Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Sjællandske padder har fået nye søer

01.02.2019

Skovdyrkerne har etableret tre nye søer på Sjælland. Projektet er udført for Nationalpark Skjoldungernes Land, som ønsker at forbedre vilkårene for padder og andet dyreliv i området.

Den ene af de tre nyetablerede søer. I løbet af den nye sæson vil vandstanden blive normaliseret.

Tekst og foto: Jens Mathiasen Blæsten bider, og regnen siler ned over markerne ved Kisserup på Midtsjælland. Det er december og skovfoged René Didriksen er i området, hvor Skovdyrkerne sidste sommer etablerede tre nye søer. - Læg mærke til at vandstanden i søerne fortsat er lav, siger han og kigger langs en af søernes svagt hældende brinker. Rene Didriksen er skovfoged og vildtforvalter ved Skovdyrkerne Øerne og har været tovholder på projektet. Han forklarer, at de flade brinker skal skabe gode betingelser for dyrelivet. Hele baggrunden for at etablere søerne er nemlig at forbedre levestederne for padder og andre dyr i området. - På grund af den usædvanlige tørke sidste sommer vil der gå en vinter, inden at den normale vandstand er skabt i søerne. Men i løbet af det næste halve år vil det hele normaliseres, og brinkerne vil også gro til, siger skovfogeden.

Lodsejer ønsker mere natur

Lodsejeren er Berith Burkant. Hun er et naturmenneske, og det er baggrunden for, at hun har valgt at få etableret tre søer på sin jord. - Jeg vil gerne gøre noget aktivt for at forbedre levestederne for frøer i området. Projektet er en god måde for at få skabt mere natur og herlighedsværdi på vores ejendom, siger hun. Hun har arbejdet med projektet tidligere. Allerede i 2015 blev der udført myndighedsbehandling, og alle godkendelser kom på plads. Men af forskellige årsager landede projektet dengang i skuffen. Her i anden runde er Nationalpark Skjoldungernes Land gået ind i et samarbejde med lodsejeren og har finansieret projektet. - Vi har vurderet, at vi kunne få meget natur ved at finansiere projektet i Kisserup, siger Thomas Vestergaard Nielsen, der er projektkonsulent hos nationalparken. Han uddyber, at der samtidig er god sammenhæng med de eksisterende vandhuller i nærområdet. Det skaber gode effekter for natur og dyreliv. - Udover søerne har vi også fået hegnet området. Det vil nu blive græsset af med dexterkvæg, siger Thomas Vestergaard Nielsen. - Vi har arbejdet meget med at skabe et naturligt design og flade brinker for at skabe optimale forhold for padderne, siger skovfoged og vildtforvalter René Didriksen

Tørke satte turbo på projektet

Nationalparken gik ind i projektet i foråret 2018 – og herefter tog det fart. - Sagen var jo allerede køreklar fra tidligere. Så vi kunne rykke på det hurtigt. Samtidig kunne vi udnytte den tørre sommer. Tørken betød, at vi kunne køre i området helt uden at lave skader, fortæller Rene Didriksen. Gravearbejdet gik i gang i juli måned, hvor andre holdt sommerferie. - Kommunens biolog vurderede, at vi ikke ville forstyrre nogen biologisk værdi – hverken dyremæssigt og yngelmæssigt. På grund af tørken kunne vi derfor gå i gang før end planlagt, siger han. Selve gravearbejdet blev klaret på kun tre uger. - Vi brugte en stor 22 ton gravemaskine. Derudover havde vi også to store dumpere og en dozer i gang. Der bliver altså flyttet meget jord, når sådan et maskinsæt først kommer i gang, siger René Didriksen. Projektet blev også speedet op på grund af de gode forhold, som tørken skabte. - Sådan et projekt her ville nemt have varet 25 procent længere, hvis det regnede og var dårligt føre, forklarer han.

Dygtige maskinførere

Ifølge René Didriksen er det altafgørende, at maskinføreren er god til at designe og grave, sådan at søerne falder naturligt ind i landskabet. Vi har et tæt samarbejde med vores entreprenører. Hver maskinfører har sin egen måde at grave og designe på. Derfor er det vigtigt at involvere sig meget i gravearbejdet, sådan at designet bliver rigtigt, siger René Didriksen. Han advarer imod de såkaldte entreprenørhuller. - Desværre har jeg sommetider set lodsejere, der har fået gravet en sø som er et dybt rundt eller firkantet vandhul med næsten lodrette brinker. Det dur simpelthen ikke. Et godt resultat kræver, at man benytter mandskab med tilstrækkeligt knowhow og kreativitet til at få skabt gode levesteder for dyre- og planteliv. Når vi er i naturen, så skal der være noget dynamik og noget liv, siger skovfogeden. Der er lagt sten på brinkerne, som bidrager til et naturligt udseende.

Strikse krav til deponi af jord

Der var meget strikse regler for sø-projektet i Kisserup. Området er omfattet af naturbeskyttelsesloven, og det er også landskabsfredet. Der skulle både hentes en tilladelse hos kommunen, og der skulle også en fredningstilladelse på plads. - På grund af landskabsfredningen måtte vi ikke ændre på terrænet, og vi måtte maksimalt udlægge overskudsjord i 10 centimeter. Derfor skulle vi finde ikke mindre end to og en halv hektar til at komme af med jorden fra søerne, siger han. Den helt store udfordring har netop været at løse udfordringen med jorddeponi. - Det krævede mange møder, men vi fandt en løsning, og vi kom godt i land med det. På grund af den knastørre jord, kan man stort set ikke se, at der har været tonstunge entreprenørmaskiner i arbejde, siger han. I løbet af den nye sæson vil brinkerne gro til, og søerne vil falde naturligt ind i landskabet

Naturen skal gå sin gang

Lodsejer Berith Burkant er glad for projektet og for samarbejdet med Skovdyrkerne og nationalparken. - Det er gået lige efter bogen. Skovdyrkerne har udført et godt stykke arbejde. Udfordringerne har til tider været at få love og regler til at spille sammen med praksis, men vi nåede fint i land med det hele, siger Berith Burkant. Fremadrettet er der nu kun tilbage at lade naturen gå sin gang. - Der er ikke flere opgaver derude. Nu venter vi på, at dyr og planter indtager søerne. Til foråret vil det naturlige dyreliv indfinde sig i søerne, siger lodsejeren. René Didriksen vurderer, at søerne kan passe sig selv de næste fem til ti år, hvorefter det kan blive nødvendigt med en oprensning for at holde tilstrækkeligt med vand i søerne.