Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Sådan udføres korrekt beskæring af grene

01.03.2019

De fleste skovejere har fra tid til anden behov for at skulle skære sidegrene af træer. Hvis det bliver gjort forkert eller på et skidt tidspunkt, kan en beskæring give anledning til råddannelse i stammen. I denne artikel får du gode råd om, hvordan man mindsker risikoen for råddannelse.

Alt for tyk sidegren skåret bort. Det ser fint

Alt for tyk sidegren skåret bort. Det ser fint ud, når såret er friskt, men på længere sigt kan man frygte en svampeinfektion. Her burde have været lavet en flertrinsbeskæring.

Af seniorkonsulent Per Hilbert

Overalt er der mængder af svampesporer, der er klar til at angribe vores træer.

Træernes bark danner imidlertid et naturligt værn mod disse angreb. Men ved enhver såring – eksempelvis ved en beskæring – giver man svampene en mulig adgangsvej ind i træet. Man burde derfor egentligt aldrig skære grene af træer.

På Københavns Universitet anbefaler svampeforskere, at man bør undgå at afskære grene, der er tykkere end en centimeter. Det er muligt, at de har teoretisk ret – men det er jo ikke realistisk i praksis. Der er ofte behov for at beskære træer.

Korrekt beskæring af vejtræ. Alle afskårne grene er tyndere end en tredjedel af stammen. Der er skåret lige udenfor kraven, såfremt der har været en.

Træernes naturlige beskyttelse

Træerne smider selv grene. Så hvorfor giver det ikke anledning til indtrængning af råd?

Svaret er, at når en gren nederst på træerne ikke mere giver et positivt bidrag til træets sukkerproduktion, fordi grenen beskygges af de højeresiddende grene, så begynder træet naturligt at danne en barriere og en grenkrave omkring den pågældende gren.

Det er en langsom proces over flere år, og når grenen så en dag knækker af, er der allerede dannet en barriere mod svampene.

Træer danner grenkrave

Ved en beskæring er situationen anderledes. Her efterlader man et friskt, åbent sår, som svampesporer straks vil kolonisere. Herfra vil svampen forsøge at vokse ind i stammen og brede sig i træet via træets marvstråler (ind mod kernen) og ledningsstrenge (op og ned i træet).

Et træ vil altid forsøge at beskytte sig mod et svampeangreb. Ved en såring vil det forsøge at danne barrierer ved hjælp af de levende celler i splintveddet, de såkaldte parenkymceller.

Disse omdanner sukkerstoffer i træet til imprægnerende eller svampedræbende stoffer så som garvesyre, tanniner, fenoler med flere.

Desuden danner stammen normalt en grenkrave, og senere kallusvolde omkring såret.

Stor gren skåret af for et antal år siden. Træet har kæmpet for at lukke såret ved at danne en kallusvold, men det er ikke gået stærkt nok (eller grenen har været for tyk), så råddet har trængt langt ind i stammen. Et sådant sår lukker aldrig.

Beskæringstidspunkt

Fordi parenkymcellerne kun er aktive i vækstperioden, bør en beskæring (i hvert fald af tykke grene) helst finde sted i denne periode. Kun her har træet mulighed for at reagere aktivt på såringen.

Tidligere var vinteren et normalt tidspunkt for beskæring. Men som ovenfor antydet er det ikke det bedste beskæringstidspunkt. Det skyldes, at de parenkymceller, der skal danne barrierer og derved forsvare træet, er passive om vinteren.

Vi kan derfor hjælpe træet med at beskytte sig selv ved at udføre beskæringsarbejdet i løbet af vækstperioden. I praksis er det i perioden 15. april til 15 maj (for mange træarter), eller i perioden august til september (for alle træarter). Altså når træet er i vækst - dog ikke lige i skudstrækningsperioden.

Forårsperioden skal undgås for træarter, der har tendens til blødning. Birk bløder som bekendt. Men også acer-arterne, avnbøg, hestekastanie og valnød kan have tendens til blødning. De må derfor beskæres i sensommeren.

En beskæringsstandard

Der findes en dansk standard for beskæring, som følges af de professionelle. Den siger blandt andet, at man ved en beskæring af et træ højst må fjerne en tredjedel af et træs løvmasse på én gang.

Standarden siger desuden, at man aldrig må afskære grene, som er tykkere end en tredjedel af stammen. Hvis den gren, der ønskes skåret af, er tykkere end som så, er man henvist til den nedenfor omtalte fler-trins beskæring, hvorved sidegrenen over et antal år efterhånden kommer ned på en mere rimelig dimension i forhold til stammen.

Nyere forskning har desuden vist, at sidstnævnte regel bør suppleres med nogle absolutte tal for maksimumdiameter afhængig af træartens vækstkraft. De forskellige træarter er nemlig ikke lige hurtige til at lukke sår efter en grenafskæring.

Her er en sidegren kortet ind, hvorved der er dannet en fin grenkrave. Næste år kan grenene skæres af inde ved grenkraven.

Tykkelse af grene

Man anbefaler, at hos træer, der er langsomme til at lukke, bør ingen grene over fem centimeter skæres af. Det er blandt andet træarter som ask, fuglekirsebær, hestekastanie, rødeg, popler, pil, samt frugttræer.

For træarter, som er hurtigere til at indkapsle sår, kan man afskære grene op til 10 centimeters tykkelse. Det er blandt andet de to almindelige ege-arter, lind, avnbøg, elm samt evt. ahorn, robinie og skovfyr.

Det var tidligere almindeligt at overmale sårflader. Dette anbefales ikke længere på grund af faren for rådudvikling under malingen. Det har også været praksis at smøre med et biologisk svampemiddel – Tricoderma med handelsnavnet BinabT, som modvirker de skadelige svampes mulighed for at angribe i såret. Midlet er imidlertid ikke godkendt i Danmark for tiden.

Beskæringsmåde

Ved afskæring af meget tykke grene anbefales det at udføre beskæringen i flere trin over nogle år.

Ved fler-trins beskæring foregår den første beskæring ikke inde ved stammen, men som en grenreduktion et stykke ude på grenen. Normalt 40-100 centimeter ude - afhængig af grenens tykkelse. Herved tilstræbes at fjerne 80-90 procent af den pågældende grens bladmasse.

Idéen er her at ’narre’ træet til at tro, at grenen er blevet beskygget. Det får træet til at starte de naturlige processer med at danne en grenkrave og udvikle beskyttelseszoner. Derved forberedes grenen på den senere afskæring, der kan udføres to til fire år senere. Det er lidt mere besværligt, men godt for træet.

Hvis du af bekvemmelighedshensyn alligevel vælger at skære en tyk gren af i ét hug, så husk de normale anbefalinger: Først et snit på undersiden af grenen eksempelvis 10 centimeter ude. Derefter derefter afskæring af grenen ovenfra en smule længere ude. Til sidst præcis afskæring af den opståede stab inde ved stammen – men uden at en eventuel krave beskadiges.