Ramsløg (Allium ursinum) er en naturlig skovplante i det meste af Danmark. Og den er ikke kun en smuk grøn bunddækkeplante i lyse skove på muldbund – de unge blade er velsmagende i mad og meget rige på C-vitamin, faktisk mere end 10 gange så meget som citroner. Den indeholder også stoffer, der er med til at styrke immunforsvaret. Den bruges i mange lande som grøntsag, og den har rigtig mange kvaliteter.

I den seneste tid har den også fundet vej til køledisken i supermarkederne i Danmark både som pesto eller salat.

Ramsløg er hjemmehørende

Der går mange historier om ramsløgets historie i Danmark. En går på, at en stor forekomst i Risskov ved Århus stammer fra spanske soldater i 1808. Samme forekomst tilskrives tyske soldater under Treårskrigen 1848-50.

Disse historier skyldes formodentlig plantens helt usædvanlige konkurrencekraft, der betyder, at den, hvor den trives godt, ofte vil dominere skovbunden fuldstændig.

Et faktum er imidlertid, at ramsløg er hjemmehørende i Danmark. Den har groet naturligt i landet siden forhistorisk tid, og at dens pollen er fundet i kulturlag fra stenalderen, knyttet til den tidlige bondekultur, og formodentlig også dengang anvendt som en grøntsag.

Navnet ramsløg mener at stamme fra, at planten har en meget ram lugt af hvidløg, der i forårstiden kan være ganske påtrængende. Navnet indgår i en del stednavne, således bl.a. Ramsing ved Skive, Ramsdal ved Mariager, Ramskov ved Holstebro og Brande, og Ramshøj på Langeland. Ja, Skovdyrkerne havde for et par årtier siden i det sydlige Jylland en skovrider, der hed Kjeld Ramsing.

Forvekslingsmuligheder

Ifølge Rostrups Flora er ramsløget ”ikke almindelig, men findes i mængde, hvor den forekommer”. Den vokser i hele landet, dog er den sjælden i Vestjylland og nord for Limfjorden. Den kan let forveksles den med liljekonval, som er ret giftig, og som har spredt sig i naturen i Danmark. Endnu værre er høsttidløs, også kaldet nøgen jomfru. Den stammer oprindeligt fra mellemøsten, men dyrkes i parker og haver, som prydplante. I Tyskland er forveksling af ramsløg og høsttidløs skyld i mindst seks dødsfald.

Ramsløg kan kendes på den kraftige duft af hvidløg, når bladene gnubbes og på den stjerneformede blomst, når den er kommet frem.

Sanker man, inden planten er i blomst, er det en god idé at holde sig til at sanke i skoven fremfor i parker og på kirkegårde, hvor sandsynligheden for at møde høsttidløs er større.

Vær opmærksom på, at i private skove må kun samles det, man kan nå fra stien. De regler har Videnscentret Bolius lavet en artikel om.

Plant ramsløg i din skov

Hvis man vil være helt sikker, er det bedste man kan gøre at plante ramsløg i sin egen skov. Hvis du ikke er bange for hvidløgslugten, og hvis du kunne få lyst til at indføre ramsløget som en nyttig bunddækkeplante i din skov, så er det ikke vanskeligt. Det eneste, du skal gøre, er at finde et sted, hvor den gror naturligt, bede om tilladelse til at grave et antal løg op og sætte dem ud i din skov – helst, hvor du har en muldet bund i let skygge under eg eller andre lystræer eller lyse buske. Det kan fint gøres her i foråret. Der kan også købes frø, som sås i potter eller direkte på voksestedet.

Ramsløget vil passe sig selv og sprede sig hurtigt i de kommende år – afhængig af jordbund og fugtighedsforhold. Du kan høste af den allerede år 2 eller 3. Under ideelle forhold breder den sig rigtig hurtigt. Herligt!

Ramsløg i Risskov, hvor de stjerneformede blomster lige er på vej ud af knopperne.

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #33

Læs andre artikler inden for Skovdyrkning