Skovbranchen efterlyser politisk blåstempling af nåletræ
Skovrejsningsordningen skal ændres, og nåletræ skal ud af skammekrogen. Sådan lyder to af de budskaber, som blev overleveret fra skovbranchen til politikerne ved et møde på Christiansborg.
Tekst og foto: Jens Mathiasen
Danske skove kan meget. De kan levere tømmer, biodiversitet og samtidig afhjæl- pe klimakrisen. Men de kan ikke det hele på de samme arealer.
Det blev gjort klart for politikerne, daskovbranchen for nyligt afleverede enrække anbefalinger om fremtidens sko- ve i Danmark. Det skete ved et møde på Christiansborg.
En af oplægsholderne, Michael Glud,HedeDanmark, gjorde det klart, at skovrejsningsordningen bør ændres.
– Ordningen belønner løvtræ. Men denburde belønne nål. Faktisk burde man give en klimamedalje til de skovejere, der planter nål, fordi det passer bedre til netop deres jorde, lød det fra Michael Glud.
Skovdyrkerne gjorde blandt andet opmærksom på den store klimaeffekt, vi får, ved at plante hurtigvoksende nålearter som for eksempel douglasgran. Skovdyrkerne havde derfor en douglas-gran med til samtlige fremmødte.
Han gjorde det klart, at vi kan opnå langt højere klimaeffekt, hvis vi påskynder skovejerne at plante klimatilpassede træarter.
– Her er der et kæmpe potentiale. Men det sker ikke i dag, fordi skovrejsningsordningen tilgodeser løvtræarter, fortsatte han.
– Det betyder, at der i praksis plantes masser af løv på lette jorde, hvor det aldrig bliver til andet end kratskov. Der kommer ikke tømmer ud af det. Vi får derfor heller aldrig en substitutionseffekt, hvor effekter fra skoven substituerer fossile byggematerialer, lød det.
Stop benspænd i skovordningen
Ved mødet var der bred enighed om, at der skal rejses mere skov i Danmark. Men også her bliver der peget på skovrejsningsordningensom en forhindring.
Skovdyrkerne Syds skovrider, Henrik Fredslund-Petursson, opfordrede politikerne til at fjerne det, han kalder benspænd i ordningen.
– Hvert eneste år oplever vi, at myndighederne er meget forsinkede med at godkende ansøgninger. Det skaber bøvl og frustrationer – og vi kommer for sent i gang med at plante, sagde Henrik Fredslund-Petursson.
Han ærgrer sig også over forsinkede tilskudsudbetalinger.
– Vi oplever, at skovejere kan risikere at vente på deres tilskud i op til et år efter, at skoven er plantet. Det dur simpelthen ikke, hvis vi gerne vil have flere til atbenytte sig af skovrejsning med tilskud, sagde han.
Bæredygtigt skovbrug
Henrik Fredslund-Petursson advarede også imod at ødelægge skovenes muligheder for de generationer, som kommer efter os.
– Vi skal praktisere bæredygtig skovdrift. Det gør vi ved at drive et skovbrug, som kan opfylde de nuværende samfundsbehov – samtidig med, at vi ikke ødelægger fremtidige generationers muligheder for at få dækket deres behov, siger han.
Han peger på, at FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) fremskriver stor øget efterspørgsel efter træ i fremtiden.
– FAO vurderer, at der vil ske en 2- til4-dobling af træforbruget i verden alle-rede i 2050. Med andre ord kommer dekommende generationer til at efterspør- ge træ i meget stor stil.
– Når vi så vælger at udlægge 75.000hektar som urørt skov, vil træforbruget helt naturligt blive erstattet af træ fra ud- landet. Problemet er, at det udenlandske træ ofte vil være skovet i gamle natursko- ve, hvor naturværdierne er markant højere end dem, vi prøver at beskytte i Danmark, lød det fra Henrik Fredslund-Petursson.
Ordførere i debat
Der deltog ordførere fra Venstre, Social- demokratiet og Dansk Folkeparti – og debatlysten var stor.
Marie Bjerre (V) gjorde det klart, at hun gerne ser en større sameksistens imellem produktion, natur og biodiversitet.
Også René Christensen (DF) bakkede op om, at skovene skal rumme man- ge funktioner. Han argumenterede for, at man bør undgå at tilplante de mest højproduktive jorde.
– Vores opgave fra politisk side er at skabe gode rammer og et marked, som gør, at skovene kan levere biodiversitet, produktion og samtidig være et effektivt klimaværktøj. Det er ikke helt enkelt, men det kan lade sig gøre, lød det fra René Christensen, der er miljø-, klima- og energiordfører for Dansk Folkeparti.
Mødet var arrangeret af tænketanken Frej.
Anbefalingerne er udgivet i et hæfte, som nu er overleveret til politikerne. Deblev produceret forud på en workshop påSorø Akademi. Her bidrog en stor del afbranchens aktører.
Du kan læse anbefalingerne her.
