men også af hensyn til skadedyr som snudebiller i nåletræet og mus i løvtræet.

Juletræerne

Der produceres omkring 45 mio. nordmannsgranplanter, hvoraf måske halvdelen går til eksport. Tendensen er en stagnerende og på kort sigt faldende produktion – styret af markedet for juletræer. Der ses en vis stigning i andre juletræarter såsom rødgran, fraseri og lasiocarpa. Også på nobilis mærkes en svagt stigende tendens, hvilket stemmer godt med vores rådgivning til skovejerne. 

Egne planter?

NB: Hvis du selv skulle have lyst til at prøve at producere dine egne planter, har vi en lidt ældre brochure med en del gode råd. Den kan fås ved at sende en mail til undertegnede.
Per Hilbert/phi@skovdyrkerne.dk