Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Saven skal køre når markedet efterspørger bøg

01.03.2019

Tirsbæk Gods driver godt 200 hektar skov, hvor størstedelen er bøg. Godsets strategi er at producere bøg efter konjunkturerne, men der bliver aldrig skovet mere end tilvæksten i skoven.

Vi skover efter konjunkturerne – men aldrig mere end tilvæksten, forklarer Hans Henrik Algreen-Ussing, som her er i skoven med sin skoventreprenør Jan Jørgensen, der er i gang med at skove overstandere i bøg

Tekst og foto: Jens Mathiasen

Tirsbæk Gods ved Vejle har specialiseret sig i at producere bøgekævler i god kvalitet. Her tilpasser man produktionen efter markedsefterspørgslen.

- Kan markedet spise bøg – så skal det få bøg. Det gælder, uanset om det er sommer, vinter eller efterår, siger godsejer Hans Henrik Algreen-Ussing.

For ham handler det om, at skoven skal levere et fornuftigt økonomisk afkast til godsdriften. Bøgekævler af god kvalitet er den vigtigste vare i det regnestykke.

Overliggeren for produktionen er tilvæksten i skoven.

- Jeg har fået udarbejdet en skovplan - og jeg ved, hvad tilvæksten er. Jeg hugger altid under tilvæksten. Det gælder, uanset hvor godt markedet er. Du kan sige, at min strategi er at udføre konjunkturhugst kombineret med diametertilvækst, forklarer han.

Der bliver anvendt selvforyngelse og etagedrift i bøgeskovene ved Tirsbæk Gods.

God bøgejord og naturlig foryngelse

Skovdyrkeren har mødt godsejer Hans Henrik Algreen-Ussing til et interview om godsets 210 hektar skovdrift. 80 procent af skoven er løv. Heraf er 80 procent bøg, som trives vældig godt på godsets jorde ved Vejle.

- Bøg bryder sig ikke om stillestående vand i jorden. Den får fantastisk lysindstråling, når den står på kuperet terræn imod syd. Den bøg, vi producerer her, er op imod 80-100 år. Den er af god kvalitet uden fregner eller specielt meget rødmarv, siger godsejeren.

Han forklarer, at man sjældent renafdriver i bøg.

- Vi arbejder med etageret skovdrift i bøg. Den afsluttende skovning udfører vi, når den nye generation er nået godt op, forklarer godsejeren.

Godset anvender udelukkende naturlig foryngelse.

- Vi hjælper aldrig på anden måde, end ved de slæbespor og ridser, vi alligevel laver i jorden. Vi planter aldrig bøg, da nye generationer vælter op af jorden. Den naturlige foryngelse betyder, at vi skal sørge for at få taget de sidste overstandere ud rettidigt. Samtidig er det vigtigt at undgå, at de nye generationer bliver beskadiget, lyder det.

Godsejeren holder fast i skovarealet på 210 hektar. Han arbejder konstant med at optimere skoven.

- Jeg forøger ikke skovarealet, men jeg optimerer. Det skal forstås sådan, at jeg forbedrer betingelserne for at producere godt træ fra skoven. Eksempelvis arbejder vi med at rense grøfter op. Vi skover overstandere i bøg, sådan at vi konstant kan drive en god og optimeret produktion af bøg i etager, siger han.

Tirsbæk Gods ved Vejle ejes af Hans Henrik Algreen-Ussing. Han overtog godset efter sin far for 15 år siden. Familien Algreen-Ussings historie på Tirsbæk begyndte i 1910, da Hans Henriks oldemor købte godset. ● Tirsbæk Gods består af 420 hektar jord. 210 h

Rådgivning fra Skovdyrkerne

Hans Henrik Algreen-Ussing er medlem af Skovdyrkerne og bruger skovfoged Jesper Nørgaard Petersen fra Skovdyrkerne Syd til rådgivning.

- Derudover har jeg studiekammerater og et netværk, hvor jeg også trækker på viden. Men skovdyrkerne udgør den praktiske del af rådgivningen, siger han.

Han har selv aftaler med lokale skoventreprenører.

- I mit tilfælde har jeg oplevet, at Skovdyrkerne var dyrere i entreprenørydelser. Så jeg bruger lokale entreprenører, som jeg selv hyrer ind. Min skovfaglige viden er stor nok til, at jeg selv kan sætte en skovningsmaskine og en udkørselsmaskine i gang, lyder det.

Asken er væk

Bøgen klarer sig godt på jordene, men asken er stort set væk på grund af askesyge.

- Vi har ikke etableret andet i stedet for asken endnu. Jeg har nemlig ikke haft rene askekulturer herude. Men i samarbejde med min skovfoged har vi overvejet rødel. Det er et fantastisk træ, fordi det har høj tilvækst, og det står godt i vand. Det har ikke haft kendte sygdomme. Problemet er, at industrien ikke efterspørger det. Jeg håber derfor, at en eller anden virksomhed finder ud af at producere bordplader eller andre produkter af rødel, lyder det.

På nogle lokationer er der ifølge godsejeren lukket af med ær og til dels også med sitka, som også godt kan stå halvfugtigt.

Der udtages årligt 200 til 450 kubikmeter bøgekævler fra skoven

Flere produkter på hylden

Godsejeren holder fast i, at der skal være andre arter i skoven end kun bøg.

- Jeg vil gerne have en flersidig skov med forskellige arter. Derfor holder jeg fast i de lommer af nål, vi har. Det gør jeg både af produktionsmæssige årsager, men også af oplevelsesmæssige årsager. Det gælder om at have forskellige produkter på hylderne. Er der lavkonjunktur i løvtræet, kan vi holde det tilbage og i stedet levere nål, siger han.

Han forklarer, at nålen bruges til at producere korttømmer i faldende længder.

- Der står lommer af nål flere steder i skoven. Lommerne er i sin tid etableret på steder, hvor bonitet eller andre forhold har gjort det vanskeligt at dyrke bøg, siger han.

Oplevelser i skoven

Det overordnede mål med skoven er, at den skal levere træ. Men med omkring 100.000 årlige besøg, skal der også tages hensyn til de rekreative værdier.

- De 100.000 besøg er besøg på stranden, i skoven, til julemarked eller som gæst ved et af vores events. Gæsterne skal gerne føle, at skoven er interessant at færdes i. I det lys er det også vigtigt at holde fast i forskellige træarter i stedet for ren monokultur. Både det rekreative og træeffekterne er vigtige elementer i den samlede forretning på Tirsbæk, siger han.

Udover skovdriften driver Tirsbæk Gods også 170 hektar agerjord med konventionel planteavl. Salgsafgrøderne fra landbruget er korn og raps til fremavl og til brød.