Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Produktion af torvetræer - en lukrativ niche?

01.12.2012

På Fyn har man i år oparbejdet omkring 300 torvetræer på mellem 3-9 meters højde. Træerne kommer fra en af Naturstyrelsens frøplantager, som skulle tyndes. Her konkluderes på forløbet, og på om produktion af torvetræer kunne være en lukrativ niche?

Det kræver stort grej at nette et torvetræ

Det kræver stort grej at nette et torvetræ

Frøplantager skal tyndes, så kun de bedste træer er tilbage til podning og kloning

På Sønderskovgaard mellem Odense og Fåborg etablerede Naturstyrelsen i 1996 en frøplantage i nordmannsgran på 5 ha (FP 246).

En frøplantage anlægges ved at pode kviste fra gode modertræer over på ”almindelige frøplante-nordmannsgran”. Derved kan man klone mange eksemplarer af det samme gode træ.

I denne frøplantage var der oprindelig tale om 200 kloner, alle af proveniensen Ambrolaurii.

For at forbedre frøets genetiske egenskaber skulle de dårligste kloner i år fjernes. Man gik efter at beholde de træer, der havde bedst nålefasthed og den mest ideelle form.

En lidt vanskeligere oparbejdning end ellers

Skovdyrkerforeningen Fyn købte alle årets tyndingstræer med henblik på at lave torvetræer. Alle træerne blev gennemgået med to kunder, der i alt opmærkede 300 brugbare træer i højder på mellem 3-9 meter.

Oparbejdningen krævede noget mere, end vi er vant til med almindelige juletræer. Hvert træ vejede mellem 200 og 1.000 kg. Fældningen skete med almindelig motorsav, efter at der var blevet lavet en stab på ikke under 1 meter. Træerne blev flyttet med en minigraver, der let kom rundt i bevoksningen. Alle træerne blev nettet i 65 eller 90 cm tragte. Efter netning blev træerne læsset på en vogn og kørt til læssepladsen med henblik på sortering i størrelser. Derefter læsning på lastbil med skovkran.

Alt i alt krævede håndteringen af torvetræerne lidt håndelag og noget godt grej, men efterhånden som arbejdet skred frem, fandt opgaven også en fornuftig gænge.

Kan det så betale sig at satse på torvetræer?

Når man har træerne, som vi havde i dette tilfælde, så kan det være ret fornuftigt. Men det er vores generelle konklusion, at en egentlig produktion af torvetræer oftest vil være en tvivlsom forretning.

Der er tale om en rotation på 20 år, og der kan støde rigtig mange ting til undervejs. Der kan derfor ikke forventes et udbytte på mere end omkring 50%, svarende til det udbytte, vi havde i frøplantagen.

Også oparbejdningen er dyr, og der vil altid være tale om et vist spild. Det er ærgerligt, når top eller sidegrene knækker på et træ til en værdi af mellem 500 og 1.000 kr. Så torvetræer vil nok fortsat være enkeltstående træer, som man finder i ældre kulturer eller bevoksninger, hvor der tidligere blev udtaget normale juletræer.

Du kan læse mere om Sønderskovgaards frøplantage, podning og kloning på www.plantevalg.dk og på Dyrkningsinfo.